I årtusinder er kvinders smerter blevet negligeret. Nu skal det stoppe

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

I 15 år gik Nadia Mughal til lægen med smerter i underlivet. Det føltes, som om hun blev stukket med en kniv.

Hun var ved lægen mere end 30 gange, men ingen kunne finde ud af, hvorfor hun havde ondt. Det var psykisk, konstaterede en gynækolog og opfordrede Nadia til at tænke på noget andet.

Aller Medias store kvindeundersøgelse viser, at lige knap halvdelen af de adspurgte kvinder har oplevet, at de ikke blev taget alvorligt ved lægen. Lignende tal fra Endometrioseforeningen viser, at knap 40 procent af kvinderne med endometriose har oplevet, at lægen ikke tog deres smerter alvorligt.

Det har vi skrevet om på femina, og siden vi skrev den første artikel, er det væltet ind med lignende fortællinger. I vores kommentarspor fortæller kvinder om at gå til lægen med massive smerter - igen og igen, og gå derfra uden afklaring. Nogle fortæller, at de - ligesom Nadia - har fået at vide, at deres smerter er psykiske. Enkelte er endda blevet tilbudt anti-depressiv medicin.

Hverken Nadia eller kvinderne i vores kommentarspor er alene. Man regner med, at godt ti procent af de danske kvinder lider af endometriose. Det er altså lige knap 300.000 kvinder.

Og endometriose er bare én af de sygdomme, vi ved meget lidt om.

- Historisk set har kvindesygdomme og især menstruation været områder, som man ikke har behandlet videnskabeligt. Det har været stigmatiseret, tabuiseret, nedprioriteret, underfortalt og underfinansieret. Man har kort og godt ikke videnskabeliggjort kvindekroppen og haft blik for køn som en central variabel, siger Ulrik Bak Kirk, der er koordinator på et stort forskningsprojekt om endometriose.

Men det er på tide, at vi begynder at tage kvinder alvorligt, når de fortæller, at de har ondt.

Og på tide, at vi erkender, at der stadig er så uendeligt meget, vi ikke ved om kvindekroppen.

Der er nemlig forsket alt for lidt i de sygdomme, der primært rammer kvinder. Vi har talt med flere forskere, der fortæller, at det i mange år har været svært at få penge til at forske i lige præcis disse sygdomme.

- For det første har mange af sygdommene haft en aura af, at det var naturlige fænomener i et kvindeliv. Sygdommene har været omgærdet af skyld og skam og derfor ikke været noget, man har råbt højt om. Derudover har kvinder været underrepræsenterede mange af de steder, hvor penge er blevet bevilget til forskning, fortæller Henriette Svarre Nielsen, der har forsket i kvindesygdomme i 22 år.

Tal fra Forbes viste i 2018, at godt fire procent af alle verdens forskningsmidler går til kvindesygdomme. Altså til alle de sygdomme, der primært rammer kvinder. Til sammenligning går to procent specifikt til en sygdom, der rammer mænd, nemlig prostatakræft.

Den internationale tendens går igen herhjemme. Det fortæller Emil Bargmann Madsen, som femina har talt med. Han har tidligere forsket i, hvordan forskningsmidlerne fordeler sig herhjemme. Og ser man bort fra kræftrelaterede sygdomme, er kvindesygdomme langt nede på listen over det, der får midler.

Og kvinder er også dårligere stillet, når det kommer til sygdomme, der rammer både kvinder og mænd. Her viser dansk forskning for eksempel, at det i gennemsnit tager kvinder fire år længere, at få en diagnose.

Hvis du ikke synes, det er nok, kan jeg fortælle, at man endda ved meget lidt om, hvordan kvinder og mænd reagerer forskelligt på de samme sygdomme. Det er nemlig først for nylig, at man for alvor er begyndt at bruge kvinder som testpersoner.

Det skyldes blandt andet, at kvinders cyklus åbenbart gør det mere kompliceret.

Men kvinder har jo en cyklus, og kvinders hormoner er anderledes. Det ændrer sig ikke, fordi forskere synes, det er besværligt. Og det er tværtimod en helt åbenlys grund til også at bruge kvinder som testpersoner.

I årtusinder er kvinders smerter blevet negligeret. Vi har for eksempel lært, at menstruation gør ondt. At det er naturligt. I stedet for at undersøge hvorfor det egentligt - for mange kvinder - er sådan.

50 procent af jordens befolkning er blevet parkeret på sidelinjen. Og det skal vi i den grad have rettet op på.

Første skridt er den fælles erkendelse af, at der er så meget, vi ikke ved.

- Ingen går til lægen med smerter, som de ikke har, siger Anne Hovmøller fra Endometriosefællesskabet, som dagligt har kontakt med kvinder, der har en oplevelse af, at de skal kæmpe for at blive lyttet til hos deres læge.

Næste skridt er en stor kollektiv indsats for at blive klogere. I Frankrig har man for eksempel vedtaget en national handlingsplan specifikt mod endometriose.

- Det er ikke kun den enkelte kvindes problem. Det er samfundets problem, har den franske præsident Emmanuel Macron sagt.

I Australien og Storbritannien har man i øvrigt også vedtaget nationale handlingsplaner mod endometriose.

Og den amerikanske præsident, Joe Biden, præsenterede i midten af november et særligt initiativ, der skal modvirke den massive underfinansiering af forskningen.

For den manglende forskning er ikke kun et problem for den enkelte kvinde, der må leve med voldsomme smerter. Det er problematisk nok i sig selv, men som både Biden og Macron har erkendt, har det også store samfundsmæssige konsekvenser.

Kvinder har for eksempel flere sygedage end mænd, uanset hvilken sektor man kigger på.

Ser man på antallet af raske leveår, er danske kvinder faktisk de dårligst stillede i hele Europa.

Det er simpelthen ikke godt nok.

På femina fortsætter vi med at dække området intenst. Lige nu kan du følge med i vores serie Patient XX, hvor vi fortæller om de kolossale konsekvenser, den manglende forskning har for en lang række kvinder. Og i de næste uger kan du læse om blandt andet Nadia, Sofie og Helena.

Og til jer kære politikere.

Om lidt går vi ind i 2024 - og selvom det virker som et par årtusinder for sent, skal det være året, hvor vi for alvor får fokus på kvinders sundhed.

Lær af jeres franske, australske og britiske kollegaer og gør det til en politisk mærkesag, at sikre, at vi bliver klogere. Nu.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: