Treårig prøver grænser af

Min datter på tre år har inden for de sidste uger ændret sig gevaldigt. Hun er begyndt at blive utroligt hysterisk. Hun er startet i børnehave pr 1. april og har sagt farvel til sine sutter for tre uger siden, hvilket er to store skridt for hende - måske har det noget med det at gøre?

I børnehaven er der aldrig noget. Hun leger godt og er sød over for de voksne og de andre børn, men når hun kommer hjem, skal der virkelig prøves grænser af: Får hun et nej, bliver hun helt vildt hysterisk, og jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal stille op.

Femårig prøver grænser af

Forleden faldt hun i søvn, mens vi sad og læste godnathistorie, og da jeg ville lægge hende ind i seng, vågnede hun og blev helt hysterisk. Vi måtte ikke røre ved hende, hun slog i sofaen og var helt ude af den.
Hun kan starte helt fra morgenstunden med, at hun ikke vil ha tøj på og ikke vil i børnehave, men jeg synes, hun virker glad, når hun kommer ned i børnehaven.

Jeg bliver vildt frustreret, når hun bliver så hysterisk, og jeg synes, hun skaber sig. Jeg prøver at sige, at hun skal være sød, men det hjælper bare ikke. Hvad gør jeg?
Pia Andersen

Kære Pia
Du skriver, at din datter prøver grænser af. Du synes, hun skaber sig, at hun bliver hysterisk, og du bliver selvfølgelig frustreret, når tingene ikke fungerer. Har du prøvet at se verden fra din datters perspektiv? I treårs-alderen sker der en stor udvikling med børn, deres trang til selv at kunne klare forskellige situationer øges, de føler en større trang til selvstændighed samtidig med, at de måske ikke aner, hvad de skal gøre, eller hvad de ønsker at gøre. Der er ting, de kan se og forstå, men som de ikke magter rent motorisk.
Samtidig stiller omverden større krav: Pludselig skal de være "store", gå i børnehave, ikke bruge sut, måske heller ikke ble, og rytmen for middagssøvn begynder at forandres. For en tre-årig kan verden virke stor og uoverskuelig. Klart nok, at det kan skabe kaos hos en lille pige, der så reagerer på en måde, som vi voksne kan opleve som urimelig.

Bestemmer alt

Jeg tror, du i en periode må væbne dig med tålmodighed og forsøge at gøre verden så overskuelig som mulig for din datter. Tal med hende om, hvad der skal foregå, hvad hun selv kan gøre, og hvad du gør. Hvis hun fx falder i søvn, mens I læser, så putter du hende, ligesom I plejer. Hvis der er ting, hun gerne vil, men som du nødvendigvis må gøre, så forsøg at inddrage hende og forklar, at hun på den måde lærer det, og at hun skal øve sig. Du må tænke på, at det, hun gør, ikke er noget, hun gør for at prøve grænser af, men reaktioner, fordi hun er ulykkelig over ikke at kunne finde ud af at håndtere den konkrete situation. Hvis du som den voksne forstår det, bliver tilgangen til hendes problemer en anden. Hun vil føle sig bedre hjulpet, og derfor være anderledes.

Når du skriver, at hun reagerer anderledes i børnehaven end hjemme, så er det, fordi hun i børnehaven kan eksperimentere med sin livssituation uden den følelsesmæssige involvering, der er og skal være til forældre, samtidig med at det i en børnehave er en selvfølge, at hun må indordne sig efter de fælles regler og adfærdsnormer.
Hvis konflikterne opstår fra morgenstunden, har du så mon tænkt på, om hun får sovet nok, for denne alder kræver overskud?

Mit barn græder sammen med andre børn

Susse Stuhr, pædagogisk rådgivning