Leder
12. maj 2022

Forbløffende mange af mine yndlingsværker, dumper den her test

Det er tid til, at vi indtager hovedrollen i vores egen fortælling. Vi skal ikke længere lade os styre af samfundets forventninger – hvad enten vi drømmer om at blive præsident eller gå derhjemme, skriver chefredaktør Isabella Hindkjær.
Af: Isabella Alonso de Vera Hindkjær
Isabella Hindkjær

Isabella Hindkjær er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Kender du Bechdel-testen?

Den er ret enkel. Tag din yndlingsbog, -film eller -serie, og spørg dig selv: Er der en scene, hvor to navngivne kvinder taler sammen om noget andet end mænd?

Jeg elsker fortællingerne om amerikansk politik og historie. Men forbløffende mange af mine yndlingsværker om det emne dumper Bechdel-testen.

Hvorfor? Fordi kvinderne alt for ofte er blevet placeret på bagsædet i amerikansk politik – og fordi de fleste af forfatterne og instruktørerne bag er mænd.

Vi har stadig til gode at se en amerikansk præsident, som er kvinde. Ikke fordi der har manglet kvalificerede kandidater.

Faktisk kan vi bare se til de kvinder, der har været gift med præsidenterne. F.eks. den kvinde, der er kommet tættest på præsidentembedet nogensinde, Hillary Clinton.

Men helt tilbage i 1933 havde USA en førstedame, nemlig Eleanor Roosevelt, der var lige så politisk kompetent, ambitiøs og karismatisk som sin mand – mindst!

Det er det, “The First Lady” handler om. Serien, som er instrueret af Susanne Bier, er verdenshistorien set gennem tre førstedamers øjne.

Vi talt med den Oscar-belønnede danske instruktør – om at få ansvaret for en megaproduktion om nogle af de største historiske ikoner i USA, om at glæde sig at spise en ostemad i Hellerup og om, at ligestilling nogle gange er nødt til at koste noget, hvis man vil til tops.

For: “Der er alt for mange modstridende krav, som gør, at alt for mange kvinder bliver lammet i det,” siger Susanne Bier.

Vi kræver retten til at indtage hovedrollen i vores egen fortælling.

Vi vil ikke længere lade os styre af samfundets forventninger – hvad enten vi drømmer om at blive præsident eller gå derhjemme.

Da jeg så “The First Lady”, var det det præcis det, jeg hæftede mig ved: Hvor forbløffende lidt der er sket med vores fasttømrede forventninger til, hvad kvinder skal og bør.

Men serien handler heldigvis også at bruge den platform, man nu har, til at udfordre de forventninger.

P.S. Ja, “The First Lady” består Bechdel-testen.

Læs også