Freja vil gå på pension som 55-årig: Det handler ikke om, hvor mange penge, man har

Tænk, hvis du kunne vågne uden en alarm, ingen indbakke der kalder, ingen stramme deadlines.

Hvis du havde friheden til at stå af hamsterhjulet og lade dagens planer forme sig efter dine egne drømme og interesser.

Hvis du havde muligheden for at gå tidligt på pension og lave lige præcis dét, du havde lyst til.

For mange kan det lyde en anelse urealistisk eller i hvert fald som en fjern fremtid, men for 26-årige Freja Smed er det en reel mulighed – og en konkret ambition, hun arbejder målrettet på at realisere.

Freja er uddannet finansøkonom, men er i øjeblikket uden arbejde, mens hun finder ud af, hvad der gør hende glad, og hvad fremtiden skal byde på.

Med sine økonomiske prioriteringer har hun lagt en vej, der gør, at hun kan tage pauser i arbejdslivet uden bekymringer. Og som ifølge hendes beregninger også kan give hende friheden til at pensionere sig selv længe før, hun når pensionsalderen.

- Jeg har ikke lyst til at arbejde, til jeg er 74 år gammel. Jeg vil gerne have muligheden for at gå tidligere på pension og fokusere på det, der gør mig glad, siger Freja.

Men som det er med så meget i livet, kræver det benhårde og til tider også økonomiske til- og fravalg at nå de mål, man sætter sig.

Det lærte Freja i en tidlig alder, da hun allerede som syvårig fik øje på det første store ønske. En Game Boy.

- Jeg holdt loppemarkeder, solgte perleplader, lejede min fodbold ud i frikvartererne og sparede fødselsdagspenge op. Og når jeg fik tyve kroner til slik, så brugte jeg den ene halvdel og gemte den anden.

Og sådan fik hun skabt en opsparing, der kunne indløse den gulerod, hun så længe havde haft hængende foran sig. Game Boy’en.

Senere blev målet et kamera, dernæst at flytte hjemmefra, så at købe et hus, mens det for seks år siden blev den økonomiske frihed til at pensionere sig selv før tid.

Hun lærte tidligt at få mest muligt ud af slik-pengene ved at sprede dem ud på flere ting. Og med alderen er Freja blevet mere og mere optaget af at omstrukturere sin økonomi, så hun kan nå sine drømme hurtigere.

- Jeg er faldet for minimalismen, og at man ved at sænke sit forbrug kan gøre plads i økonomien til at tænke over, hvad man gerne vil i fremtiden.

Det taler ind i den amerikanske FIRE-bevægelse, som står for Financial Independence og Retire Early og betyder, at man stræber efter økonomisk uafhængighed og tidlig pension. Idéen er at tage styring over sin økonomi, skrue ned for forbruget og i stedet investere en stor del af sin indkomst, så man kan tage pauser fra arbejdsmarkedet – eller helt forlade det.

For Freja betyder det i praksis, at hun har haft et “købestop” siden 2020 og holder sig til at købe brugte ting, eller noget, der er lavet til at holde længe. Det er både et økonomisk og et miljømæssigt valg, som giver hende ekstra luft i budgettet – luft, som hun kan bruge på investeringer.

- Jeg har investeret automatisk hver måned lige siden jeg var 20 år. Det har altid været mere vigtigt for mig at prioritere opsparing og investering frem for forbrug i hverdagen, siger hun.

Om hun har været på SU eller haft en fast lønmodtagerindkomst, så har hun hver måned investeret omkring 3000 kroner, og i perioder med ekstra penge til overs - som når hun sælger ting, hun ikke længere bruger - kan beløbet være meget højere.

- Det er blevet en drivkraft, at mine penge kan tjene sine egne penge og på den måde booste min opsparing, siger hun om sine investeringer.

Freja har regnet på, hvornår hun vil kunne leve af sine månedlige investeringer og afkastet derfra.

- Jeg har regnet meget konservativt med udgangspunkt i et højere forbrug, end det jeg har nu, og med forbehold for at aktiemarkedet kan have dårlige perioder, fortæller hun.

Fortsætter hun med at investere som hidtil, kan hun træde ud af arbejdsmarkedet allerede som 55-årig. Og det er også selvom hun er blevet mor til tvillinger, siden planen blev lagt.

Går du og dine børn glip af noget i hverdagen, når en stor del af økonomien går til at investere i fremtiden?

- Nej, aldrig. Heller ikke da jeg var på SU. Det har intet med volumen af indkomsten at gøre, det har noget at gøre med, hvordan man prioriterer sine penge, fortæller hun.

Flere unge som Freja vælger allerede nu at tage stilling til deres pensionsopsparing – en tendens, der er steget markant de seneste år.

Fra 2018 til 2023 er antallet af PFA’s kunder mellem 25 og 34 år, der sparer ekstra op til deres pension, steget med godt 50 procent. Det skriver TV 2.

Hvis man drømmer om at have et større rådighedsbeløb, når man går på pension, kan man altså både indbetale flere penge direkte til sin pensionsopsparing end dem, der automatisk bliver overført som del af lønnen.

Eller man kan gøre som Freja og spare op i såkaldte frie midler (almindelig opsparing) gennem investeringer.

Spørger man finansøkonom og økonomisk mentor Pernille Oldgaard - også kendt som Moneymum - er der fordele og ulemper ved begge dele.

En af de primære fordele ved at lægge ekstra penge ind på pensionsopsparing er de skattemæssige. Og her skal man holde tungen lige i munden.

- Afkastet på pensionsordningen skal kun beskattes med pensionsafkastskat på 15,3 %, hvilket er markant lavere end de 27-42 %, som afkastet på aktieindkomst i frie midler beskattes med, fortæller Pernille.

På den måde kan man få et højere afkast over tid, hvis man vælger at placere penge i en pensionsordning.

Men der er en ulempe: pengene er låst, og du kan ikke få adgang til dem, før du når pensionsalderen.

- Som ung drømmer man måske om at investere i sin første bolig eller har behov for penge til andre ting, og så giver det ikke mening at lægge alle sine opsparede kroner i en låst pensionsopsparing, siger hun og tilføjer, at der er stor forskel på, hvornår de opsparede penge kan udbetales.

Så selvom der er højere beskatning ved at investere i frie midler, så giver det modsat mere fleksibilitet. Pengene er nemlig ikke bundet og kan bruges, når du har brug for dem.

Derfor anbefaler Pernille Oldgaard, at man investerer og dermed sparer op i frie midler, hvis man drømmer om at gå tidligere på pension. Eller gør begge dele.

- Hvis du betaler topskat, kan det være en god idé at udnytte skattefordelene ved pensionsopsparingen, samtidig med at du også sparer op i frie midler.

Du kan læse flere af Pernilles råd til, hvordan du får styr på din pension og sparer penge op på sigt i artiklen her.

Freja Smed drømmer om en fremtid, hvor hun selv bestemmer, hvordan dagene skal se ud. Måske vil hun bruge friheden til at skrive en bog, sidde med pensel og lærred eller måske finde roen i skovens dyb, hvor hun kan dyrke sine egne grøntsager.

- Jeg ved ikke, hvem jeg er om tyve år. Men der skal være plads til, at jeg kan være den, jeg er, og lave det, jeg gerne vil, siger hun.

Hun vil gerne kunne trække sig tidligere end det pensionsalderen tilbyder. Hvis hun får lyst. Eller gå på deltid. Hvis hun får lyst. Det handler om at have valget til at følge lysten.

Og hvis du drømmer om det samme, så råder Freja dig til at få et overblik over, hvordan du bruger dine penge.

- Det er nemt at tro, at man kan klare sig med 5.000 kr. om måneden til både mad og andre udgifter og så beslutte sig for at sætte 2.000 kr. til side. Men hvis forbruget i virkeligheden er højere, bliver det svært at få opsparingen til at hænge sammen. Start derfor med at finde ud af, hvor meget du reelt har til rådighed hver måned, og lav så en fast overførsel til opsparingen, som passer til din økonomi.