Det er vigtigt at fortælle, hvordan krig påvirker piger og kvinder. Men vi må ikke overse deres arbejde for at overleve

Advarsel: Artiklen indeholder formuleringer om seksuel vold og voldtægt.

På kvindernes internationale kampdag er det nærliggende at stille sig i solidaritet med alle de piger og kvinder, der globalt set er direkte og indirekte påvirket af krig og ufred.

Dem, der drives på flugt, hvis kroppe bruges som våben, som kæmper for deres egen og familiens overlevelse. Dem, der står tilbage, driver forandring frem og forhandler fred.

Krig påvirker alle i civilbefolkningen, konsekvenserne kan ikke rangeres. På nogle måder rammer det ens for mænd og kvinder, på andre områder er der forskelle, forklarer ph.d. i køns- og konfliktstudier Sif Lehman.

Hun har i sin forskning beskæftiget sig med væbnet konflikt og køn og dels set på kvinders krigsdeltagelse og endnu mere på, hvordan krig sætter sig i sociale strukturer, kønsnormer og -roller.

For når krigen rammer, og de sociale strukturer rystes, genforhandles kvinders muligheder, positioner og roller i samfundet. Det betyder ofte, at de meget traditionelle kønsroller bliver dominerende igen, og at den patriarkalske orden med mænd som autoritet vender tilbage.

Hvor man i fredstider, under stabilitet og fremgang, ser mulighed for at forhandle og tilkæmpe sig nye positioner, ved vi, at de muligheder indskrænkes, når der er krig, forklarer hun.

- Når samfundsinstitutioner og strukturer kommer under pres, er det dem, der har den mest løse tilknytning til institutionerne - den hårdt tilkæmpede adgang over færre år - som først bliver koblet af igen, siger Sif Lehman.

Det betyder som regel, at piger og kvinder bliver skubbet tilbage til den traditionelle privatsfære, hvor de har ansvaret for hjemmet, børn og omsorgsarbejde.

Kvinderne får ansvaret for at opretholde en form for hverdag med måltider og sengetider, de får ansvaret for familien under flugten, for at etablere et nyt hjem i en flygtningelejr eller i et modtagerland og ikke mindst for at finde nye indtægtskilder, ofte som eneforsørger.

Det er den nuværende krig i Gaza blandt andet et eksempel på. Krigen, som brød ud efter Hamas’ angreb i Israel 7. oktober 2023, hvorefter Israel påbegyndte bombningen af Gaza, har nu varet fem måneder, og det anslås, at over 30.000 palæstinensere har mistet livet. FN har tidligere meldt ud, at kvinder og børn udgør 70 procent af krigens døde.

Palæstinenserne i Gaza står samtidig over for truslen om akut hungersnød. Situationen har udviklet sig til en decideret humanitær katastrofe. Officielt er 16 børn nu registreret som sultet ihjel - det uofficielle tal forventes højere.

Ifølge UN Women, FN’s organisation for ligestilling og forbedring af kvinders rettigheder, skipper mødre måltider for at kunne give deres børn mad, mens ni ud af 10 kvinder i Gaza rapporterer, at de finder det sværere at få adgang til mad end mændene. I desperation leder de efter noget at spise under murbrokker og i skraldespande.

Sundhedsvæsenets kollaps og den sparsomme nødhjælp, der blokeres fra at komme ind til civilbefolkningen, betyder derudover, at gravide kvinder langt fra får tilstrækkelig sundhedspleje, at der udføres kejsersnit uden bedøvelse, at spædbørn fejlernæres og sulter, og at piger og kvinder ikke har adgang til hygiejneprodukter.

De kvinder, der bløder efter fødsler, på grund af aborter eller under menstruation, er nødsaget til at bruge stof fra telte, tøj eller håndklæder, hvilket medfører stor risiko for infektioner.

- Derudover ser vi generelt, at kønsbaseret, seksuel vold særligt rammer kvinder i krig, hvor det bruges som våben. Kvinderne bliver et middel til at ramme samfundet i sin helhed, fordi seksuel vold ødelægger de sociale bånd, der binder samfund sammen, blandt andet ved at påføre det en kollektiv skam, siger Sif Lehman.

Ifølge FN-efterforskere er der god grund til at tro, at Hamas-krigere begik voldtægter og seksuel vold under angrebene i Israel den 7. oktober, primært mod kvinder. Det konkluderer de i en ny rapport.

FN har derudover tidligere rapporteret om påståede og troværdige anklager om seksuel vold og voldtægter foretaget af den israelske hær mod tilbageholdte palæstinensiske piger og kvinder i Gaza og på Vestbredden.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine er der også løbende kommet historier om, at piger og kvinder er blevet holdt fanget og systematisk voldtaget af russiske soldater.

- Isoleret set er det ekstremt ødelæggende for kvinderne, men det rammer også mændene - og samfundet som helhed - på den måde, at det illustrerer, at mændene ikke er i stand til at opfylde en beskytterrolle, som er et traditionelt maskulint ideal, forklarer Sif Lehman.

Ukrainske kvinder står over for en række udfordringer som følge af Ruslands krig. De har begrænset adgang til blandt andet sikkerhed, de sociale myndigheder samt mentale, seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, ifølge FN.

72 procent af de personer, der er registreret som arbejdsløse i landet, er kvinder. Samtidig har krigen øget risikoen for kønsbaseret vold, menneskesmugling og partnervold.

Men midt i krigen booster kvinderne også landets økonomi. I 2023 alene stod ukrainske kvinder bag over 10.000 nye virksomheder, skriver FN. Kvinder og organisationer ledet af kvinder spiller derudover en væsentlig rolle i at yde humanitær hjælp og støtte til deres lokalsamfund.

Flere end 62.000 kvinder gør tjeneste i militæret, heraf er over 43.000 i aktiv tjeneste og over 5000 udstationeret ved fronten.

- Mens kvinder fortsat lider under konsekvenserne af krigen i Ukraine, har de brug for støtte, sikkerhed og mest af alt fred. Deres modstandskraft har hele vejen igennem været vedvarende og bemærkelsesværdig, udtaler UN Women-repræsentant i Ukraine, Sabine Freizer Gunes.

Det er netop vigtigt at huske på, at selv om piger og kvinder er udsatte i krig, så er de samtidig også deltagende og handlende aktører, understreger Sif Lehman.

- Kvinder har altid haft aktive roller i krig, de har altid deltaget på forskellige måder i de mere støttende funktioner, men også ved fronten. Det er positivt, at det bliver synliggjort, hvad det er for nogle konsekvenser, krige har specifikt for kvinder. Men det er samtidig vigtigt, at alt det arbejde, og alle de kreative forsøg på at opretholde et liv og overleve, som kvinder gør, ikke overses.

Sif Lehman forklarer, at vi ser en bevægelse, hvor kvinder verden over mobiliseres ind i krige og konflikter på forskellige måder, hvad enten det er at kæmpe ved fronten, hjælpe til som “medics”, lave mad eller stå for aktiviteter, der foregår rundt om selve kampen. Det kan også indebære arbejde med at klargøre våben.

Ved at mobilisere sig ind i krige som aktive deltagere kan kvinderne eksempelvis opnå højere grad af beskyttelse og sikkerhed, ligesom de på sigt kan opnå højere politisk og social status i deres lokalsamfund, som gør, at de kan få ledende roller i fredsprocesser.

- Det er vigtigt, at vi begynder at bryde med stereotype forestillinger om, hvad kvinder og mænd gør i krig. Den dominerende forestilling, som vi ofte har i forståelse af krig, er nærmest en binær opdeling, hvor kvinder bliver passive objekter. Dem, det går ud over. De bliver redningsobjekter, siger Sif Lehman og fortsætter:

- Men kvinder er også aktører, og det er vigtigt, at vi ikke fastholder en urigtig og uværdig opfattelse af, hvordan piger og kvinder bliver ramt af krig. De gør rigtig meget for at redde sig selv og sine nærmeste, navigere i krigens omstændigheder, søge hjælp og bidrage til sikkerhed og fred.

Hun understreger, at det er vigtigt, at vi bevidner og beretter om de direkte konsekvenser, krig og konflikt har for piger og kvinders liv og ikke mindst deres muligheder.

Det er i sidste ende det, der får betydning for, at der tilføres handling og ressourcer til de områder, når samfundet skal genskabes efter krig.

- Men vi skal væk fra at se på mennesker, der overlever, som udelukkende ofre. Vi skal også forstå, at de gør, handler og er kreative. Det er en langt mere værdig position og forståelse af, hvad der sker, når krig rammer et samfund.

Og kvinder er netop vigtige aktører i fredsprocesser, understreger Sif Lehman. De har ofte et bredere blik på, hvad der er behov for i lokalsamfundene, og de sørger for, at flere stemmer bliver hørt.

- I sidste ende betyder det, at når en fredsaftale lykkes, så er den mere bæredygtig, afslutter hun.