Drengepige, skamlæber og otte andre ord, vi gerne vil sætte ild til

Drengepige, tøsedreng, skamlæber, kavalergang, jomfruhinde, tøsesur.

Det er nogle af de ord, der bør aflives, hvis man spørger kønssociolog og indehaver af Mangfold, Cecilie Nørgaard.

De er nemlig kønsstereotype og passer ikke ind i nutidens opfattelse af køn, hvor vi har lært, at en pige eller en dreng ikke er på én bestemt måde.

Og at de to køn i øvrigt ikke kan stå alene, forklarer hun.

– 12-talspiger, pigefnidder, drengestreger, pigefornærmet er også slemme, tilføjer hun og fortsætter:

– Jeg får nærmest en helt kropslig reaktion. Jeg kan mærke, det vender sig i mig, når vi snakker om de her ord.

Og den reaktion er ifølge hende et godt pejlemærke, i forhold til hvilken indflydelse ord har på os.

– Sproget sætter sig i os. Vi mærker det. Vi har følelser knyttet til ord, og ord knyttet til forestillinger om, i det her tilfælde køn.

Fastholdelse i forældet kultur

Forestillingerne om køn, som ordene fra listen knytter sig til, er ifølge Cecilie Nørgaard levn fra en forældet kultur.

Ordene runger derfor med mislyd i hendes ører.

– Vores sprog er i høj grad en spejling af vores kultur, og mange af de her ord er jo skabt i en kønsstereotyp og en ikkeligestillet kultur, hvor frihed, definitionsmagt og indflydelse var fordelt på få hænder, siger hun.

Og bliver vi ved med at bruge ordene i daglig tale, er det ifølge hende med til at fastholde os i de forældede forestillinger om køn.

– De fleste tænker ikke over det, og de færreste ønsker at hæmme andre menneskers udfoldelsesmuligheder, men når man bruger de her ord, så kommer man til at fastholde de kønsstereotyper, som ordene beskriver, fordi sproget har indflydelse på vores kultur og omvendt.

Men sproget kan også være med til at forandre kulturen i en bedre retning, understreger hun.

Disse forandringer i kulturen og i sproget er noget, som Cecilie Nørgaard ser hele tiden og byder velkommen med åbne arme.

Som eksempel nævner hun de kønsneutrale pronominer, som ikke altid har været en officiel del af det danske sprog.

– Det er fantastisk, at sproget mere og mere begynder at afspejle den diversitet, som findes i virkeligheden, og det er ekstremt afgørende. Det, som du ikke har sprog for, kan du ikke se, så på den måde er sproget bare så vigtigt for den her udvikling, siger hun.

Det er også derfor, hun har lavet ordappen "Ordet er dit". Den beskæftiger sig med mange af de nye ord om køn og diversitet, som vinder mere og mere indpas i vores sprog.

Den skal fungere som en hjælp til dem, der har svært ved at forstå dem.

– Jeg hører mange sige, at de har svært ved at forstå de nye ord, og det nye sprog, der er på vej frem, og det hører jeg nogle gange lidt som en undskyldning for ikke at bidrage til den udvikling.

– Derfor lavede jeg den her app, hvor man får to ord om ugen, så er der en kort og en lang ordforklaring, tre fjollede associationer og en udfordring med ordet. Til sidst har man forhåbentligt et helt vokabularium, siger hun.