Maria Jencel: ”Der har ikke været mange stolte øjeblikke i min økonomiske historie, før jeg blev 28. Der tog jeg for alvor magten over min økonomi”

Hvad lærte du om penge som barn?

Jeg lærte ikke særlig meget konkret, desværre. Min familie er meget kreative og kunstneriske mennesker, der lærte mig om vigtige humanistiske værdier i livet. Men de lærte mig aldrig om budgetter, investeringer eller det at spare op.

Mine forældre kunne stresse over freelancelivet som skuespiller og instruktør, og hvor den næste lønseddel skulle komme fra. Engang imellem kunne de sige: “Ej, nu skal vi virkelig spare. Vi har ingen penge”, men dagen efter tog vi på en lang ferie eller fik malet lejligheden.

Så penge blev en meget abstrakt ting for mig, og når voksne sagde, at de ikke havde nogle penge, så passede det jo ikke helt. I hele min barndom havde vi penge til at gøre det, vi ville. Jeg var privilegeret og levede i den kreative overklasse. Men jeg lærte aldrig, hvad ting kostede eller noget om økonomi generelt.

Jeg kunne mærke, at økonomi især kunne gøre min mor lidt bange, og vi derfor helst ikke skulle tale for meget om det – og den frygt tror jeg, at jeg arvede.

Hvornår føler du økonomisk frihed?

Når jeg har styr på min økonomi. Før i tiden kunne jeg tjene rigtig mange penge, men jeg kunne også bruge endnu flere. Jeg turde ikke tjekke min netbank, og jeg fik måske heller ikke altid betalt mine regninger.

I dag er det den værste følelse, jeg ved. Nu føler jeg økonomisk frihed ved at have styr på det. Vide, at alt er tilmeldt betalingsservice, at jeg har et overblik over min saldo, og at jeg ved, hvad der kommer ind og ud. Så er det næsten underordnet, hvor meget der kommer ind, bare jeg har styr på det.

Hvad brugte du din første løn på?

Da jeg gik ud af gymnasiet, ville jeg gerne på en længere rejse til Brasilien. Jeg arbejdede på en restaurant om dagen og på en natklub om natten. Det var ekstremt hårdt, men jeg ville bare skynde mig at tjene en masse penge.

Hver måned, når min løn kom, var jeg i chok over, hvor få penge jeg havde tjent, fordi min løn var så lav. Så jeg kom til at bruge dem på ingen tid på mad, tøj og hygge med venner.

Jeg havde hele tiden overtræk på mit kort, lige meget hvor meget jeg tjente. Så da jeg endelig skulle til Brasilien, var alle pengene brugt, og jeg kom krybende til mine forældre for hjælp. Det samme skete, da jeg ville på højskole.

Det er ikke mine stolteste øjeblikke. Der har generelt ikke været mange stolte øjeblikke i min økonomiske historie, før jeg blev 28. Der tog jeg for alvor magten over min økonomi og nørdede det, indtil jeg fik styr på det hele.

Hvad er din største økonomiske last?

Det gode liv. Jeg har altid haft det sådan, at livet er kort, og jeg vil have det godt. Så hvis der er noget, jeg har lyst til - og det er der ofte - så vil jeg have det. Rigtig mange restaurantbesøg, taxature og tøj. Det er helt klart hverdagsluksus, som jeg bruger alt for mange penge på.

Hvad er det dummeste, du nogensinde har brugt penge på?

Jeg har købt rigtig meget tøj online, som jeg aldrig har brugt. Når det kom frem med posten, kunne jeg alligevel ikke lide det. Jeg tør slet ikke regne sammen, hvor mange penge jeg har brugt på impulsive online-fejlkøb.

Som teenager købte jeg også en ekstremt dyr, tung og mærkelig træningsmaskine på en tv-shop. Jeg så den i reklamepausen til programmet Dr. Phil, og jeg fik den aldrig nogensinde brugt.

Beskriv dit forhold til penge med en sang?

”Spice up you life” af Spice Girls. Det vigtigste for mig er at leve det gode og sjove liv.

Er du en sparegris eller en flottenheimer?

Jeg er 100 procent en flottenheimer. Jeg prøver dog virkelig også at finde sparegrisen frem i mig, og jeg er blevet rigtig god til det. Det er den rette balance, jeg leder efter. Jeg vil ikke dø med en rigtig flot opsparing og have sagt nej til at rejse og spise god mad, mens jeg levede.

Fra ”Luksusfælden” til Nationalbanken, hvor økonomisk ansvarlig er du?

Som teenager startede jeg hårdt ud à la ”Luksusfælden” med overtræk på kortet og ubetalte regninger. I dag er jeg helt klart tættere på Nationalbanken.

Det seneste år har jeg brugt rigtig meget tid på at sætte mig ind i pensioner, opsparing, investering, budgettering og renter.

Satser du på Arne-pension, eller har du for længst investeret i alverdens aktier?

Jeg prøver at fordele pengene lidt ud. Både på en aldersopsparing og på en traditionel ratepension, hvor jeg investerer de penge, jeg sætter ind på den. Og så investerer vi også generelt i aktier og foreninger med vores opsparing.

Det er en lidt bred pallette, som jeg hele tiden prøver at blive klogere på, så jeg kan træffe de rigtige valg og få et godt liv, også på sigt.

Hvad er din bedste handel?

Jeg er god til at forhandle løn og har været det i nogle år. Jeg går ind til en lønforhandling med det her mindset: Kvinder får 13 procent mindre end mænd i løn i gennemsnit. Så jeg skal som minimum have 13 procent mere end det, de tilbyder.

Derfra forhandler jeg så op til det, jeg reelt synes, jeg er værd. Jeg vil ikke sælge mig selv for lavt. For alle kvinders skyld synes jeg, at vi alle skal sigte højt og få gennemsnittet op.

Det skal være sådan, at når næste kvinde kommer ind og beder om det samme, vil arbejdsgiveren ikke grine af det længere. Vi skal alle vide, hvad kvinder er værd, og at vi vil have rigtige penge for vores arbejde.