Kyllingebryst med parmaskinke og varme tomater
Foto: Anders Schønnemann
Tomaterne laver en super lækker "sauce" til kartoflerne. Nemt og sundt!
2 kyllingebryster
peber
1 pakke parmaskinke (ca. 80 g)
1 smule olivenolie
2 fed hvidløg i tynde skiver
200 g små tomater, halverede
1 stor håndfuld basilikum
ENDVIDERE:
100 g blandet salat
1 rødløg i tynde både
olivenolie
æbleeddike
salt og peber
TILBEHØR:
500 g kogte kartofler
Dup kyllingebrysterne tørre på køkkenrulle. Krydr med peber, og rul dem ind i tynde skiver parmaskinke. Steg dem ved middel varme i lidt olie på en varm pande. Skinken skal blive sprød, mens kyllingen skal være gennemstegt. Det tager 16-25 minutter i alt, afhængigt af din kylling. Kom hvidløg og tomater på panden sammen med kyllingen, når den er klar. Lad det hele stege i et minuts tid. Kom basilikum på, og smag til.
Vend imens salat med løg, olie og eddike, og smag til med salt og peber.
Servér kyllingen med kartofler og salat.
Opskriften er til 2 personer
TIP: Du kan selv købe 2-3 forskellige salater, plukke dem, skylle dem og blande dem. Opbevar dem i fryseposer i køleskabet, så har du til flere dage.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER