Fyldig salat med æg, bønner og tun til 2 personer
INGREDIENSER1 æg150 g grønne bønnersalt150 g gul peberfrugt250 g små tomater100 g squash30 g rødløg8 sorte kalamataoliven uden sten50 g rucola (eller babyspinat)en lille håndfuld frisk estragon½ citron
DRESSING1 spsk. olivenolie1 tsk. koldt vand1 tsk. æbleeddike½ tsk. flydende honning¼ tsk. dijonsennepsalt og friskkværnet peber
GRILLET TUN300 g frisk tunsalt og friskkværnet peber
Opskrift - sådan laver du fyldig salat med æg, bønner og tun
1. Læg ægget i en kasserolle, og dæk med koldt vand. Når vandet koger, skal ægget koge i 4 minutter. Afkøl og pil ægget. Skyl og nip bønnerne. Kog dem i letsaltet vand 2-3 minutter. De skal være møre, men sprøde. Skyl dem straks i koldt vand. Skyl peberfrugten, og skær den i tynde strimler. Skyl tomaterne, og skær dem i halve. Skyl squashen, og skær den i små stave. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Del olivener i halve. Skyl rucola og estragon, og læg det på et fad med de øvrige grøntsager ovenpå. 2. Dressing: Bland ingredienserne sammen, og hæld dressingen over salaten. 3. Grillet tun: Krydr tunen med salt og peber, og steg den på en varm grillpande i ca. 2 minutter på hver side. Den skal stadig være helt rød i midten. Halvér ægget, og læg det oven på salaten sammen med tunen. Servér med citron skåret i både.
Næringsindhold pr. personEnergi: 407 kcal
Protein: 50 g
Fedt: 14,1 g
Kulhydrat: 23,7 g
Kostfibre: 7,4 g
PRØV OGSÅ: Perlebygsalat med citronkylling