Så tidligt kan børnene hjælpe til derhjemme

- Skat, rydder du lige op på værelset og smutter ud med skraldet, inden vi spiser?

Har du gang på gang sagt dette eller noget lignende til dit barn, uden at det rigtigt virker, så er du sikkert blot én blandt mange frustrerede forældre, som ikke rigtig kan få kombinationen 'børn og pligter' til at hænge naturligt sammen.

Men hvordan får man så ungerne til at give et nap med? Det har familievejleder Lola Jensen et bud på:

- Det handler om at inddrage dine børn i husholdningen, fra de er små. De skal som med alt mulig andet lære, at man skal yde såvel som nyde i et fællesskab, siger hun.

LÆS OGSÅ: 7 tips til at hjælpe dit generte barn

Leg pligterne ind

- Start allerede, når dit barn er to-tre år med at lege det ind. Lad dit barn hjælpe dig med at dække bord, vande blomster eller putte vasketøj i vaskemaskinen. På den måde vil de vænne sig til, at de har stor betydning for, at fællesskabet fungerer derhjemme, foreslår Lola Jensen.

Ved at lade børnene mærke deres betydning for fællesskabet får de samtidig også styrket deres selvværd. Ligesom det forbereder dem til det virkelige liv, hvor det vil være en stor hjælp for dem, at de er vant til at indgå i teamwork.

Det er i øvrigt også en rigtig godt måde at få tid til at hygge sig sammen, fordi I kan gå og tale sammen, mens I luger ukrudt, fejer eller vasker op. Lad være med at rette på dit barn, men gør det hyggeligt, og sæt tempoet og ambitionerne lidt ned.

LÆS OGSÅ: Sådan får du ro omkring middagsbordet

6-år: Nu kan dit barn have en fast opgave

Fra dit barn er seks år, kan du begynde at give dem en lille fast daglig pligt.

- Fortæl dit barn, at han nu er blevet så stor, at han godt kan få en daglig pligt. Aftal, at han eksempelvis dækker middagsbord hver dag i 14 dage. Men ikke mere end det, for dit barn løber hurtig sur i den samme faste opgave i lang tid. Hver anden søndag kan I lave et fast husmøde, hvor I fordeler opgaverne anderledes ud fra en liste af valgmuligheder, som du har lavet, siger Lola Jensen.

I den alder er fortsat din opgave at opmuntre dit barn til at få gjort sin opgave hver dag. Det skal være sjovt at lave sin daglige pligt. Sig eventuelt højt, at 'nu kan vi sagtens nå at spille Uno, for vi har jo tid tilovers, fordi du har hjulpet til'.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en ulvetime uden skrig og skrål

Har dit barn tid til pligter?

Men hvad gør du så, når dit barn har støvsuget hele stuen med 'bind for øjnene', og kun har skubbet støvet rundt på gulvet? Skal du så skælde ud og sige, at det simpelthen ikke er godt nok?

- I stedet for at fare ind og pege på alle fejlene, så lad det ligge. Tag det derimod op næste gang, der skal støvsuges, og giv et par neutrale fif til, hvordan støvsugningen kunne optimeres - uden at træde i den forgangne uges støvsugning, anbefaler Lola Jensen.

Hun hører mange forældre sige, at deres børn ikke har tid til at have pligter, fordi de har fritidsinteresser, lektier, skole og venner, der skal plejes.

- Dertil har jeg kun ét at sige: Skru ned for det, der står i vejen for, at dit barn kan have en lille daglig pligt, for hvis der ikke er tid til det, så har de - eller I - for travlt. Pligter er underprioriteret i børnefamilien, hvor mange er opsat på, at deres børn skal lære tennis, sang og fodbold. De glemmer, at det er vigtigt for børn at lære helt basale og hverdagspraktiske færdigheder, som ansvar, pligt og respekt for familiefællesskabet.

6 tips, der motiverer dit barn:

1. Planlæg pligter forud. Børn bliver irriterede over pludselige opgaver.

2. Undlad at lade søskende have pligterne på skift hver anden dag. Det efterlader alt for mange diskussioner om, hvem der gør mest.

3. Det er godt at have pligterne på faste dage, men det er også dejligt med en følelse af fleksibilitet. Giv mulighed for, at børnene kan bytte.

4. Tingene bør kun siges to gange: "Husk, du skal tømme opvaskemaskine i dag, Mikkeline", "Nu er det sidste udkald for at tømme den, Mikkeline." Hvis det fortsat ikke bliver gjort, tømmer I den selv og kommenterer ikke yderligere på det, før der bliver trukket i lommepengene.

5. Giv mulighed for, at børnene kan tjene ekstra, hvis de har større ønsker. Det kunne for eksempel være ved bilvask, græsslåning og lignende.

6. Motiver børnene til at spare op. Aftal, at I fordobler børnenes opsparing, når de har sparet 50 procent af pengene sammen til et stort ønske. Dette kræver dog, at barnet ikke er vant til at få alle ønsker opfyldt, næsten før de opstår!