Michelle Obama: Jeg har lært én vigtig ting om mig selv - og det sætter jeg pris på i dag

Hvad er dit eget bedste råd til at finde ro og balance i den udfordrende tid, vi lever i?

Jeg tror ikke, der findes et endegyldigt svar på det spørgsmål – det er jo nærmest det, hele min bog handler om!

Vi har været igennem så meget de seneste år – fra en global pandemi, som vendte op og ned på vores liv fra den ene dag til den anden, til de sociale og politiske protester, der har fundet sted, både i mit hjemland, USA, og andre steder i verden.

Når man står over for så megen usikkerhed og hele tiden skal forholde sig til nye udfordringer, findes der ikke ét svar på, hvordan man skal agere.

Det, jeg gerne vil med bogen, er at præsentere folk for slags værktøjskasse – en samling vaner, handlemåder, holdninger og overbevisninger, som hjælper mig til at finde ro og styrke i tider med stor usikkerhed og stress.

Jeg fortæller om det, der fungerer for mig – ting, jeg har lært gennem et liv, hvor jeg også har måttet lære på den hårde måde, hvad der ikke virker.

Det er jo ikke sådan, at det, der fungerer for mig, også virker for dig – eller din mor, din partner eller din kollega. Men jeg tror fuldt og fast på, at det er givtigt at finde frem til de vaner og reaktionsmønstre, som skaber balance i vores liv fremfor at skabe angst eller fodre vores usikkerhed.

Det er det, jeg gerne vil med den her bog – at hjælpe læseren til at indkapsle og finpudse de handlemåder, som virker for dem.

Hvad har du lært om dig selv i arbejdet med bogen?

En af de ting, jeg har opdaget, er, hvor vigtigt mit strikketøj er!

Ja, mit strikketøj! Jeg begyndte at strikke i begyndelsen af coronanedlukningen, hvor vores vante rutiner, møder og begivenheder blev aflyst, og mange af os pludselig havde mere tid med os selv og vores tanker.

Strikkeriet er blevet mere end en hobby for mig: Jeg kan godt lide det, fordi det er en aktivitet, hvor hænderne fører an, og så følger hjernen efter.

Så det handler ikke kun om at lave en sweater til min datter eller en lille hue til en baby, det handler også om at give hjernen et pusterum.

Det er ikke nødvendigvis en flugt fra virkeligheden – bare en mulighed for at komme ovenpå, trække vejret og nyde værdien af de små ting.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv, i livet indtil nu?

Det er nok, at jeg hele tiden udvikler og forandrer mig. Det var jo også den grundtanke, jeg byggede min selvbiografi, “Becoming”, på, og siden jeg udgav den i 2018, er det kun blevet endnu mere tydeligt for mig, at det er sådan, det er – det har jeg oplevet meget klart gennem de seneste års omvæltninger.

Det er jo sådan, at det ofte er de udfordringer og den ubehagelige uro, der følger med, som tvinger os til at gå nye veje.

Jeg er selv i evig forvandling. Nogle gange er det ændringer, som sker over flere måneder, endda år, andre gange føles det, som om der sker et skift på en enkelt eftermiddag eller i løbet af én samtale.

Jo ældre jeg bliver, des mere klart står det for mig, at den proces – som er den, jeg kalder “becoming” – ikke altid er nem eller behagelig for os, mens den står på, men at den i sidste ende fører os et godt sted hen.

Det kan jeg godt sætte pris på i dag.

Lige siden du flyttede ind i Det Hvide Hus som USA’s førstedame, har du været en kilde til inspiration for mange mennesker – ikke kun i USA, men i hele verden. Havde du nogensinde forestillet dig, at det ville ske?

Da jeg voksede op som en sort pige i en lille bitte lejlighed i Chicagos South Side-kvarter, var det at være førstedame og bo i Det Hvide Hus og rejse Jorden rundt ikke en del af min bevidsthed.

Det var slet ikke en mulighed.

Når jeg tænker tilbage på min egen rejse og det umulige scenarie, der på en eller anden måde blev min virkelighed, føler jeg en meget stærk forpligtelse til at hjælpe dem, hvis opvækst ligner min – unge mennesker, som måske ikke har særlig mange penge, eller som føler sig som outsidere – til at forstå, at de har så mange flere muligheder, end de måske selv kan se.

Det er derfor, jeg arbejder hårdt for at hjælpe børn og unge med at få den uddannelse, de har brug for, for at føre det vidt.

Og det er derfor, jeg gør mig umage med at være et forbillede og leve op til det, de ser i mig.

Hvem er din egen ledestjerne her i livet?

Svaret på det spørgsmål har altid og vil altid være mine forældre.

Min mor og far har skabt hele mit livsfundament ved at lære min bror og mig om de enkle værdier, som er grobunden for ikke bare en succesfuld karriere, men også et meningsfuldt liv.

Værdier som at arbejde hårdt, sige sandheden, holde ord og behandle andre ordentligt. Mine forældre belærte os ikke, men de levede selv i overensstemmelse med de værdier hver eneste dag.

De satte barren højt for os, og de forventede, at vi levede op til deres standarder, også efter vi blev voksne og flyttede hjemmefra.

Selv om jeg mistede min far for mange år siden (i 1991, red.), kan jeg stadig høre hans stemme i mit hoved, han viser mig stadig vejen hver eneste dag.

Med min mor skal jeg heldigvis ikke nøjes med en stemme i mit hoved – hun er lige så klog og sjov, som hun altid har været. Hun er den bedste at spille bold op ad, og hun er også den, der kan fortælle mig de barske sandheder, når jeg har brug for det.