Sundhed
16. marts 2012

Zenia's yogaeventyr 12

Zenia har begivet sig ud på lidt af et eventyr. Hun har nemlig besluttet sig for at tage en uddannelse som poweryogainstruktør i USA. Du kan læse med de næste mange uger, hvor hun fortæller om sit nye liv og uddannelse i USA
Af: Zenia Santini
https://imgix.femina.dk/media/2985271104e2468e978081cf711fa367_5.jpg

Fredag d. 2. Marts

Nærkontakt
Det er fredag eftermiddag. Klokken er 18.00 og yogaundervisningen er ved at begynde. Det er kun 5 dage siden jeg stod her sidst, og jeg er så småt begyndt at føle mig hjemme. De ansigter der var nye og fremmede for 3 uger siden er blevet trygge og tillidsfulde. Anspændtheden har fortaget sig og stemningen i rummet bærer tydeligt præg af en gensynsglæde og en masse småsnak i krogene.

Vores Facebook gruppe blev oprettet i sidste uge. Alle har været inde og mingle digitalt og snaget i billeder. Det hjælper lidt på hukommelsen at have et billede at støtte sig til, men det kniber stadig med mange af navnene, som jeg stadig ikke kan huske.

Undervisningen i denne weekend, handler om kunsten at assistere. En yogaassistent fungerer som en støtte og hjælp, til den/dem der dyrker yoga. Som assitent er du tilstede under en hel yogasession. Du bevæger dig rundt imellem yogierne og giver, via fysisk berøring, yogien eller yoginien, forståelse for yogastillingerne. Dyrker du yoga med en assisten, får du mulighed for at komme et spadestik dybere. Jeg kan rigtig godt lide fysisk kontakt. Både at røre og blive berørt. Tanken om at gå rundt og have fysisk nærkontakt med en masse svedige mennesker skræmmer mig derfor overhoved ikke. Nu arbejder Anja og jeg selvfølgelig også med en tæt menneskekontakt hos Naturazin, så det er ikke så nyt for mig. Dog er dette en anelse mere intimt.

Tredje kram lyder på tre lange og dybe vejrtrækninger sammen. Mit kram var dejligt og jeg nød det. Andre syntes, at det var akavet og ubehageligt at kramme en person så længe af gangen. Det viser bare lidt om hvor forskellige grænser vi alle sammen har. Og det er selvfølgelig også en vigtig del af læringsprocessen - at respektere forskelligheden.

Vi får beskrevet nogle værktøjer til hvordan vi kan give sikre assists i diverse asanas/stillinger. Vi øver os med forskellige partnere. Dagen sluttes af med at 10 elever af gangen går rundt og giver assists til resten af holdet, der træner. Dagen gik hurtigt og inden jeg får set mig om er jeg på vej tilbage til 60 Brattle Street, hvor jeg bor.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/a95560bd1d6b4432b7df927e90efe018.jpg

...fortsættelse følger, stay tuned…

https://imgix.femina.dk/legacy/media/8f316a6474364a148b0e4d70ab91759c.jpg
Hørt i yoga-studiet:

Velkommen til min verden.
XX Zenia

Læs mere om:

Læs også