Modermælkserstatning: Få svar på alle dine spørgsmål her

Hvis du på et eller andet tidpunkt skal stifte bekendtskab med modermælkserstatning, er der nogle ting, der er værd at vide.

For hvordan er det nu lige, du tilbereder modermælkserstatning?

Hvad er det lavet af? Og er der nogle generelle anbefalinger om modermælkserstatning, du kan følge?

Få svar på de mest almindelige spørgsmål her.

Modermælkserstatning: Hvornår giver man det?

Hvis du ikke kan få amningen til at fungere eller ikke trives med at amme, er modermælkserstatning en løsning.

Du kan i så fald enten supplere amningen med modermælkserstatning eller stoppe helt med amning og kun benytte modermælkserstatning.

Tal dog med sundhedsplejersken eller din praktiserende læge hvis du har spørgsmål omkring modermælkserstatning, og vær opmærksom på, at brugen af modermælkserstatning kan påvirke din egen mælkeproduktion og eventuelle amning.

Hvad er modermælkserstatning lavet af?

Modermælkserstatning er lavet af spraytørret komælk, som er ernæringsmæssigt ændret, så det ligner modermælken mest muligt og svarer til indholdet i modermælk. F.eks. er proteinindholdet og sammensætningen ændret i gunstig retning.

Det er dog ikke muligt at lave modermælkserstatning, der indeholder antistoffer, som modermælken gør.

Hvordan tilbereder man modermælkserstatning?

Modermælkserstatning er pulver, som tyndes op med kogt, afkølet vand.

Følg brugsanvisningen på pakken nøje, og anvend kun strøgne mål og den rette mængde vand.

Bruges for lidt pulver i forhold til vandmængde, risikerer man, at barnet får for lidt energi og næringsstoffer.

Bruges der for meget pulver i forhold til vand, risikerer man, at barnets nyrer belastes, og at barnet får for lidt væske.

Man kan godt varme modermælkserstatning i en mikroovn, men husk at kontrollere temperaturen nøje, inden barnet får flasken.

Nogle få typer modermælkserstatning sælges færdigblandet i små kartoner - de er uforholdsmæssigt dyre, men smarte, når man er på ferie og lignende.

Hvordan giver man sit barn modermælkserstatning?

Børn er forskellige, og det ser man også i deres madvaner. Prøv, når du giver flaske, at finde en daglig rytme, som passer dig og barnet bedst.

Tilbyd barnet mad, når det viser tegn på sult. Acceptér, at barnet spiser forskellig mængde, og undgå at presse barnet til at tømme flasken.

Modermælkserstatning er tungere fordøjeligt end modermælk. Derfor kan barnet være mæt i længere tid, end hvis det havde fået modermælk.

Når du skal give barnet flaske, så hav barnet i favnen, så du har øjenkontakt med det.

Barnet skal have kontakt og føle varme og tryghed under måltidet. Det behøver ikke at spise op. Det er nok, hvis der er en lille rest i flasken, når barnet er færdig.

Hvordan er det nu med modermælkserstatning og bakterier?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tilbereder et måltid ad gangen for at mindske bakterierisikoen.

Den anbefaler også, at du anvender glasflasker til for tidligt fødte børn i den periode, hvor de udelukkende får flaskeernæring, og til børn, der er født til tiden, gælder det i deres første to levemåneder.

Skal du på tur, kan du medbringe en ren skoldet flaske med kogt vand og først fylde pulveret på flaske, umiddelbart før dit barn skal spise.

Brug aldrig termokande til opbevaring af varm modermælkserstatning. Hvis mælk opbevares gennem længere tid, sker der nemlig en voldsom bakterievækst, der er farlig for barnet.

Findes der modermælkserstatning til allergidisponerede børn?

Ved allergidisposition anbefales særlige modermælkserstatninger indtil 4-månedersalderen.

Man kan få modermælkserstatning specielt fremstillet til børn, der har stor arvelig risiko for allergi, eller som er allergiske over for komælk. Hydrolyseret modermælkserstatning hedder det.

Man kan også få modermælkserstatning fremstillet på basis af soja, men da en del af de børn, som ikke kan tåle komælk, også bliver eller er overfølsomme over for soja, er det ikke umiddelbart en god ide at give allergidisponerede børn sojabaseret modermælkserstatning.

Man kan få tilskud til modermælkserstatning beregnet til allergiske børn, hvis man bruger over et vist beløb per år, fordi den er meget dyr, men nødvendig.

Man skal henvende sig til sin praktiserende læge og derefter til social- og sundhedsforvaltningen i kommunen.

Kilde: "Graviditet, fødsel og den nye familie" af Ulla Rode.

Er din modermælk giftig?

Når du ammer, giver du ikke kun de gode stoffer videre til jeres barn. Du giver også de giftstoffer, der har hobet sig op i din krops fedtlag videre.

DDT, PCB, dioxiner, bromerede flammehæmmere. Det er navnene på nogle af de kemikalier, som hober sig op i vores krops fedtlag - og bliver der hele livet. Kemikalier, som der er stor sandsynlighed for, at du giver videre, når du ammer dit barn.

En tysk undersøgelse viser, at ammebørn har fire-seks gange så meget af de giftige stoffer PCB og DDT i deres blod ved seks-ugers-alderen end flaskebørn.

"Niveauet af forskellige giftstoffer stiger kraftigt i de første tre-fire måneder af barnets levetid, så barnets blod får samme koncentration, som der er i moderens blod. Ammer man ud over de fire måneder, øges koncentrationen til at være hø¬jere end hos moderen, viser undersøgelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke skal amme, for det har også mange fordele," understreger Allan Astrup Jensen, der i en årrække har fulgt videnskabelige resultater af miljøets betydning for modermælkens sundhed og har fungeret som rådgiver for EU-kommissionen, verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen om modermælksforurening.

Forurenet modermælk
Undersøgelser peger på, at kemikalierne i din krops fedtlag formentlig er med til på sigt at give hormonforstyrrelser, påvirke vores stofskifte og kan være en medspiller til sygdomme som kræft og type 2-diabetes. Modermælkens fedt stammer fra det fedtlag.

Når man måler din krops kemikalier, måler man mængden i dit blod. Og fordi koncentrationen af fedt i modermælk er cirka 10 gange højere end koncentrationen af fedt i blod, så vil kemikalierne fra fedtlaget tilsvarende være højere i modermælken end i dit blod.

Kemi i generationer
Kemikalier optages ikke alene tidligt i livet. Din nyfødte datter kan også give de stoffer, hun får fra dig via modermælken videre til sit barn en gang.

"Faktisk kan man fra generation til generation overføre de ophobede kemikalier," fortæller Allan Astrup Jensen, der i dag er teknisk chef ved instituttet FORCE Technology, der blandt andet arbejder med miljøproblemer.

Stop ved 4 måneder
"Stop med at amme efter fire måneder. Ulemperne ved at amme efter de fire måneder bliver ikke længere opvejet af fordelene," vurderer Allan Astrup Jensen og fortsætter:

"Det kan umuligt være sundt for et barn at have langt højere koncentrationer af giftstoffer i blodet end hos moderen," siger han, der godt er klar over, at hans forslag er i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der lyder på minimum seks måneders amning.

"Men det er ikke acceptabelt for et samfund, hvis man ikke kan amme trygt," mener han.

Ingen ændringer på vej
Sundhedsstyrelsen har foreløbigt ingen planer om at ændre på anbefalingerne.

"Vi har ikke på nuværende tidspunkt tænkt os at begrænse amningens varighed. Det er rigtigt, at for eksempel i forbindelse med allergi har man kun dokumentation for amningens positive effekter de første fire måneder. Omvendt er der ikke nogen dokumentation for, at de sidste to måneders amning skulle give skadelige effekter. Tværtimod, så stimulerer amningen blandt andet barnets immunsystem, og børnene får for eksempel færre infektioner, så længe de bliver ammede," forklarer overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot.

"Men vi følger løbende forskningen på området og indhenter rådgivning fra førende eksperter. Og vi vil tilpasse vores anbefalinger, hvis der kommer afgørende ny viden," siger hun.

Kosten som den store synder
Imodsætning til, hvad man skulle tro, så er den største kemikaliesynder kosten. Giftstoffer, der nedbrydes langsomt, bliver mere og mere koncentrerede gennem fødekæderne og ender til sidst i fedtet i mejeriprodukter, kød og fisk.

Allan Astrup Jensen anbefaler, at du som gravid og ammende - eller hvis du vil være gravid - undgår fede fisk, og specielt fisk fra Østersøen, der er særligt forurenet med miljøgifte.

"Det er et dilemma, for fisk er jo sundt, men jeg ville hellere spise D-vitamin," siger Allan Astrup Jensen.

Han anbefaler også at holde sig til økologiske produkter.

"Der er færre giftstoffer, blandt andet fordi foderstoffet til dyrene er bedre kontrolleret. Men også her er der undtagelser. For eksempel har undersøgelser vist, at der kan være et højere niveau af dioxin i økologiske æg i forhold til buræg," forklarer Allan Astrup Jensen, der anerkender, at man aldrig helt kan undgå stoffer.
(Burhøns udsættes for mindre dioxin, fordi de som regel går indendørs. Og dioxin kommer fra skorstene, fra afbrænding i brændeovnen eller lignende, red.)

"Problemet er, at der hele tiden kommer nye stoffer til, som skaber nye problemer, så det er en konstant udfordring," lyder det fra Allan Astrup Jensen.

Se også:
Dokumentation: Allan Astrup Jensens holdning til amning efter fire måneder
Sundhedsstyrelsens holdning til Arne Astrup Jensens udtalelser om amning efter fire måneder
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning