Træn … i ti minutter!
Foto: Shutterstock
Man bliver i helt godt humør, når der af og til lander gode trænings-nyheder på bordet. Og det gør der lige for tiden. F.eks. den glade nyhed om, at det altså ikke er længden af din træning, der er alt afgørende. Ja, med lidt god vilje - og sved på panden - kan du nøjes med sølle ti minutter, skriver www.kk.no.
Træning: Kort og godt!
Men det kommer nok ikke som nogen overraskelse for dig, at der virkelig skal trænes igennem i de ti minutter. Gør du dét, er det langt fra det begrænsede antal minutter, der spolerer din træning. Den kan faktisk være ganske effektiv, forklarer træner og fysioterapeut Øystein Jensen til www.kk.no.
Træning for alle pengene
Men fastheden, musklerne og vægttabet kommer sjovt nok ikke sig selv. Der er ikke plads til slentreture, langsomme løbeture og hyggetræning, hvis du vælger at koge træningsprogrammet ned til sølle ti minutter. Så er der dømt høje knæløft, pushups, situps og spurt, så sveden sprøjter.
"Med træning kommer ingenting gratis, så jo kortere tid du træner, jo hårdere skal du træne," siger han til www.kk.no.
Høje knæløft … og høj vægt
Og det er en god idé at ta' fat i de store benmuskler og supplere med styrkeøvelser med egne krop som 'vægt'. I benene er de største muskler, så det kræver mere af os at præstere og er allerbedst for forbrændingen.
Et par minutter med høje knæløft, og du har sikkert fået varmen og kan supplere med flere muskelgrupper, du kun behøver træne få repetitioner af - med høj vægt.
Træning: Husk nu pauserne!
Og springer du på de ti minutters træning, kan du måske godt holde til dem hver eneste dag. Men det er faktisk ikke nødvendigt. I hvert fald anbefaler Øystein at du ikke træner dit helt ud hver eneste gang, men lige sørger for at gi' kroppen tid til at restituere og andre træningsformer.
Men som han siger til www.kk.no: Al tid, du investerer i træning, er velinvesteret tid.
Og det kan der da være noget om …
10 minute workout video
Vi har fundet en træningsvideo med fuldt program, der træner hele kroppen på blot 10 min. Du behøver blot et par vægte og så er du klar. (Er dette træningsprogram ikke lige noget for dig, så findes der mange andre alternativer, klik her og se flere)