Utryg 13 måneders baby
Vores dejlige pige på 13 måneder virker bange og utryg. Hun er tit pylret og ofte, når vi forlader rummet, begynder hun at klynke og kravle efter os. Hun har altid været genert og bange for fremmede og græder, hvis de kommer for tæt på. Nogle dage vil hun kun sidde på vores arm, og hvis vi forsøger at sætte hende, begynder hun at græde. Om aftenen vågner hun tit og græder, da hun drømmer meget.
Nu er vi så kommet ind i en uheldig cirkel, for det eneste, der får hende til at sove igen er, hvis hun bliver lagt i vores seng sammen med en af os.
Det er som om, hun har brug for hele tiden at have os tæt på og er bange for at blive forladt. Det var rigtig meget det første halve år. Der kunne jeg ikke engang tage i mødregruppe, uden hun blev bange. Hun turde kun sidde ved mig, og jeg kunne ikke skifte hende sammen med de andre børn. Ikke engang bedsteforældrene måtte nærme sig, så græd hun hjerteskærende.
Vi ved snart ikke, hvad vi skal gøre. Vi forsøger hele tiden at give hende så meget tryghed som muligt. Konstant er der en af os ved hende på gulvet og leger med hende.
Det gør mig så ondt, at hun føler verden er utryg. Der er så mange ting, der spiller ind på det her. Hendes godnatflaske med vælling burde hun slippe, men kan ikke. Eget værelse er lig med hjerteskærende gråd, og nu er det kun mors og fars seng, der du'r.
Det skal også siges, at når vi er alene - mor, far og hende - oplever vi hende oftest som en meget glad pige, bare vi er tæt på og ikke gør antræk til at gå (for måske at hente en kop kaffe).
Er vi helt galt på den? Hvordan kan vi få hende til at blive mere tryg og glad? Eller er det måske os, der er for overbeskyttende?
Rikke
Kære Rikke
Noget kunne tyde på, at I har fået et meget følsomt barn. Det er barnets medfødte personlighed, som I ikke kan ændre på, men må lære at tage hensyn til. Følsomme børn har brug for meget tryghed i hverdagen i form af forudsigelighed og faste rutiner. Alle de daglige situationer som at vågne om morgenen, måltiderne, badet, afleveringen til dagplejen, sengeritualet o. lign. skal helst foregå på nogenlunde samme måde og på nogenlunde samme tidspunkt. Følsomme børn sanser verden meget stærkt. Det, vi andre mener er en lille oplevelse, kan være en voldsom oplevelse for dem. Så disse børn har bedst af en rolig hverdag med ikke for mange nye oplevelser ad gangen. Da vi bearbejder oplevelser gennem vores drømme, vil følsomme børn ofte drømme mere end andre børn og oftere have voldsomme drømme. Derfor har de større behov for at sove tæt på far og mor end andre.
Det bedste, I kan gøre, er at fortsætte med at give jeres datter al den ro og tryghed, hun har brug for. Jo tryggere hun bliver, jo modigere vil hun blive. Ser I ingen fremgang i hendes generthed i løbet af det næste halve år, vil jeg anbefale jer at kontakte en børnepsykolog for flere råd.
Benedikte Hertel
sundhedsplejerske