Sommerbørn og vinterbørn er forskellige
Sommerbørn vs. vinterbørn
Forskere fra Cambridge har gennemgået materiale fra hele 450.000 britiske mænd og kvinder, hvis data er samlet i UK Biobank.
Og konklusionen er klar: Sommerbørn er generelt fysisk sundere end vinterbørn på i hvert fald tre punkter – fødselsvægt, højde og tidspunkt for pubertet.
3 fysiske forskelle på sommerbørn og vinterbørn
Vægt:
Børn, der er født i sommerhalvåret, har i gennemsnit en større fødselsvægt end børn, der er født i vinterhalvåret. Ser man på de enkelte måneder, er den gennemsnitlige fødselsvægt højest i september og lavest i februar. Tendensen er den samme for drengebørn og pigebørn.
Højde:
Sommerbørn bliver desuden højere som voksne end vinterbørn. Den gennemsnitlige højde som voksen varierer med tre mm. afhængigt af, hvornår man bliver født. Sommerbørn bliver gennemsnitligt højest og derefter følger forårsbørn, efterårsbørn og vinterbørn.
Pubertet:
Piger, der er født om sommeren, kommer også senere i puberteten, end piger, der er født om vinteren. Tidspunktet for pigernes første menstruation varierer således med omkring to måneder, afhængigt af hvilken årstid de er født.
Forskelle kan skyldes D-vitamin
Forskerne mener, at forskellene kan skyldes, at sommerbørn bliver mere udsat for sollys i graviditetens sidste halvdel – og dermed får de mere af det gavnlige D-vitamin:
- Vi tror, at eksponeringen over for D-vitamin er en vigtig faktor, og vores opdagelser vil forhåbentlig få andre til at forskere i, hvilken betydning D-vitamin i livets første stadie har på fødselsvægt, tidspunktet for pubertet og højde, siger forskningsleder John Perry ifølge tv2.dk.
Også psykisk forskel på sommerbørn og vinterbørn
I 2004 viste en anden stor britisk undersøgelse desuden en forbindelse mellem fødselsmåned og psykisk sundhed. Også her er sommerbørn tilsyneladende bedre stillede end vinterbørn, idet de generelt er mere tilfredse med livet.
I hvert fald konkluderede forskerne, at mennesker, der er født sommeren og foråret, er lykkeligere og mere optimistiske end mennesker, der er født om vinteren og efteråret.
Det skyldes sandsynligvis, at sommerbørn er omgivet af mere glade forældre i de første vigtige levemåneder, mener professoren bag undersøgelsen, Douglas McMahon:
- Ens biologiske ur måler længden af dagene og tilpasser derved ens humør efter hvilken årstid, man befinder sig i. Folk, der er født i vintermånederne, har større risiko for at udvikle sindslidelser som depression, skizofreni eller for at blive maniodepressiv. De er alle forbundet med forstyrrelser af den normale døgnrytme, siger han.
Lykkelige sommerbørn har også flere humørsvingninger
En anden undersøgelse fra Ungarn pegede sidste år på noget af det samme: At sommerbørn generelt er i bedre humør end vinterbørn.
Dog konkluderede man også, at sommerbørn er mere disponerede for humørsvingninger og for pludseligt at blive ophidsede eller irriterede end vinterbørn.
Læs mere om denne undersøgelse her >>
Læs også:
Fødselsmåneden påvirker dit barns helbred
Storesøstre vejer mere end lillesøstre
Terminsdato, vægt & hjerne - der er forskel på køn allerede fra fødslen
Søstre giver større lykke end brødre
Sol giver D-vitamin men...: Pas på solen, når du er gravid
Her kan du købe D-vitamin og andre kosttilskud til gravide over nettet >>