Skal børn have lommepenge?

Lommepenge eller ej? Dette emne diskuteres jævnligt af eksperter og forældre, og der er gode argumenter både for og imod.

Så hvad gør man lige som forælder, når emnet bliver aktuelt derhjemme?

Det giver familirrådgiverne Marie Kraul og Karen Lumholt nogle gode bud på i bogen 'Børn skal da arbejde'.

- Vi mener dybest set, at det er den enkelte familie, der må gøre deres egne holdningetr op, kigge på pengepungen og snakke med andre. Vi har dog én grundlæggende holdning: Det udløser ikke i sig selv lommepenge at deltage i husarbejdet, uanset hvilke alder man har. Det gør det ikke fordi, alle skal bidrage til fællesskabet med det, de kan. Desuden: Tager man først hul på at betale for at få tingene gjort, har man åbnet ballet for mange daglige diskussioner (og megen administration). Har barnet f.eks. lov til at springe sine opgaver over, fordi han hellere vil undvære pengene? Og hvem tager så opgaverne for ham?, skriver forfatterne.

Lommepenge i 'rød', 'gul' og 'grøn zone'

Men hvis man så har besluttet, at lommepenge er det rigtige for ens familie, hvordan griber man det så an på bedst mulige måde?

- Man får lommepenge, der svarer til ens alder og til, hvad forældre og børn synes, er det rigtige beløb. Og man hjælper til derhjemme uafhængigt af dette beløb. Dette er den enkle måde at anskue det på. I praksis kan det dog være en god idé at se lidt mere nuanceret på sagen, forklarer familierådgiverne og foreslår, at man deler de børnerelevante opgaver ind i farver:

De røde opgaver:
Er de opgaver, der SKAL laves i det daglige. Ting, som hører med til hjemmets almindelige drift og hygiejne, og som børnene kan være med til: Borddækning, tage ud af bordet, passe sin madag, fodre dyr, gå ud med skraldet, lægge vasketøj sammen, hjælpe med at rydde op oi køkkenet osv. Alt hvad man er blevet enige om er daglige forpligtelser - uden diskussion. Disse opgave skal naturligvis ikke afstedkomme nogen form for betaling.

De gule opgaver:
Kan være mere interessebetonede.Det er stadig opgaver, der hører til hverdagsdriften, men det kan være mere individuelt, hvem der gør hvad. F.eks. skal badeværelset jævnligt gøres rent, og mindst én i familien skal tage tjansen. Mn her kan forskellige præferencer sppille ind - synes den 10-årige, at der er sjovt at skure vask. er det oplagt, at han forpligter sig til den opgave. En anden kan være den, der hjælper med vasketøjet eller går tuen med støvsuugeren. Der er større 'valgfrihed' om hvilke pligter, man har, men man tager dem, man får, og det er stadig ikke opgaver, der udløser lommepenge.

De grønne opgaver:
Kan derimod godt give bonusbetaling. Det er ekstra opgaver, som ikke skal løses rutinemæssigt året rundt. De kan være sæsonbetingede som græsslåning, æblehøst, gøre forårs- eller julerent, skovle sne, eller akut opståede situationer, når hele familien fra LAngeland pludselig kommer på besøg! Her kan de være på sin plads, at det barn, der tilbyder sin hjælp, som som måske mangler ekstra penge til en skolerejse eller lignende, får penge for at give den en ekstra skalle.

Alle skal hjælpe med alle opgaver - inden for rimelighedens grænser!

Marie Kraul og Karen Lomholt opfordrer til, at alle familiemedlemmer får opgaver fra hver 'farvezone', men at man samtidig husker, at pligterne skal opfyldes med dét in mente, at man gør det for den fælles gavn og glæde - og ikke bare for at have pligter. For så bliver pligterne først rigtigt sure!

- Det siger sig selv, at man ikke kun kan nøjes med de grønne opgaver. De røde opgaver må alle tage del i! Husk dog også at bære over med hinanden. Nok er familien et arbejdsfællesskab, men den er ikke en virksomhed. Familien skal være et trygt, rekreativt rum, og derfor skal de krav, der stilles, være rimelige, og der skal være ægte interesse for de andres ve og vel. Uden dette vil pligter og husarbejde hurtigt få en ubehagelig klang, forklarer de.

Læs også:
Sådan får du hjælpsomme børn
Derfor er pligter vigtige for dit barn