Fri os fra det onde
Roserne væltede ikke ind over Ole Bornedals Fri os fra det onde, da den havde premiere her i foråret. Og trods de mange fine navne og en ret effektfuld, gennemført visuel stil, er filmen da også et ret patetisk miskmask af politisk korrekthed, banal politisk kunst og replikker, der kunne ligge fint i munden på en amatørskuespiller ude i den forfærdelige provins, hvor alle åbenbart har et umættelig behov for at drikke ren vodka og vifte med ladte skydevåben. Fri os fra det onde er et forsøg på at fortælle, hvordan vi alle kan blive vanvittige hævnere, men personskildringerne er så karikerede og klichéprægede, at det er svært at tage dem alvorligt. Til gengæld kan Bornedal noget med stilfulde, stemningsmættede billeder.
På dvd fra 22. september.
3/6 stjerner
Se også:
Pigen der legede med ilden