Er det virkelig kun mænd, der designer menstruationsbind? Det vil Frederikke og Simone nu lave om på

Har du tænkt over, hvor meget plastik du bruger på et liv, når du køber engangsbind?

Og har du tænkt over, hvem der designer de bind, du hver måned griber ud efter i supermarkedet?

Svarene på de spørgsmål kom som en overraskelse for 27-årige Simone Westergaard og 26-årige Frederikke Dahl, da de for to år siden bevægede sig ind i branchen for menstruationsbind og tamponer.

De to kvinder mødte hinanden på et talentprogram for entreprenører på Syddansk Universitet i 2018. En dag over morgenmaden fik de en ide om at ville lave et bæredygtigt engangsbind, der kan smides i komposten med de gamle salatblade, for gamle tomater og visne planter istedet for restaffald.

­– Vores ide startede faktisk med en abonnementsordning på bind og tamponer, men det skulle også være bæredygtigt. Så derfra tog det fart, siger Simone Westergaard.

I dag har de startet virksomheden Mewalii (der betyder 'selv tak' på balinesisk) og lavet de første prototyper på et engangsbind lavet af plantefibre, som forhåbentligt er på markedet om et halvt år.

Mænd og menstruation

Simone Westergaard læser i øjeblikket på det sidste år af sin kandidat i idræt og sundhed. Frederikke Dahl er uddannet ingeniør i integreret design og har skrevet afgangsprojekt om det bæredygtige engangsbind.

Det betød også, at hun under sin projektskrivning fik kontakt til de førende eksperter på området inden for hygiejnebind, som i dag hjælper dem med udviklingen.

Til Simone og Frederikkes store overraskelse opdagede de, at de førerende eksperter på området alle var mænd.

– Vi synes det var vildt, at det er en så mandsdomineret verden, når det er inden for bind. Vi tænkte, at der måtte være flere kvinder, men det er mænd over det hele, siger Simone.

– Jeg tror, at det kan tælles på en hånd, hvor mange kvinder der har hjulpet os. Og det er alt fra investorer til udviklere, fortsætter hun.

Derfor tænkte de også i starten over, hvordan de skulle tale om bind og menstruation med nogle, der ikke selv havde prøvet det.

– Til at starte med var det underligt at tale med mænd eller eksempelvis mine bedsteforældre om. Men nu er det så naturligt for os, og ham, der hjælper os med udviklingen, taler om det, som om han også selv har menstruation, siger Simone og griner.

Ingen plastik

Ifølge organisationen Plastic Change smider en kvinde, der menstruerer i 36 år, mere end 180 kilo engangsbind og tamponer ud.

De fleste bind, som vi i dag kender fra supermarkedet, består af bomuld og plastik.

Og når cirka 50 procent af hele befolkningen menstruerer, bliver det i alt rigtig meget plastik, der bliver produceret og smidt ud.

Det vil Simone og Frederikke lave om på med deres engangsbind lavet af plantefibre.

– Bindet består af tre lag, og i stedet for plastik bruger vi i det nederste lag en biofolie, der kan komme i kompost, siger Simone.

Se en prototype på bindet her.

Mens nogle kvinder gang på gang hiver engangsbindene ned fra hylden, så er andre begyndt at sværge til mere genbrugelige alternativer som eksempelvis menstruationskoppen.

Det ser Frederikke og Simone dog ikke som en udfordring for deres virksomhed.

– Det er stadig engangsbindet, der er det mest brugte blandt menstruerende. Nogle sværger til koppen, men for andre virker det ikke, og de bruger måske stadig bind, fordi den kan lække, siger Simone og fortsætter:

­– Nøgleordet, til det vi laver, er, at det skal være nemt at være bæredygtig. Vi vil gerne have så mange med som muligt, og der skal være plads til dem, som det er nyt for.

Årets klimaiværksætter

Da Frederikke for et år siden blev færdiguddannet ingeniør, valgte Simone at sætte sit studie på pause for at sætte skub i virksomheden.

– Det var grænseoverskridende. På et tidspunkt kiggede Frederikke på mig og spurgte, hvor mange penge jeg havde tilbage. Vi havde begge til to måneders husleje, og så var der ikke flere penge at hente, siger Simone.

Heldigvis fik de aftaler med investorer i hus, som gjorde det muligt for dem at arbejde fuldtid med virksomheden i et år.

– Nu er det fedt at kunne sige, at man har prøvet at være så tæt på bunden, men det var ikke rart at stå i, siger Simone, der i dag har genoptaget sit studie ved siden af Mewalii.

I dag står Simone og Frederikke på vippen til, at de bæredygtige engangsbind endelig bliver produceret efter to års udvikling.

Tilbage i september fik de også et ekstra skulderklap med på vejen, da de vandt prisen som Året Klimaiværksætter og fik 250.000 kroner med sig.

– Jeg kunne vågne om natten og begynde at sige pitchen, fordi det bare skulle køre. Så det var en fantastisk dag, og nu kan vi komme videre med at finde en sælger, der kan få os ud på markedet nationalt og globalt, siger Simone.