Træning og kost
3. februar 2012

Sunde alternativer til snacks og søde sager

Den søde tand kan være overvældende og trængen til snacks det samme, her får du gode fifs til at holde kalorierne nede.
Af: SlankeDoktor
https://imgix.femina.dk/media/0216e03632164ba6acba2da7e9bf86fd.jpg

Har du svært ved at holde dig fra snacks og søde sager? Så kan det være en idé for dig, at begynde med at vælge de lette udgaver af de usunde ting. Du kan hurtigt undgå en masse unødige kalorier ved blot at vælge anderledes når du handler ind og det du vælger at spise.

Læs med herunder hvor vi giver dig tips og råd til hvordan du styrer uden om de værste søde sager, og hvad du kan erstatte dem med.

Fedtfattig is

ISIS laver is med 65-70 % mindre fedt og 55-60 % færre kalorier. Isenes ernæringssammensætning betyder, at du rent faktisk kan nyde en portion is - maks 150 g = ca. 120 kalorier - dog kun ca. 110 g af choko/karamel-varianten - med god samvittighed.

Frys-selv-is som f.eks. Sun Lolly er lavet på limonade og giver heller ikke mange kalorier, hvis du holder dig til en enkelt om dagen.

Stop sukkertrangen

Er du til søde sager flere gange om dagen, vil det være godt at vælge noget, som ikke giver for mange kalorier. Det, som er lidt stærkt, kan sommetider være godt at "slukke" trangen med. En halv æske af de "små sorte" som f.eks. gajol, delfol og lignende skader ikke dit vægttab.

Se opskriften : Sunde desserter - Ribs is og chokolademousse

Kunstige sødestoffer - sunde eller usunde?

Der skal meget store mængder kunstige sødestoffer til, for at de er usunde. Hvis de kunstige sødemidler bliver brugt på den rigtige måde og giver en væsentlig reduktion af kalorieindholdet, så kan du roligt indtage det i almindelige mængder.

Enkelte mærker i bolsjer, lakrids og vingummi er fine - tjek at der maks. er omkring 100 kalorier pr. 100 g. For marmelade gælder maks. 50 kalorier pr. 100 g.

Kager og sukkerstads én dag om ugen

Sukker får dit kalorie-taxameter til at løbe løbsk, da det rummer uhyre meget energi i meget små mængder. Derfor kan du opnå gode resultater i dit vægttab ved at skære ned på sukkeret. Skift sukker ud med æbler, kiwi eller anden frugt. Det er dog vigtigt at have en oase undervejs: Bestem en fast dag om ugen, hvor du må spise et stykke kage og lidt slik. Dit vægttab risikerer at køre af sporet, hvis du ikke tillader dig selv blot en smule forkælelse.

Tab dig med Q Slank

Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities.

Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online.

Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her

Vælg de sunde snacks

Vi får ofte lyst til at kaste os over de usunde snacks, når vi føler os småsultne. De fleste af os glemmer bare, at der altid findes et sundt og mindst lige så lækkert alternativ til en usund snack. Prøv f.eks. en kopfuld med bær, to knækbrød med et tyndt lag friskost imellem og radiser til, en skål salat med lidt hakkede, ristede cashew-nødder på toppen eller 20 peanuts.

Undgå fristelserne

Hvis du har dage, hvor du synes det er svært at holde dig fra de usunde sager, så prøv at lav en stor kande velsmagende te; den dulmer, smager godt og får dig til at tænke på noget andet.

Eller tag en gajol eller mintpastil - de indeholder næsten ingen kalorier, giver en frisk smag i munden og tilfredsstiller dit behov for at have noget at tygge på. Du kan også gå en ekstra tur eller drik et glas vand med isterninger.

Disse artikler kunne også interessere dig

Slanketips til morgenmad
Slanketips til frokosten
Slanketips til aftensmaden

Læs mere om:

Læs også