Til jobsamtalen spurgte de, hvad hendes mand lavede. Så ændrede stemningen sig radikalt

“Hvad med din mand, hvad laver han?” Spørger HR-medarbejderen.

Astrid Wodschow er til jobsamtale hos en stor, dansk organisation. En stilling hun føler sig kvalificeret til. Stemningen er let, hun føler sig tryg, afslappet og mærker den famøse kemi.

Men med det spørgsmål følger en radikal ændring i stemningen.

Med ét bliver Astrid Wodschow usikker. Faktisk bliver hun fuldstændig perpleks over, at der bliver stillet sådan et spørgsmål til hende. Det føles som et bagholdsangreb.

Så hun svarer.

Hendes mand arbejder ved Miljøministeriets departement, et krævende job med en del rejseaktivitet og lange dage. Præcis, som den stilling hun søger også kræver af hende.

Det afføder yderligere spørgsmål om, hvordan hun tænker, at familielogistikken skal hænge sammen derhjemme.

- Jeg var overrasket og skuffet over, at det skulle handle om det. Det er provokerende at spørge ind til, hvad min mand laver, til min jobsamtale, siger Astrid Wodschow.

Hun er ikke den eneste, der er blevet stillet upassende spørgsmål til sin jobsamtale.

En undersøgelse fra Djøf viser, at ni procent nyuddannede bliver spurgt direkte eller indirekte ind til deres planer om at stifte familie, når de er til jobsamtale.

Tallene viser også, at dobbelt så mange kvinder som mænd får de upassende spørgsmål.

Arbejdsgiveren må i princippet godt spørge ind til det, dog må de ifølge Ligebehandlingsloven ikke lægge vægt på den jobsøgendes planer om at stifte familie, når de skal ansætte.

Det første, Astrid Wodschow gjorde efter jobsamtalen, var at ringe til sin mand.

Hun spurgte ham, om de til hans jobsamtale i departementet sikrede sig, at han havde en kone derhjemme, som passede børnene.

Det gjorde de ikke. Han er aldrig nogensinde selv blevet spurgt om noget upassende til en jobsamtale.

Astrid blev vred og ked af det og begyndte at tvivle på sig selv.

- Det var som om, jeg skulle testes. Havde jeg styr på, hvad der skulle ske med mine børn. Og dét er noget af det mest tarvelige, du kan gøre mod en mor. Det er en underkendelse af, at hun har styr på det.

Efter episoden fyldte overraskelsen meget hos Astrid. Ikke fordi hun var uvidende om, at folk fik upassende spørgsmål til jobsamtaler. Men fordi hun troede, hun var nået på den anden side af den slags spørgsmål.

På det tidspunkt var hun 37 år, havde været på barsel tre gange og hendes børn var 4, 8 og 11 år.

Tidligere i hendes liv, i studietiden, havde det været en helt naturlig ting blandt hendes medstuderende at snakke om, hvornår det var mest strategisk at blive gravid.

Strategisk i forhold til jobmuligheder og karriere. Strategisk i forhold til hvad man skulle svare til en jobsamtale, hvis man blev spurgt ind til graviditet, børn og familie.

- Jeg har læst skovbrug, og jeg skulle ud i en meget mandsdomineret verden. Dengang havde jeg ingen forventning om, at der blev taget hensyn til graviditet og børn. Eller tænkt at det kunne være en fordel at være kvinde og skulle have børn. Det var bare noget, der var besværligt for karrieren, siger Astrid.

Selv blev hun gravid mellem sin bachelor og kandidat, og selv om det ikke var af strategiske årsager, så blev det anerkendt af hendes medstuderende, der syntes, at ‘hun havde regnet den ud’.

Ifølge Djøfs undersøgelse er der dog sket en forbedring i løbet af de seneste par år. I 2022 blev tolv procent jobsøgende spurgt direkte eller indirekte ind til planerne om familie, antallet er i år faldet til ni procent.

Formand for Djøf, Sara Vergo, udtaler, at det i 2024 ikke burde være en forhindring i arbejdslivet at stifte familie. Hverken for kvinder eller mænd, dem der drømmer om at få børn, eller dem der allerede har fået.

- Der er stadig dobbelt så mange kvinder, der bliver mødt med spørgsmål om familieplaner. Hidtil er det især gået ud over kvinders mulighed for at blive ansat i faste stillinger og for at gøre karriere. Man bør kunne forvente, at arbejdspladser i højere grad indretter sig efter, at børn er et fælles anliggende for både mænd og kvinder, siger hun.

Astrid Wodschow mener, at spørgsmålet var et udtryk for et generelt samfundssyn.

- Det handler ikke om den person, der stiller spørgsmålet. Det handler om en forudindtagethed, som mange stadig ubevidst har. En forestilling om at det er kvinden, der tager sig af børnene, siger Astrid og fortsætter:

- At kvindelige medarbejdere er mere ustabile, sårbare og skal passes mere på.

Hvis der skal ændres på noget, mener hun, det starter ved den gode ledelse. At man som leder kigger indad, ser sine egne fordomme i øjnene og møder medarbejdere, eller kommende medarbejdere med respekt.