Den danske abortgrænse hæves fra 12. til 18. uge

For første gang i 50 år laves der nu centrale ændringer i dansk abortlovgivning.

Først og fremmest hæves abortgrænsen fra den nuværende 12. til den 18. uge.

Det oplyser Sundheds- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag morgen.

Derudover bliver de nuværende regionale abortsamråd erstattet af et nyt nationalt abortnævn. Og slutteligt får 15-17 årige ret til abort uden forældresamtykke.

Den nye lovgivning træder i kraft 1. juni 2025.

Regeringen har indgået de nye aftaler på abortområdet sammen med forskellige partier.

- Efter 50 år er det på tide, at abortreglerne følger med tiden, og vi styrker nu kvinders selvbestemmelsesret. Sundhedsfagligt er der intet belæg for den nuværende ugegrænse, og der er heller ikke noget, som tyder på, at der vil komme betydeligt flere eller senere aborter ved at flytte ugegrænsen, siger Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister.

Her er et overblik over det, du skal vide:

• Abortgrænsen bliver sat op fra 12. til 18. uge
  Det vil sige, at kvinder fremover selv kan bestemme, om de vil have en abort, til og med uge 18. Aftalepartierne har besluttet, at den skal ligge der, så kvinder fremover har bedre mulighed for at reagere på de medicinske undersøgelser, der i dag bliver foretaget efter uge 12.
  
  Da man i 1973 besluttede sig for en abortgrænse på uge 12, var det blandt andet, fordi de fleste aborter dengang blev foretaget kirurgisk. Dengang var der flere risici forbundet med kirurgisk abort i dag. Og i dag bliver hovedparten desuden udført medicinsk, som der er endnu færre risici forbundet med.
  
  Regeringen har indgået denne aftale med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

• Nyt nationalt abortnævn erstatter de nuværende regionale abortsamråd
  Et nyt nationalt abortnævn skal fremover tage stilling til og give tilladelse til, at kvinder, der ønsker abort efter 18. graviditetsuge, kan få den.
  
  Nævnet erstatter de fem regionale abortsamråd, som findes i dag. Undersøgelser viser, at der har været stor forskel på, hvor ofte de nuværende samråd har givet tilladelse til abort. Det ønsker man at undgå med det nye nationale nævn og i stedet opnå en ensartet praksis og sikre kvinders retssikkerhed.
  
  Nævnet skal ligge i Aarhus under Styrelsen for Patientklager og påbegynder sit arbejde 1. juli 2025.
  
  Partierne er desuden også enige om at styrke rådgivnings- og vejledningstilbud, både til dem, der er i tvivl om, hvorvidt de vil have en abort, til dem, der har fået en og til dem, der får afslag af abortnævnet.
  
  Regeringen har indgået denne aftale med SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

• 15-17 årige får ret til abort uden forældresamtykke
  
  Fremover skal 15-17 årige kunne få foretaget en abort uden at få samtykke af deres forældre eller af Abortnævnet.
  
  Partierne bag aftalen har lagt vægt på, at den seksuelle lavalder er 15 år, og at man derfor er i stand til at træffe beslutninger om sin egen krop som 15-årig.
  
  - At vælge om man skal have en abort, er en svær situation, og jeg håber, at de unge kvinder kan finde støtte hos deres forældre. Men hvis der er uenighed, skal det i sidste ende være den unge kvindes egen beslutning, om hun vil være mor. Det er hendes krop og hendes liv, siger ligestillingsminister Marie Bjerre (V).
  
  Bag denne aftale står regeringen, SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.