"Biologisk er det jo megaklogt at være nærig"
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hun er blevet millionær på baggrund af sit virke som model og evnen til at omsætte pengene fra en succesrig modelkarriere til endnu større tal på bankbogen. Primært ved at investere i ejendomme og sit forfatterskab med flere succesrige børnebøger.
I et stort interview med Politiken fortæller Renée, der som bekendt er gift med Thomas Helmig, at god gammeldags "egernmentalitet" er noget, hun kan genkende.
"Overlevelsesteknisk og biologisk er det jo megaklogt at være nærig. Ups, der skal lige være til mig, før du kan få noget," forklarer hun i interviewet om sin tilgang til penge.
Renée Toft Simonsen giver undervejs et eksempel på, hvordan hun har det med at skrabe sammen. Det gælder nemlig også, hvis hun har en god frakke hængende, som ikke har været brugt i flere år. Hvis en veninde får øje på den - og der er mulighed for at tjene penge på at sælge den som brugt - ja, så vinder pengene. For som Renée forklarer det, så har hun "i virkeligheden slet ikke lyst til", at veninden bare får jakken.
Hun ved dog godt, at pengene og det at have mange af dem har en pris. Særligt i forhold til dem som er tæt på hende og ikke har så mange som hende.
"Det havde jeg en enorm skyldfølelse over dengang. Det var faktisk skamfuldt for mig," siger hun om tiden som model, og hvordan hun havde det med, at venner og familie slet ikke tjente så meget som hende.
Du kan læse hele interviewet her.
Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.