Træning og kost
23. september 2011

Sunde smoothies opskrifter i flad mave på 2 uger kuren

I "Flad mave på 2 uger"- diæten skal dine mellemmåltider bestå af disse opskrifter.
Af: Anneline Højrup
flad mave

Foto: Bo Lynge og Colourbox

Mange kvinder har et anstrengt forhold til deres mave, især hvis den hopper ud over bikinikanten og får bukserne til at stramme. Med den populære kur "Flad mave på 2 uger" får du opskrifter på morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad, og hvis du overholder disse kan du på 14 dage smide et par overflødige kilo, så du igen kan passe i dine yndlings jeans.

Læs også: Træningseksperten: Sådan får du en flad mave

Din daglige indtagelse består af fire måltider (morgenmad, frokost, aftensmad), hvoraf det sidste er et vigtigt mellemmåltid. En god måde at få dæmpet sukkertrang og lysten til alt det søde er ved at drikke en smoothie. Smoothies er fyldt med vitaminer, og du kan eksperimentere lige så tosset du vil med indholdet af dem - frugt såvel som grøntsager. Læs med herunder når vi giver dig fire forskellige smoothies, som du kan indtage mens du afprøver flad mave på 2 uger kuren.

Flad mave på 2 uger

Dine måltider i 14 dage:

Med denne diæt er det vigtigt at være realistisk indstillet i forhold til din egen kropsfedt, særligt på maven. Du arbejder dig mod en flad mave med disse opskrifter, men det vil naturligvis ikke kun tage 14 dage at få en flad mave for alle uanset højde, vægt og fedtmasse.

Når du har accepteret dette skal du vide, at disse opskrifter er den rigtige fremgangsmåde på vejen til en fladere mave, og hvis du fortsætter med diæten vil du hurtigt se gode resultater.

Fire sunde smoothies opskrifter til mellemmåltider

Til de fire opskrifter bruger vi hørfrø-, solsikke- og valnøddeolie. At tilsætte olie i din smoothie er en god og nem måde at få dækket dit daglige fedtsyrebehov. Essentielt for hele kroppen er, at du får tilstrækkeligt sund fedt, læs f.eks artiklen om hvorfor din hjerne skal have fedt.

Vitaminrig blåbær smoothie opskrift

Blåbær er blandt de sundeste bær du kan indtage, da netop dette bær har en kraftig koncentration af antioxidanter. I denne vitaminbombe af en smoothie skal du du bruge 2,5 dl skummetmælk og 2,5 dl frosne blåbær, som du blender sammen. Hæld blandingen i et glas og rør 1 tsk. hørfrøolie i. De frosne bær gør drikken dejlig kølig, og dermed perfekt til en varm sommerdag.

Sund og frisk ananas smoothie opskrift

Ananas er for mange en overset frugt, men der findes få frugter der i samme grad som den, kan pifte en ret op. Til denne opskrift skal du bruge 2,5 dl skummetmælk og 115g ananasstykker. Du vælger frit mellem ananas på dåse, eller frisk ananas direkte fra frugten. Blend mælk og ananas sammen, og tilføj isterninger der også blendes. Hæld den samlede blanding i et glas og rør 1 tsk. hørfrøolie i.

Sød fersken smoothie opskrift

Til denne opskrift skal du bruge skummetmælk, fersken, isterninger og solsikkeolie. Start ud med at blende 2,5 dl skummetmælk med en hel fersken (uden sten) samt en håndfuld isterninger. Den samlede blanding hælder du i et glas og tilsætter samtidig 2 tsk. solsikkeolie.

Lækker og sund jordbær smoothie opskrift

Det klassiske bær, jordbær, gør sig også fantastisk en en smoothie, og smoothien er et perfekt alternativ til dig der er vild med jordbær milkshake. Start ud med at blende 2,5 dl skummetmælk og 2,5 dl frosne jordbær. Når du har blendet dette godt og grundigt hælder du blandingen i et glas og tilsætter 2 tsk. valnøddeolie. Du kan også blende isterninger i denne smoothie hvis du vil have den ekstra kølig.

Husk også at se opskrifterne på morgenmad, frokost og aftensmad som også indgår i flad mave på 2 uger kuren.

Læs også