”Vi bliver nødt til at slippe forestillingen om, at slanke mennesker har ekstra meget viljestyrke”

1

Det er ikke din skyld, hvad vægten viser. Som en fedmeforsker engang udtrykte det: Obesity isn’t rocket science, it’s much more complicated.

Maria Felding er klinisk diætist og har skrevet bogen ”En ulige kamp”, som har taget hende tre år at færdiggøre. Hver gang, hun troede, hun var i mål, kom der ny forskning på banen, som også skulle med.

En af hendes vigtige pointer er: Hvis kroppen er imod dig, er det næsten umuligt at gå ned i vægt og vedligeholde et vægttab.

Og nogle mennesker har en krop, der nærmest er kodet til at holde på kiloene – det er blandt andet genetik, socialt, mentalt og fysiologisk.

- Vi bliver nødt til at slippe forestillingen om, at slanke mennesker har ekstra meget viljestyrke, og at man er doven og grådig, hvis man vejer for meget. Det passer ikke.

2

Første skridt er ifølge Maria Felding at ændre syn på vægt:

- Vi lever i en verden med en nedarvet, negativ holdning til overvægt. Helt små børn vil helst ikke lege med tykke børn. Det er formentlig noget, de har observeret i omgivelserne, siger hun.

Stigmatiseringen af overvægtige er så indbygget, at vi ikke engang opdager det, men børnene opfanger det:

- Selv i børnetegneserien Gurli Gris bliver faren mobbet med sin tykke mave, understreger Maria Felding, der har arbejdet med forstyrret spisning i mange år.

3

Vægttab er ikke simpel matematik, sådan som man har troet i mange år.

- Hvis man bare sætter forbrændingen op og kalorieindtaget ned, så er problemet løst, har været overbevisningen. Men virkeligheden er, at vægttabet går langsommere for nogle end for andre, og det holder ikke i længden, siger Maria Felding.

Når to mennesker får lige lidt at spise, taber de sig ikke lige hurtigt eller lige så mange kilo, ligesom de heller ikke tager lige meget på, når de bare spiser løs.

4

- Træk vejret lidt mindre!

Det ville ingen sige, men i følge Maria Felding er det lige så meningsløst at sige til overvægtige, at de skal spise lidt mindre.

- Vi trækker så meget luft ned i lungerne, som de synes, vi har brug for. På samme måde spiser den, der har overvægt, nøjagtig det, som kroppen fortæller ham eller hende, at den har brug for.

Forskning viser, at kroppen på mange måder selv bestemmer, hvad den skal veje og kan tilpasse stofskiftet og regulere sulten for at holde bedst muligt på fedtet. Noget peger også på, at børn, der er vokset i hjem med omsorgssvigt, er ekstra udsatte, måske fordi deres belønningsrespons, som styres fra hjernen, er anderledes.

De har vist at have syv-10 gange så stor risiko for overvægt 10 år senere, hvilket svarer til 1.000 procent (!).

5

Vægttabsmysteriet kan man næsten kalde det.

Nogle af de opdagelser, forskningen har kortlagt i de senere år, viser, at genetik, epigenetik og sociale faktorer spiller en væsentlig rolle for menneskers og dyrs måde at lagre fedt på og individuelle reaktion på omvendt ikke at få mad nok.

Man har lavet forsøg med fugle, hvor de får præcis lige meget mad. Forsøget viste, at de ”fødevareusikre” fugle lagrede markant mere fedt end andre fugle.

Fødevareusikkerhed har vist at øge fedtmassen på bekostning af andre vigtige processer, som f.eks. at sørge for en flot fjerpragt.

Studier viser, at hvis en kvinde er meget overvægtig og får en fedmeoperation mellem to graviditeter, er risikoen for, at barn nummer ét bliver overvægtig tre gange større end barn nummer to, der er født efter mors store vægttab. Her er det blandt epigenetikken spiller ind.

6

Man bliver ikke nødvendigvis sundere af at tabe sig. Og eftersom vægttab kan blive en livslang ulige kamp for mange mennesker, skal man måske overveje at droppe kampen mod kroppen og gå bevidst efter et sundere liv.

Her er det f.eks. langt bedre at stoppe med at ryge og finde en motionsform, du kan lide, sørge for at dyrke samvær med andre mennesker, skære ned på alkohol, spise mere grønt, satse på bedre nattesøvn og undgå stress end at veje mindre, anbefaler Maria Felding.

7

Mange svært overvægtige har en krop med et ekseptionelt forsvar mod sult, som mennesker, der har let ved at holde vægten, ikke har.

Når man er så sulten, tænker man på mad hele tiden, ”hvad må jeg få?” og ”hvornår skal jeg spise igen?”, og det kan ingen leve med i længden.

Mange spiser ligefrem på forskud, altså før de er sultne, fordi de er bange for at blive sultne og ikke kunne spise det rigtige.

Du kan med fordel tjekke din krops forsvar mod sult og vægttab. Hvor sulten bliver du på en skala fra ét til 10?

Det kan give dig en pejling på, om du er fanget i en ulige kamp. Sult er nemlig en af de sværeste forsvarsmekanismer at stå overfor. For hvert kilo, du taber dig på en slankekur eksempelvis, bliver du mere sulten svarende til 100 kalorier, viser undersøgelser. Ikke sært, at det er så svært at holde vægten for mange, siger Maria Felding.

8

Hvis man vil modvirke kroppens frygt for sult, er der ifølge Maria Felding især én vej: Mad, der fylder og mætter som frugt og grønt, men også bælgfrugter, rugbrød og havregrød i stedet for ultraforarbejdet mad.

Ulempen ved sidstnævnte, f.eks. slik, kager og fastfood, er ifølge Maria Felding, at det ikke mætter nok i forhold til kalorierne, og at vi også spiser det, når vi ikke er sultne.

Det gør børn sjovt nok ikke:

- De er intuitive; de gider ikke at spise kage, hvis de ikke er sultne.

Vi voksne har lært at underspise takket være de alt for mange slankekure, vi har været på i årenes løb, derfor kommer vi tit til at spise for meget, når lejligheden byder sig foran en lækker buffet med masser af skønne retter. Vi bliver lettere fristet, fordi vi har følt os snydt i så mange sammenhænge, hvor der er mad på bordet.

9

Hvis man vil være venner med sin vægt (læg mærke til, at det ikke handler om vægttab), skal fundamentet være på plads.

- Det betyder, at du skal have væske nok, ca. 1,5 liter om dagen, og du skal sove om natten. Søvnmangel kan betyde, at vi tager mere på især om maven. Det kan tage et halvt år at arbejde med dit forhold til mad. Mange skal først lære at kende forskel på følelsen af sult og af mæthed – og i den periode taber man sig ikke nødvendigvis. De fleste, der kommer hos mig, føler, de spiser for meget, og at de skal have hjælp til at kontrollere sig. Men reelt er overspisning et symptom på underspisning, siger Maria Felding og slår fast én gang for alle:

Man kan også gå til diætist for at få et bedre forhold til mad, ikke bare for at tabe sig. Først velvære, så måske vægttab.

- For dem, der kommer her, er det en helt ny verden, der åbner sig for dem. De er så glade og så lettede, før de overhovedet har tabt sig. Det er som at slippe ud af et fængsel, hvor man tænker på mad 24/7. Det er den vildeste lettelse.

10

Kend dine vaneloops. Et vaneloop kan være, at du kaster dig over slikskålen og brødskabet, når du kommer hjem fra arbejde, fordi du i virkeligheden er træt og ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen. Bagefter har du det værre.

Vaneloop skabes af, at der er en ”straks-belønning”, ofte til en alt for høj pris, ligesom med rygning, hvor man på samme måde får tilfredsstillet et akut behov for nikotin, men bagefter får det dårligt og sidder endnu mere fast i den usunde uvane.

Selvbebrejdelse skal ændres til selvforståelse, for når vi forstår ting, kan vi også løse dem.

Mange tror ikke, at det er nok, hvis ikke de gør alt på én gang – men det virker bedre at tage én ting ad gangen. En vane skal ofte erstattes med en anden, hvor man ”undgår”, at der opstår situationer, som giver én lyst til at trøstespise, alternativt skal man finde en bedre måde at trøste sig selv på.

Én vane ad gangen, anbefaler Maria Felding:

- Det er så svært at ændre vaner, og det er endnu sværere, når du har meget bagage. Det handler først og fremmest om at gøre noget, der øger livskvaliteten. Man får ikke nødvendigvis livskvalitet af at blive slank.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 9/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.