Baby er kun tryg hos os
Jeg skriver til jer på grund af min datter på næsten ni måneder. Hun er mit andet barn og er en frisk og glad pige, der udvikler sig med lynets hast. Hun har kravlet, siden hun var seks måneder og lige nu rejser hun sig op ved alting.
Men hun er meget på vagt over for fremmede. Mit spørgsmål er, hvordan vi skal tackle, at hun er angst over for alle andre end min mand, hendes bror og mig. Selv hendes mormor og bedstemor, som hun ser mindst en gang om ugen, vil hun slet ikke tages op af.
Hun bliver meget tavs og klynger sig til mig, så snart der er andre i nærheden. Efter nogen tid vil hun godt lege på gulvet ved siden af kendte mennesker som bedstemor og mormor, men så snart de forsøger at røre ved hende, bliver hun rigtig ked af det. Indtil nu har vi taget hende, så snart hun bliver ked af det, men er det det rigtige at gøre? Vi synes jo, det kunne være rart, hvis nogle enkelte, trygge personer kunne passe hende eller i det mindste pusle, holde og made hende, når vi er i nærheden.
Det har stået på i ca. halvanden måned, og der er ingen tegn på forandring. Hendes storebror på tre år er helt vild med sine bedsteforældre og knuser og krammer dem, og det ser hun jo også, hvilket vi havde håbet på, ville gøre hende mere tryg ved dem. Vi har indtil nu ikke forladt hende overhovedet, fordi hun er så ked af det, men hvad så, hvis det bliver nødvendigt?
Gitte Jørgensen
Kære Gitte
Jeg finder det helt korrekt, at I tager jeres datter op, når hun bliver angst og ked af det, når andre rører ved hende. Det skal I blive ved med, til hun bliver mere tryg i sådanne situationer.
Og så vil jeg anbefale jer at børste hende dagligt, og her mener jeg ikke kun i håret. Køb en blød børste eller en ru vaskeklud og gnub jeres datter over hele kroppen hver dag i en længere periode. I skal gnubbe på den bare hud, så hun virkelig kan mærke det, dog uden at det gør ondt. Husk også arme, ben, hænder og fødder. Gør det eventuelt i forbindelse med det daglige bad. Det kan godt være, hun i starten finder det lidt ubehageligt, men efterhånden, som hun bliver bedre i stand til at mærke sin krop, vil hun blive mere tryg, når hun er i kontakt med andre.
Generelt vil jeg sige, at det er forskelligt fra familie til familie, hvor meget fysisk kontakt der er mellem familiemedlemmerne. I nogle familier sidder alle meget tæt i samme sofa, når der skal hygges, og de kan slet ikke lade være med at have fysisk kontakt med hinanden, når de er sammen. I andre familier er fysisk kontakt kun noget, der forekommer, når der er et reelt formål med det som fx at give barnet tøj på.
Små børn har et reelt behov for meget fysisk kontakt for at få udviklet deres kropsbevidsthed. Udvikles denne kropsbevidsthed ikke i tilstrækkelig grad, kan mindre kendte personer, der nærmer sig barnet, virke truende på barnets personlige grænse og give angst.
Benedikte Hertel, sundhedsplejerske