Nej, kvinder er ikke bedre til at multitaske end mænd - og 4 andre myter om køn, der skal dø nu

Piger er rolige og empatiske, og drenge skal brænde krudt af. Kønsstereotyperne lever i bedste velgående, til trods for at der ikke er noget belæg for, at de er hverken nyttige eller nødvendige.

Det er ikke kun et problem for dem, der ikke passer ind i traditionelle kønskategorier – det er også et alvorligt ligestillingsproblem på langt sigt.

For der er en usynlig linje fra kønssocialisering i børnealderen til hverdagssexisme, uligeløn og i værste fald overgreb mod kvinder.

Selv hvis vi som forældre gør os umage, vil vores børn formes tidligt efter en stereotyp kønsopfattelse.

Når vi forskelsbehandler drenge og piger, sker det ofte med argumenter om biologiske forskelle, men holder de stik? Her er fem klassiske fordomme om køn, som vi skal give slip på.

1. Kvinder er styret af hormoner

Danske kvinder kunne ikke blive jagerpiloter før 1992, fordi man mente, det kunne skade deres livmoder at flyve.

Kvinder kunne oprindeligt ikke blive astronauter i USA, selv om det allerede i 1960’erne blev bevist, at de havde samme kompetencer som mænd til jobbet, og først i 1983 blev astronauten Sally Ride sendt i rummet som den første amerikanske kvinde.

Kvinders ustabile psyke er i øvrigt brugt som argument for at holde dem fra stemmeret og arbejdsmarked og for at holde dem fra at danse, mens de menstruerer.

Fordomme om, at kvinder er uforudsigelige pga. hormoner, hører til blandt de udokumenterede påstande, der gerne må aflives nu.

2. Kvinder er mindre kloge, fordi deres hjerner er mindre

Nej, nej og nej. Kaskelothval-hannen har også større hjerne end hunnen, men den er ikke bedre til at fange blæksprutter.

Forskningen har for længst bevist, at størrelsen på vores hjerner ikke har betydning for vores intelligens.

Og selv om mænds hjerner gennemsnitligt er større end kvinders, er der desuden store forskelle indbyrdes hos hvert køn. F.eks. var Einsteins hjerne mindre end gennemsnittet.

3. Mænd kan ikke multitaske

Det er faktisk ikke helt forkert. Problemet er bare, at kvinder heller ikke er særlig gode til det.

Vores hjerner er ganske enkelt ikke godt indrettet til at gøre flere ting på samme tid. Og når vi gør, vil de enkelte opgaver blive udført dårligere, end hvis vi havde udført én ad gangen.

Konstante afbrydelser kan også føre til stress og i visse tilfælde udgøre en sikkerhedsrisiko, bl.a. når vi kører i bil. Og det gælder for begge køn.

4. Kvinder har et særligt gen for omsorg

Der er en biologisk grund til, at kvinder ikke søger lederjob og i højere grad tager barsel end mænd, mener blandt andre eks-LA’er Joachim B. Olsen.

Kvinder er med andre ord bedre til omsorg, ligesom de gennem historien er blevet kaldt mere følelsesmæssigt intelligente og bedre til at lytte til deres intuition.

Det er alt sammen muligt – det har bare intet med biologi at gøre.

Faktisk har forskning vist, at mænd og kvinder har stort set de samme hormoner i hjernen, og at omsorg for børn øges hos begge køn, når de de tilbringer mere tid med børnene.

Kvinder er derfor heller ikke genetisk betinget bedre til at arbejde med omsorg.

5. Mænd er mere konkurrencemindede

… og kvinder tror mindre på sig selv og arbejder bedre i teams og er dårligere ledere osv.

Der er et utal af kønsstereotype forskelle, som vi tror hænger sammen med biologi. Men hjerneforskningen kan ikke bakke op om ret mange af dem.

Faktisk er hjernen hos nyfødte drenge og piger meget lig hinanden, og de forskelle, vi oplever, skyldes ifølge forskere i genetik nærmere, at vi livet igennem påføres kønsstereotyper.

Når man senere i livet kan spore forskelle på mænd og kvinders hjerner, skyldes det, at hjernen er plastisk og udvikler sig livet igennem, bl.a. under påvirkning af det miljø, der omgiver os, såsom kost og forurening, men også stress og stereotyper – den såkaldte epigenetik.

Hjernen er med andre ord ikke forprogrammet og helt færdig, når vi fødes.

Kilder: BBC, The American Physiological Society, World Economic Forum, Kvinfo.