Sommer betyder sandaler og i modsætning til mænd, er sandaler et fuldt ud lækkert fodtøj til kvinder, både at se og have på.
Mennesket har gået i forskellige former for sandaler lige siden, der var en der syntes, det var smart at tage noget på fødderne. Sandaler kommer selvfølgelig som alt andet fodtøj i mange forskellige modeller. Der er både til hverdag eller fest. Der er de praktiske sandaler, der føles som om man går på skyer, men som desværre ofte ikke er så pæne. Så er der de ekstremt smukke sandaler, der desværre kan efterlade din fod fyldt med vabler. Det handler i høj grad om at finde et par sandaler, du synes er pæne, men som samtidig er til at holde ud at have på.
De sidste par år har sandaler virkelig fået en renæssance, og der bliver derfor produceret et kæmpe udvalg, og komforten er blevet kombineret med skønhed i rigtig mange tilfælde. Det kan godt betale sig at smide lidt ekstra penge efter de helt gode sandaler, for komfortens skyld. De billige kan være rigtig flotte, men ofte bevirker de at du knapt nok kan gå efter du har haft dem på. Som eksempel er der kæmpe forskel på sandaler af ægte læder og dem af emitteret læder. Sandaler af ægte læder bliver tit blødere og giver sig de rigtige steder, hvor den emitterede læder gnaver sig ind i huden i stedet for at give sig. De forskellige slags sandaler skiftes til at være på mode, så det er en god ide at gemme de par, der ikke er slidt ned, men måske bare ikke lige passer til den forestående sommer, for allerede næste sommer er det måske de sandaler, der er in igen. Femina har her samlet en masse forskellige slags sandaler, der er på mode nu og som kommer til at være det igen og igen.
VI HAR FUNDET 13 PAR AF SÆSONENS SMARTESTE SANDALER - SE DEM HER