Da hun trådte op på scenen i skinnende sølvbukser, takkede direktøren hende: ’Det var ret provokerende’
Foto: BCG København og Gilberto Tadday
Gitte Frederiksen ved godt, at hendes idéer er lidt provokerende.
Men hun er efterhånden vant til at skabe opmærksomhed.
I 2019 trådte hun op på en scene i Lissabon foran 1300 ledere fra det konsulentfirma, hun selv arbejder for. Hun skulle snakke om sine tanker om fremtidens måde at arbejde og lede på.
Og hun ville virkelig gerne fange deres opmærksomhed. Så det gjorde hun.
Hun havde iklædt sig et par helt skinnende sølvbukser, så da hun stod der på scenen med spotlyset rettet mod hende, lyste hun praktisk talt rummet op som en diskokugle.
– Det krævede mod at tage dem på, men det var for at vise en pointe. Og jeg var overrasket over, hvordan det blev modtaget, fortæller Gitte Frederiksen.
I konsulentbranchen var det engang ikke ualmindeligt, at man brugte sin første løn på et flot jakkesæt. Et par skinnende sølvbukser og hvide sneakers lyder måske harmløst, men i den forsamling i 2019 var det stadig meget overraskende.
I dag husker de 1300 personer hende ikke alene for, hvad hun talte om. De husker hende også for de skinnende sølvbukser.
Selv den amerikanske direktør takkede efterfølgende Gitte Frederiksen for valget af bukserne.
– Det havde betydet så meget, at en ung kvinde i virksomheden havde turdet stille sig på scenen og være modig nok til at foreslå en ret stor forandring. Og så i de bukser.
Siden da er der sket meget, pointerer Gitte Frederiksen. Hun mener ikke længere, at der er en dresscode inden for branchen.
På scenen snakkede hun om, at hun mener, vi skal kassere den traditionelle hierarkiske ledelsesstruktur, som ofte skaber flaskehals og blokerer for ukendte kompetencer og potentialer.
I stedet skal vi tænke i netværk, hvor alle medarbejdere har og skal have indflydelse, og hvor alle oplever, at en beslutning er deres idé.
– Det var ret provokerende. Det var derfor, jeg syntes, de her bukser skulle på. De skilte sig også ud.
Når Gitte Frederiksen kigger sig omkring rundt om bordet i det internationale konsulenthus Boston Consulting Group (BCG), hvor hun er partner i dag, kan hun godt se, at hun er en af få.
Hun er vant til at være en af få kvinder blandt mænd. På universitet læste hun til civilingeniør inden for fysik og teknologi, hvor der var en overvægt af mænd – det samme har hun oplevet på flere efterfølgende arbejdspladser.
Men det var ikke noget, hun studsede over dengang.
– Da jeg startede i BCG spurgte de, om jeg ville have en kvindelig mentor, for det kunne være, det var en fordel. Det forstod jeg slet ikke.
– Det er først senere, det er gået op for mig, hvor vigtigt det er at have rollemodeller, man kan se sig selv i.
Dengang og også i dag er der desværre alt for få kvinder på STEM-uddannelserne, siger Gitte Frederiksen.
På trods af at det går fremad, så oplever hun også, at det går for langsomt med at få flere kvinder i ledelsesteams i hendes egen branche.
Selv om de bestræber sig på at have 50 procent kvinder på alle niveauer i BCG, tager det noget tid, før folk kommer op på lederniveau, forklarer hun.
Det er lige netop deroppe i ledelseslaget, at hun ønsker mere diversitet. Og nu går hendes idéer, der ifølge hende vil skabe mere diversitet på arbejdspladserne, verden rundt.
For hvad nu, hvis alle kunne lede?
– Det er min opfattelse, at selv i de virksomheder, hvor man siger, at man har en flad struktur, eller at der ikke er noget hierarki, så er der helt enormt mange, der holder sig tilbage. Enten fordi man ikke tør sige noget, eller fordi man ikke er sikker på, at det bliver værdsat.
I stedet foreslår hun, at vi tænker på vores arbejde og ledelse som et netværk. På den måde får man fjernet ledelse af de få, og erstattet det med indflydelse af mange.
– Og al forskning viser, at vi løser problemer bedre, når vi har mere diversitet rundt om bordene. Det er også sjovere at være en del af et team, hvor der er forskellige perspektiver. Hvor man kan lære af hinanden og overraske hinanden, siger Gitte Frederiksen.
Efter hun blev inviteret til at holde en TED Talk om sine idéer i New York foran blandt andre verdensførende klimaeksperter, økonomer og atleter, er hun blevet blæst bagover af den respons, hun har modtaget.
Hun er bare én af få danskere, herunder EU-kommissær Margrethe Vestager og arkitekt Bjarke Ingels, der har optrådt med en TED Talk.
15. november blev talen offentliggjort på deres hjemmeside, hvor den i skrivende stund er set mere end 700.000 gange.
Jeg kunne arbejde dag og nat, hvis jeg ville. Men det vil jeg ikke. Jeg vil være sammen med vores søn og være der for ham.
– Jeg tror netop, det er, fordi den går ind og rykker ved noget, der er lidt ubehageligt, forklarer hun.
Der er mange, der fortæller hende, at det netop er den ledelsesidé, de har manglet. De takker hende for at fortælle om det.
Og så er der nogle, der siger, at det ikke kan lade sig gøre. Hvis alle skal være ledere, hvordan sikrer man sig så, at det ikke bliver totalt kaos?
Til det svarer hun, at det er klart, at man selvfølgelig skal være enige om, hvad virksomhedens mission er, og ikke bare kaste al struktur overbord.
Men man skal frigøre medarbejderne fra deres titler og invitere alle til at dele input, også selv om det er inden for områder, de ikke er eksperter på. På den måde begynder folk langsomt at komme med flere idéer – og bedre idéer, siger hun.
– Dem, der typisk har følt sig underrepræsenteret, vil også komme endnu mere i spil. Diversitet har mange dimensioner – det kan være faglighed og uddannelse, roller, anciennitet, samfundsmæssig baggrund, nationalitet, seksuel orientering, kønsidentitet og meget mere.
– Når vi skaber en kultur, hvor alle kan være sig selv, så ser vi magten fordele sig – og indflydelsen begynder at komme fra alle, forklarer hun.
I BCG arbejder de globalt med at gøre op med traditionel ledelse. Allerede tidligt i implementeringen i Norden, svarede 80 procent af medarbejderne i en undersøgelse, at de kunne se mere værdiskabelse, og 60 procent sagde, at det gav dem en bedre work-life balance.
Det er meget interessant, pointerer Gitte Frederiksen. Tidligere har man skullet arbejde flere timer for at skabe mere værdi for arbejdspladsen.
Netop en god work-life balance er afgørende for Gitte Frederiksen selv.
Med sig backstage til sin TED Talk havde hun sin baby og mand til at overvære talen.
Hun og hendes mand har besluttet at dele barslen ligeligt mellem sig, så de kan prioritere arbejde og familie på samme niveau.
Derfor er øremærket barsel til far en vigtig brik i ligestillingskampen
– Familier ved bedst, hvad der er rigtigt for dem. For os er det vigtigt, at man er lige om ting. Og det er også meget vigtigt at tænke over signalværdien, når man er en kvindelig rollemodel. Selv om det kunne have været lækkert at holde et år fri fra arbejde.
I hverdagen sørger Gitte Frederiksen også for at skabe rutiner og sætte rammer for sig selv.
Familien er det vigtigste, men det handler for hende om at designe det liv, hun gerne vil have – og så få jobbet til at passe ind i det.
Ikke omvendt.
– Jeg kunne arbejde dag og nat, hvis jeg ville. Men det vil jeg ikke. Jeg vil være sammen med vores søn og være der for ham.
Og så skal man være god til at sige nej, påpeger hun. Især til arbejdsrelaterede ting, når det er muligt.
– Jeg tror også, det er enormt vigtigt at finde en partner, der vil en det bedste. Man skal være glad for hinandens resultater, når man hver især opnår ting. Man skal støtte hinanden. Og give plads til, at det ikke nødvendigvis er begge personer, der altid kan få det hele.
Gitte håber, at der i fremtiden vil være flere, der føler sig værdige til at lede – og som har mod på at gøre det.
Derfor har hun også nogle råd til, hvordan man bliver en god leder.
– Jeg tror egentlig ikke, at man nogensinde bliver en god leder. Det er noget, man hele tiden skal gøre sit bedste for at blive. Ens omgivelser og udfordringer ændrer sig konstant, så man kan ikke bare sætte sig ned og slappe af, når man føler sig som en god leder.
– Man skal virkelig ville det. Man skal turde træde ud af sin komfortzone, og man skal bede om feedback og reelt lytte.