Opskrifter og juiceplan til en 3 dages juicekur
Få mere ud af din juicekur med en slow juicer
Opnå et vægttab med juicekuren
Bøger om den populære juicekur
Vil du gerne smide et par kilo, have mere energi, eller er du bare opsat på at detoxe din krop så hop en tur på juicekur. Juicekuren nærer og renser nemlig din krops celler og hjælper med at skabe balance i den. Med juicekuren får du udskilt affaldsstoffer, kemikalier og tungmetaller, som ophober sig i dit væv og organer og dræner din krop for energi, giver uren hud, forstoppelse, hovedpine og problemer med at reducere vægten.
Du har måske allerede set at der findes udbydere af en decideret juicekur, hvor du hurtigt risikerer at komme af med en slat penge for et par dages detox. Men du kan faktisk også sagtens vælge at lave din egen juicekur, som er lige så effektiv - og en del billigere.
Du finder opskrifter til juicekuren her!
Læs også hvordan du kommer godt i gang med en juicekur her!
Tip!
En af de vigtigste ting at huske på, når du laver sund juice er, at den skal bestå af grøntsager. Frugter er nemlig rige på frugtsukker, og for meget af den slags har en negativ effekt på både energiniveau og et vægttab.
[[{"fid":"99518","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":716,"width":800,"style":"font-size: 13.008px;","alt":"Her finder du alt, hvad der er værd at vide om juicekuren samt opskrifter til en 3 dages juicekur","title":"Få opskrifter på en juicekur her","class":"media-element file-default"}}]]
Går du med ønsket om at starte på en juicekur, kan en god idé være at lægge ud med en kur på 3 dage. Går det fint efter de 3 dage på juicekuren, og føler du mod på mere, kan du altid forlænge de 3 dage med en uge eller 10 dage.
Uanset om du er på en juicekur i 3 dage eller mere, så er ideen med juicekuren, som navnet også indikerer, at du kun drikker juice i løbet af en dag, der dog må suppleres med vand eller urtete. Derfor er det også vigtigt at de juice, som du indtager i løbet af dagen, er rige på vitaminer, mineraler og proteiner. Her giver vi dig et bud på 12 forskellige juice til en 3 dages juicekur.
Dag 1:
Juice 1: Jordbær, grapefrugt, citron og æble.
Juice 2: Spinat, grønkål, ananas og æble.
Juice 3: Gulerod, citron, rødbede og ingefær.
Juice 4: Agurk, spinat, bladselleri, ingefær og gulerod.
Dag 2:
Juice 5: Avocado, selleri, citron, grønkål og æble.
Juice 6: Broccoli, ingefær, fennikel, ananas og æble.
Juice 7: Citron, selleri, gulerod og ingefær.
Juice 8: Rødbede, ananas, banan, spinat og æble.
Dag 3:
Juice 9: Avocado, citron, spinat, broccoli og æble.
Juice 10: Ananas, agurk, citron og ingefær.
Juice 11: Agurk, grønkål, broccoli og æble.
Juice 12: Banan, mandelmælk, avokado, risprotein.
Skal du i gang med at juice din egne hjemmelavede juice, så er det vigtigt, at udstyret er i orden. På den måde får du både mest muligt ud af dine frugter og grøntsager, og så bliver det så nemt som muligt at kaste dig ud i en juicekur.
Det er ikke helt ligegyldigt, om du vælger at brygge dine juice med en juicepresser eller en slow juicer. Der er nemlig forskel på processen, og juicen du ender ud med.
En juicepresser med centrifuge fungerer sådan at den slynger saften ud af frugten, og derfor går der heller ikke særlig lang tid fra, at du har lagt din frugt i maskinen, til at du står med juicen i hånden - princippet er det samme, som når din vaskemaskine slynger vandet ud af dit vasketøj.
Med en slow juicer går det, som navnet indikerer, knapt så stærkt da den langsomt kværner frugten fra hinanden. Foruden at de to maskiner arbejder forskelligt i processen, så er der faktisk nogle andre fordele ved slow juiceren, der gør, at du bør overveje, om den ikke er investeringen værd. Den koster nemlig lige dét mere end en juicepresser, men så får du altså også lidt mere for pengene:
Skal du ud og investere i en slow juicer, så kan vi anbefale, at du tager et nærmere kig på Wilfa Juice Master, som femina har testet og givet topkarakter. Du kan læse om feminas test af Wilfa Juice Master, samt se hvor du kan få fingrene i maskinen her!
[[{"fid":"99519","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":554,"width":717,"alt":"Orker du ikke at stå i køkkenet, kan du også købe dig til en juicekur","title":"Køb dig til en juicekur","class":"media-element file-default"}}]]
Orker du ikke at skulle stå og kokkere dine egne juice hver dag, eller vil du egentlig bare gerne finde den nemmeste juicekur-løsning, så er der heldigvis masser af muligheder for at købe din juicekur på nettet og få det bragt til døren. Juicekuren er blevet en populær en af slagsen, og det samme er udbuddet også. Her på femina har vi testet en juicekur, som du kan læse om her.
Med en juicekur vil du opleve et hurtigt vægttab, og derfor er juicekuren særlig god til at kickstarte et vægttab eller til lige at tabe et par ekstra kilo på sidebenene, inden du skal ned i fredagens festkjole. Desværre er det bare sådan, at et hurtigt vægttab også ofte betyder, at du hurtigt vil tage vægten på igen.
Derfor er det utrolig vigtigt at være bevidst om, inden du starter på juicekuren, at denne kur skal ses som en detox af din krop eller som en kickstart og motivation til en længerevarende indsats mod kiloene. Er dit mål med juicekuren et vægttab, er det derfor en god ide at have en plan klar for, hvordan du fortsat vil have sunde madvaner, når du afslutter juicekuren. I løbet af dit vægttab kan du dog i perioder gå på et par dages juicekur for lige at detoxe kroppen, eller du kan vælge at erstatte ét til to måltider om dagen med en hjemmelavet juice.
Læs også om hvordan en juicekur kan hjælpe på din oppustet mave her!
En juicekur består ikke af fast føde, og mange af de ting du normalt er vant til at indtage må ikke indtages de dage, hvor du er på kuren. Derfor kan der også forekomme en reaktion fra kroppen, og du kan dermed opleve at få nogle bivirkninger undervejs.
En af de mest almindelige bivirkninger du kan opleve i løbet af en juicekur, er hovedpine. Det skyldes at kroppen renses for affaldsstoffer, kemikalier og tungmetaller, som din krop er afhængig af – typisk kan det være kaffe og sukker, som de helt store syndere. Andre bivirkninger, som du kan opleve i forbindelse med juicekuren, kan være en øget irritabilitet og ondt i kroppen, og for nogen kan sulten og følelsen af mangel på energi også til at begynde med volde lidt problemer – men hold ud, det bliver bedre.
Disse bivirkninger er hverken farlige eller særlig underlige. Egentlig er de alle sammen blot et tegn på at din krop detoxes for nogle af de dårlige vaner og madvarer, som vi under normale omstændigheder dagligt indtager.
Du kan også læse om Eva Bager Wahlstrøms oplevelser af juicekuren her.
En af de bedste måder at opretholde en sund livsstil og booste dit daglige vitaminindtag, er ved at tilføje juice til din madplan. Der findes masser af hjemmesider, blogs, bøger og apps, som kan inspirere dig til nye og lækre opskrifter.
I disse 5 juicebøger finder du skønne opskrifter på lækre og sunde juices samt guides og opskrifter til en juicekur.
- Juice & Co af Louisa Lorang.
- Den fedeste juicekur af Marthin & Zennie Bonde Mogensen.
- Reboot med Joes juicekur af Joe Cross.
- High on juice af Mads Bo Pedersen.
- Juice for begyndere af Louisa Lorang.