Træning og kost
23. januar 2013

Thomas Rode: Sådan fatter du fedtet

Det handler om at håndtere fedtet på den rigtige måde, så det stadig er sundt
Af: Mia Qvist Scheelsbeck
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/motion-og-sundhed/slank-og-sund/2013/01/1303-thomas-rode-fat-fedtet/1303-thomas-rode-fat-fedtet-copy.jpg

Foto: Sif Meincke

Mange kvinder er fedtforskrækkede. Men det behøver de faktisk ikke at være, siger Thomas Rode, der er køkkenchef og direktør på Kong Hans Kælder og stor fortaler for stenalderkosten.

For udover fedt giver maden rigtig god smag, er fedt faktisk også ganske essentielt for kroppen at få.

- Fedt har i alle kulturer, bortset fra den nuværende, været kilden til liv i en fysisk aktiv tilværelse som den, vi er skabt til at føre. Desuden er fedt sammen med protein det, der fra mavesækken giver hjernen besked om, at den er mæt. Det gør kulhydraterne i en ordentlig røvfuld kogte kartofler eller et bjerg af havregryn ikke. Uanset hvad traditionen i dette land foreskriver. I stedet giver det en oppustet mavesæk, og det er ikke det samme som mæthedsfornemmelse, forklarer Thomas Rode i et særtillæg om stenalderkost i FEMINA.

Læs på her om, hvordan Thomas Rode begyndte på stenalderkosten - og hvordan den har hjulpet ham.

Vi har ødelagt fedtet
Stenalderkosten handler om at spise det, stenaldermennesket indtog i sin tid. Det vil sige proteiner og fedt og kostfibre fra grove grøntsager - og altså nul brød, kartofler, pasta mv.

- Mennesket har altid udnyttet animalsk fedt i dets oprindelige form som et uundværligt byggemateriale for kroppens fundament. Det gjorde stenaldermennesket også. Men efter vi er begyndt at pille ved fedtets struktur, er det gået galt. Tænk bare på transfedtsyrer og hærdet fedt, som vi har konstrueret i vores iver efter at forlænge fedtets holdbarhed. Ændrer vi på fedtets struktur, inden det optages i kroppen, ændrer vi også på fedtets effekt og virke i kroppens processer, på samme måde som opvarmning også ændrer fedtets struktur dramatisk, forklarer Thomas Rode.

Læs her om, hvordan Thomas Rodes kærlighed til Thilde får ham til at holde sig ung.

Thomas Rode guider dig her til, hvor du finder de tre forskellige typer fedt, og hvordan det skal behandles, så det stadig er sundt:

Enkeltumættet fedt
Det findes især i olivenolie, avocado og nødder. Fedttypen har en kort holdbarhed og bliver lettere harsk, hvilket forringer fedtets kvalitet og kan danne kræftfremkaldende stoffer.

Mættet fedt
Findes primært i animalsk fedt som mælkeprodukter, kokosnødder og fedt i smør. Mættet fedt er det mest varmestabile, da det er fast ved stuetemperatur, holdbart og tåler høj opvarmning uden at tage skade.
Thomas Rode anbefaler, man bruger klaret smør, dvs. smør, der er smeltet, så vallen er faldet til bunds og herefter sigtet fra. Så tåler smørret nemlig højere varmetemperaturer.

Flerumættet fedt
Findes især i planteolier som vindruekerneolie, sojaolie, majsolie og fede fisk. Der findes vigtige omega-3 og omega6-fedtsyrer i, som er gode for vores sundhed

Flerumættet fedt er flydende ved stuetemperatur, og det gør det faktisk meget sårbart for opvarmning. Derfor er det ganske uegnet til stegning, og det bør også stå koldt og mørkt for at undgå oxidering.
Fedt er generelt en vigtig byggesten for celler, muskler, hjerne, hjerte, hud og meget mere, og så bidrager fedtet også til en rigtig god smag i maden, slår Thomas Rode fast.

Læs også