Køn & identitet
4. april 2025

Jenna holdt det allerførste gender reveal-party: "Jeg føler mig lidt flov, når jeg ser, hvor stort fænomenet er blevet"

Hun stod bag den første virale 'gender reveal-fest', men nu ville hun ønske, at hun aldrig havde været med til at starte fænomenet.
Af: Anna Winsløv
Jenna Karvunidis

Foto: Privat

Da Jenna Karvunidis blev gravid med sit første barn i 2008, blev lykken hurtigt ledsaget af en slags identitetskrise. Hun var ikke særlig tæt med sin familie og havde et kompliceret forhold til sin mor.

Samtidig havde hendes svigerforældre allerede flere børnebørn, og Jenna var bekymret for, om hendes baby ville vokse op i den kernefamilie med engagerede bedsteforældre og store familiefødselsdage, som hun så gerne ville give videre. Det efterlod hende med spørgsmålet: Hvordan gør jeg folk spændte på det her?

- Jeg har altid været sådan én, der holdt mange fester. Og jeg var også lidt bekymret for, om der var nogen i min omgangskreds, der ville holde et babyshower for mig, så jeg tænkte: hey, jeg må holde en fest for mig selv, fortæller Jenna, da jeg får fat på hende over en Skype-forbindelse i hendes hjem i Los Angeles.

Så da Jenna var til 20 ugers-scanning, bad hun jordemoderen om ikke at afsløre kønnet, men derimod skrive det ned i en konvolut, som hun tog med hjem.

Så inviterede hun sin familie og sine venner til fest i baghaven og bagte to kager formet som en and - den ene fyldte hun med lyserød glasur, den anden med blå. Kun en lille, diskret tandstik adskilte de to fra hinanden.

Da hendes gæster ankom, gav hun konvolutten til sin svigerinde, som skar i den kage, der afslørede kønnet. Og da den lyserøde glasur kom til syne, hvinede og græd familie og venner. Der var endda en, der råbte: “Det føles som om, at hun er blevet født”.

- Deres reaktion var meget mere overvældende, end jeg havde regnet med, fortæller Jenna.

Dengang så sociale medier markant anderledes ud. Det var bloggens gyldne æra, og det var før hurtige TikTok-videoer, Pinterest og Instagram-reels. Jenna Karvunidis havde blogget i flere år og havde efterhånden en del følgere, der læste med. Hun så bloggen som en slags personlig dagbog, noget, hun gjorde for sjov. Her skrev hun om festen og lagde billeder op af andekagen med den lyserøde glasur.

Et fænomen bliver født

Og så begyndte det at sprede sig. Jenna blev ringet op af et lokalt magasin, som ville skrive om festen - og det magasin endte med at ligge i venteværelserne hos jordemødre og scanningsklinikker i en stor del af det centrale USA. “Dengang læste folk rent faktisk magasinerne, der kiggede vi ikke ned i vores smartphones hele tiden”, fortæller Jenna.

- Det gav jo folk den perfekte idé til, hvad de kunne gøre med den scanning, de skulle ind og have. Folk kunne jo bare invitere nogle mennesker, bage en kage og afsløre det. Og bum, så var gender reveal-festen født, fortæller Jenna Karvunidis.

I løbet af de næste par år begyndte Jenna at lægge mærke til, at festerne poppede op flere steder. Og i takt med at sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok dukkede op og voksede sig større, ligeså gjorde gender reveal-festerne.

I dag er der gået 16 år, siden Jenna Karvunidis familie og venner måbende så til, mens lyserød glasur piblede frem fra andekagen. Men spørger man kvinden bag den første gender reveal-fest, er det ikke en titel, hun er stolt af.

- Jeg føler mig lidt flov, når jeg ser, hvor stort fænomenet er blevet i dag. For da jeg holdt mit første gender reveal-party, havde det faktisk slet ikke noget med kønnet at gøre. Jeg forsøgte ikke at trække normer ned over mit barn - jeg ville bare gerne holde en sjov fest og involvere min familie.

Skovbrande og alligatorer

Måske er du også stødt på fænomenet på din Instagram eller TikTok. Ret ofte foregår det nogenlunde sådan her: Det ventende par prikker hul på en stor ballon, der eksploderer i lyseblå eller lyserød konfetti. Det hele bliver tilsat en rørende popsang og et par billeder i slowmotion af familie og venner, der græder, griner og hopper af glæde.

I nogle videoer er det konfettirør, der popper, i andre bliver champagneglas dyppet i en kage, der afslører en lyserød eller lyseblå kagemasse, mens andre dypper deres hænder i en hemmelig spand maling, hvorefter de sætter et blåt eller lyserødt håndaftryk på den gravides mave. Kort sagt: mulighederne er mange.

I dag er gender reveal-festen et udbredt fænomen i USA. Berømtheder som Kate Hudson, Serena Williams og Jessica Simpson holder dem, og der findes endda amerikanske bagerier, som kun sælger lyserøde og lyseblå kager til formålet.

Nogle af festerne er… ret vilde for at sige det mildt.

I 2017 gik et gender reveal-party grueligt galt i en nationalpark i Arizona, da en eksplosion med blå røg startede en skovbrand, der spredte sig over mere end 46.000 hektar jord og endte med at koste mere end 8 millioner dollars i skader.

Også andre vilde afsløringer er gået viralt - blandt andet en video, hvor en familie bruger en alligator til at sprænge en ballon, inden blåt støv eksploderer foran de hvinende gæster. Samtidig har flere miljøforkæmpere advaret om den skadelige påvirkning af naturen, der kan ske, når store mængder farvet konfetti, røg eller andre farvede stoffer bliver brugt ved udendørsarrangementer.

Men de lyserøde og lyseblå temafester er også ved at snige sig ind på det danske marked.

Adskillige fest- og udlædningsbutikker er begyndt at sælge pynt og balloner til både babyshowers og gender reveal-fester herhjemme.

På online-butikken Partyking kan man finde hele 189 produkter til festerne, ifølge Kristeligt Dagblad. Der er blå og lyserøde konfettikanoner, balloner med skriften: ‘he og she - what will it be?’ og lyserøde og lyseblå pinatas formet som spørgsmålstegn.

Gender reveal-festerne passer ind i en moderne tendens, hvor vi bruger flere penge på overgangsritualer end tidligere - for eksempel bruger danskerne mere end dobbelt så mange penge på polterabender som for ti år siden. Og gender reveal-fester og babyshowers er med til at markere nye overgangsritualer i en graviditet, der før er blevet set som mere privat - samtidig med at det er godt content.

Gender reveal-festerne handler nemlig om at markere en af de første ting, man får at vide om sin baby - og den markering sker i høj grad på Instagram og TikTok.

I en artikel i Kristeligt Dagblad beskriver Bent Meier Sørensen, der er professor i ledelse, politik og filosofi på CBS, at moderne overrangsritualer i stigende grad handler om at leve op til nogle idealer på sociale medier, hvor forbruget er i centrum og sætter uopnåelige standarder for andre.

Og netop fokus på det kommercielle i livsovergange som bryllupper og fødsler, gør at amerikanske koncepter som babyshowers og gender reveal-fester vinder frem på det danske marked.

På Instagram ser vi flere og flere danske influencere afsløre deres babys køn til deres følgere.

På Elvira Pitzners Instagram ser vi lyserød konfetti vælte ud af en sort ballon med teksten ‘Boy or girl?’. På Bachelorette-influenceren Caroline Dans profil gemmer der sig en lyserød muffin blandt en række kager til en familiefest.

Og på den populære børne-youtube-duo Mika & Jasmins Youtube-kanal er vi med, når parret pynter huset op med lyserøde og blå balloner og kager, vi kan følge med i et ‘kønsbarometer’, når alle gæsterne gætter på babyens køn, og til sidst kan vi følge den store afsløring, når parret tæller ned fra ti og sprænger en stor ballon, hvorfra lyserød konfetti vælter ud, og de grædende omfavner hinanden.

Men festen sniger sig også ind i de mere almindelige danske hjem.

I TV2-programmet ‘Årgang 20’ fortæller Maria Skødt Bek, hvordan hun har set masser af amerikanske gender reveal-fester, hvor taget letter, og alle jubler.

Men da hun og manden Nikolaj sprænger en ballon med lyserød konfetti foran deres familie, er reaktionen mildest talt uimponeret. “Klassisk jysk jubel”, siger Maria i programmet.

“Nånå, var der mere kaffe?”

En lille, lyserød firkant

Jenna Karvunidis har fået to børn siden sin første datter, og hun har ikke holdt et gender reveal-party siden. Faktisk ser hun dem som rimelig problematiske i dag.

I 2019 skrev hun et opslag på Twitter (nu X), hvor der stod: “Plot Twist: The world’s first gender-reveal party baby is a girl who wears suits’’.

I opslaget, der gik viralt, forklarede Jenna, hvordan hendes datter i høj grad er en pige, der udfordrer kønsnormerne.

I dag vil Jenna ikke tale for meget om sin ældste datter - hun er 16 år, har sit eget liv og skal selv fortælle sine historier.

Men for Jenna var det vildt at se, hvor meget opmærksomhed det kunne tiltrække, at hendes datter klippede sit hår kort og gik i jakkesæt. Og det var på en måde med til at understrege pointen om de kraftige kønsstereotyper, som børn vokser op med i dag.

- Misforstå mig ikke, jeg elsker lyserød. Se selv, jeg har malet mit kontor lyserødt, siger hun og peger rundt på de lyserøde vægge i hjemmekontoret.

https://imgix.femina.dk/2025-04-04/IMG_3020.jpeg

Foto: Privat

- Men jeg har tre døtre, og jeg opdrager derfor også tre piger. Pludselig lagde jeg mærke til en masse ting, som jeg ikke så før. Jeg kan ikke lide, hvordan det hele skal være lyserødt, fordi man skal have en pige.

Jenna Karvunidis peger på, hvordan mange legetøjsfirmaer forsøger at inkludere piger ved at gøre tingene lyserøde. Lyserøde doktorsæt, lyserøde tandlægesæt, lyserød LEGO.

Men i hendes øjne er det faktisk med til at ekskludere dem. Hun har selv oplevet, at hendes døtre har grædt over de mangefarvede klodser og kaldt dem ‘drenge-LEGO’.

- Jo flere ting, der bliver lyserøde, jo mere sender det et signal til piger, der siger: Det her er din arena. Og du kan ikke forlade den arena.

- Og gender reveal-festerne blev på den måde en manifestering af alt det, jeg ikke brød mig om ved den udvikling: du er født lyserød, det hele skal være lyserødt, og hvis det ikke er lyserødt, er det ikke til dig. Du skal blive her i din lille lyserøde firkant. Og du får ikke lov til at opleve resten af verden.

På trods af de seneste års forsøg på at integrere kønsneutrale dukker på markedet, er kønsopdelingen stadig en væsentlig del af legetøjsindustrien.

Mange legetøjsbutikker opdeler stadig legetøjet efter køn - og selvom de her normer kan føles meget indgroet i samfundet, har det ikke altid været sådan. Faktisk stammer kønsopdelingen især fra 1940’erne, hvor amerikanske fabrikker opdagede, at der var en større interesse i forbrug, og at især velhavende familier var mere tilbøjelige til at købe nyt udstyr, tøj og legetøj, hvis de blev markedsført forskelligt - for eksempel i farver.

Gender reveal-festerne åbner for et interessant spørgsmål om, hvornår det kønsopdelte børneliv starter.

For de lyserøde og lyseblå kønskasser præger stadig en stor del af den barndom, som børn vokser op i. Det gælder alt fra lyseblå og lyserøde tøjpakker til nyfødte og fortællinger om stærke riddere og hjælpeløse prinsesser i eventyrene til pigemøder og fodboldkampe i folkeskolen.

Ifølge en undersøgelse fra pædagogernes egen fagforening BUPL fra 2023, svarer hver anden pædagog ja til, at at de nogle gange opdeler børnene efter køn - det kan være aktiviteter som prinsesse- og ridderlege, fodboldkampe eller skønhedssaloner.

Det er ikke kun gender reveal-festerne, der har sat et større fokus på babys køn før fødslen.

På Instagram vrimler det med videoer, der har titler som ‘Signs you’re having a girl’ eller ‘30 signs you’re having a boy’. Meget kvalme betyder pige, en lavthængende mave betyder dreng, og hvorvidt du craver søde eller salte snacks har også noget at sige. Fokusset på kønnet i maven er altså større end nogensinde.

Samtidig bestiller flere danskere private scanninger som supplement til de offentlige scanninger, man bliver tilbudt i løbet af en graviditet. Det gælder både tryghedsscanninger, men også kønsscanningen - hvor barnets køn kan afgøres allerede fra uge 14 - er populære. Og det står i kontrast til for bare 20 år siden, hvor de fleste forældre ikke kendte barnets køn før fødslen.

Tiaras or Trucks?

I dag synes Jenna Karvunidis, at det er lidt pinligt at blive associeret med gender reveal-festerne. Hun ser sig selv som progressiv person, der ønsker at fremme rettigheder for alle kønsidentiteter. I dag arbejder hun som jurist, og faktisk handler meget af hendes arbejde som om abortrettigheder og transpersoners rettigheder.

Hun oplever, at gender reveal-festerne i høj grad bliver promoveret af folk med mere konservative værdier, og at de vinder mere momentum efter Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident.

I et meget omtalt dekret fra januar erklærede præsidenten, at det fremover vil være den officelle politik for den amerikanske regering, at der kun findes to køn: mand og kvinde. Samtidig tilbagerullede han en lang række rettigheder for blandt andet transpersoner: det betyder blandt andet, at de ikke længere har adgang til militæret.

Der kan måske virke langt fra lyseblå og lyserøde konfettirør til Det Hvide Hus, men når gender reveal-fester dyrker et binært syn på køn og ofte har temaer som ‘Tiaras or Trucks’ eller ‘Pistols or Pearls’, er det måske alligevel relevant at spørge, hvilke konsekvenser dét at kønne sit barn, allerede før fødslen, kan have.

De lyserøde og lyseblå stereotyper kan medvirke til at forstærke og fastholde børn i kønnede kasser, og det kan potentielt skade transpersoner og nonbinære. Og den bekymring sidder Jenna Karvunidis også tilbage med.

“Så jeg bruger enhver mulighed, jeg får, for at tale imod det”.

Men er gender reveal-festerne ikke også bare en harmløs fejring, en måde at samles på i forventningens glæde mod det lille nye liv, der er på vej?

For Jenna Karvunidis handler det ikke om festerne i sig selv - hun ser ikke noget problem i, at folk ønsker at holde en sjov fest, og hun er på sin vis glad for, hvis gender reveal-fejringerne har været med til at fremme idéen om, at man gerne må holde en fest for sig selv, når man skal have en baby.

Og i hendes eget tilfælde lykkedes festen faktisk med dét, der var dens formål: nemlig at skabe noget opmærksomhed og engagement omkring hendes egen baby.

Men måske kunne festerne stadig eksistere - og være mindre lyseblå eller lyserøde. Måske kunne de nøjes med at fejre og annoncere graviditeten? Og måske kunne man spise kager i mange farver?

Fortryder du det?

- Hmm.. ja… Jeg ville aldrig gøre det i dag. Jeg forsøger ikke at fortryde for mange ting i mit liv, men det er lidt et ømt punkt for mig. Jeg ville ønske, at jeg var kendt for nogle andre ting, men folk bliver altid ved med at vende tilbage til gender reveal-festen.

Læs mere om:

Læs også