Stefan er blevet afvist på stribe på grund af sine 162 cm: "Det blev til en følelse af afmagt og sorg"

De små grene i skovbunden knækkede under hans fodsåler. Luften var ved at blive kølig, men han mærkede det ikke, for hun gik jo lige dér ved siden af ham og varmede alt op.

Det var hans første teenageforelskelse, og de havde netop forladt en fest sammen for at gå en lille tur. Alt boblede inde i ham. Skulle de kysse? Kunne det være, de blev kærester?

Tankerne stoppede brat, da hun vendte sig om og kiggede på ham med et medlidende blik: “Stefan, hvis bare du var 10-15 centimeter højere.”

Nu boblede det for alvor inde i ham. Men på en helt anden måde end før.

– Jeg følte en enormt stor vrede, siger 38-årige Stefan Pellegrini, der ser tilbage på den 13-årige dreng, der aldrig havde følt sig lavere lige der i skovbunden midt mellem bøgetræerne.

Det var første gang, han mærkede, hvordan hans højde skulle vise sig at være definerende og decideret afgørende for, om det modsatte køn så ham som potentiel partner.

For mens hormonerne fløj rundt i kroppen gennem teenageårene, og piger blev mere og mere interessante, begyndte afvisningerne at falde på stribe.

Lige så stille blev den sydende vrede erstattet af en mere kompleks følelse, fortæller Stefan Pellegrini, der er 162 centimeter høj i dag.

– Det blev til en følelse af afmagt og sorg. Min højde er jo det eneste, jeg ikke kan gøre noget ved.

Fra det medlidende blik og den direkte besked mellem bøgetræerne blev afvisningerne med årene mere subtile.

– På dates har jeg kunnet mærke, at det har været en dealbreaker. Det har jeg bare kunnet mærke. Der er ikke nogen, der har været så tarvelige at sige det direkte på selve daten. Men måske havde det egentlig været federe, siger Stefan Pellegrini, der til daglig arbejder som filminstruktør.

Adspurgt om han kan være sikker på, at det er på grund af hans højde, at kvinder har valgt ham fra, siger han, at han er en ret god menneskekender.

– Jeg er god til at læse folk på grund af mit arbejde. Jeg er enormt opmærksom på mennesker. Jeg har aldrig følt mig i tvivl om, hvad det egentlig har handlet om. Men selvfølgelig er det jo ikke noget, jeg altid har kunnet være 100 procent sikker på.

– Jeg vil så vende den om og sige, hvad fanden skulle det ellers have været, når matchet har været perfekt på alle mulige andre måder?

Når han har snakket med sine veninder om, hvilken rolle højden spiller for dem, når de dater, er han også kun blevet bekræftet:

– Ni ud af 10 har med et skævt, lille smil og et blik ned i jorden måttet erkende, at det er vigtigt for dem også. Og de synes jo selv, det er enormt kikset, at de har det sådan.

Ifølge professor i evolutionær psykologi ved Aarhus Universitet, Henrik Høeg-Olesen, skal vi kigge på urhjernen for at forstå, hvorfor mænds højde har så stor betydning for kvinder.

Kvinden har altid været primærvælgeren i forhold til en partner, fordi hun bærer hovedbyrden i yngelplejen. Det betyder, at mænd har skullet dominere hinanden gennem fysisk styrke og størrelse for at få hendes opmærksomhed.

– Det, der gør, at vi får øje på hinanden, sker jo lang tid, før vi kender personens indre, og her betyder højden en hel masse, lyder det fra Henrik Høeg-Olesen i et interview med Samvirke.

Selvom vi lever i 2023, og de gamle normer og kropsidealer lige stå stille er ved at smuldre, så er vores optagethed af højde og kropsstørrelse ikke noget, vi kan ignorere, selvom vi gerne ville, siger professoren.

Vores hjerner har nemlig udviklet sig over tusinder af år til at have netop den programmering - og det kommer til at tage lige så lang tid at omprogrammere den.

– Hjernen er jo ikke en iPhone, der får konstante systemopdateringer. Vi kan sige til hinanden, at højde ikke betyder noget, og så vil det betyde mindre, men det vil aldrig komme til at være uden betydning, siger Henrik Høeg-Olesen.

Stefan Pellegrini har prøvet at skrive sin højde på Tinder i håbet om at komme et skuffet blik og en amputeret første date i forkøbet.

Han har også prøvet at lade være med at nævne den i håbet om, at dem, der ville have fravalgt ham på grund af højden i swiping-processen, ville glemme højden, når først de mødte ham og så alt det, han rummede indeni.

– Du kan tro, at jeg har undersøgt det hele. Når jeg ikke havde skrevet min højde, så fik jeg enormt mange matches. Og når jeg så havde skrevet min højde, så fik jeg ingen matches. Som i absolut ingen.

Hans 162 centimeter har fyldt uendeligt meget i hans liv. Forårsaget søvnløse nætter.

– Angsten og frygten for at ende ensom og alene den har været meget, meget, meget nærværende for mig. Det påvirkede mig psykisk i en årrække, faktisk i alle årene i mine 20’ere.

Aldrig snakket med drengene om sorgen

Selvom et årti af Stefan Pellegrinis liv har været præget af angst og frygt for at ende af alene, har det aldrig været noget, han har snakket med sine drengevenner om.

– Af en eller anden årsag, så faldt det mig ikke naturligt at søge komfort hos vennerne. Jeg ved sgu ikke hvorfor. Jeg følte, at det var vigtigt for mig at have det sjovt og godt, når jeg var sammen med drengene - at jeg ikke havde brug for at dykke ned i smerte, siger han.

Og mens hans højde har forårsaget smerte indadtil, har den samtidig været årsag til en masse jokes udadtil.

– Det har altid været en ting. Det der med, den lille fyr Stefan kunne man nemt lige lave sjov med eller lige løfte, eller hvad fanden det kunne være. Det har været nemt, og det har ikke handlet om, at man ikke var vanvittig gode venner eller noget. Det var bare sådan, at den småkiksede joke kunne nemt falde på den lille fyr, siger Stefan Pellegrini.

Han fortæller, at det er sjældent, han har reageret på vittighederne om hans højde, men til en julefrokost med drengene for fem år siden, fik han pludselig nok.

– Jeg ramte en eller anden mur, og der eksploderede jeg sgu i et raserianfald. Hvilket jo så også gjorde, at vi alle sammen blev meget hurtigt ædru. Og så fik vi en rigtig god snak om det. Siden har der ikke været noget.

Men det betyder ikke, at andre mennesker omkring ham er stoppet med at lave jokes på hans bekostning. Så sent som for et par uger siden stod en mand og bød velkommen til premieren på Stefan Pellegrinis nye film, da han valgte at fyre en kommentar af:

– Han sagde; “nu giver jeg ordet videre til Stefan. Du må gerne rejse dig op. Nå nej, du står allerede op.” Så kan man grine af det sammen. Det er fint, det er okay. Men det er sådan en ting, man skal lære at leve med, siger Stefan Pellegrini.

Skjoldet der blev til en levevej

For at kunne leve med det, har han lært at tage en maske på og bare grine med, når de små kommentarer falder.

Og fra han var helt ung lærte han også selv at være ham den sjove med alle jokesene. Så kunne det i hvert fald udadtil virke som om, han ikke lod sig påvirke - og så kunne han også komme de andre i forkøbet.

– Min personlighed er på så mange måder et resultat af mit liv og min højde. Vi er jo alle sammen bygget op af det liv, vi har levet, og min højde har fyldt enormt meget. Og jeg var jo den sjove, og det stempel fik jeg meget hurtigt. Jeg fandt også ud af, hvordan jeg skulle bruge det.

– Og så udviklede jeg det skjold eller det våben, der hedder at spille teater og skuespil. Det udviklede sig så til en reel kærlighed for storytelling, som så er blevet min levevej.

Stefan Pellegrini fortæller om en person, der for år tilbage satte et spejl op foran ham. Før han var klar til at se ind i det. Det var rektoren på Rødkilde Teaterhøjskole:

– Han sagde til mig, at grunden til, at jeg ville være skuespiller, var for at kompensere for min højde. Jeg tror, jeg smadrede en dør i raseri. Men når jeg kigger tilbage på mit liv i dag, så havde han jo ret.

Som filminstruktør har Stefan Pellegrini planer om at sætte fokus på det, han mener, er et samfundsmæssigt problem: Måden vi stadig ser på det såkaldte mandeideal.

– Macho-idealet og mandeidealet er for mig meget mere komplekst, end hvad jeg ved, det er for mange andre. Jeg har jo vidst, at min indgang til det andet køn lå i mit intellekt og i min personlighed. Og ikke i mit ydre.

Han fortæller, at han også har været sammen med kvinder, for hvem hans højde var underordnet:

– Det har været i perioder, hvor jeg har været mere ligeglad og været mere selvsikker. Man udstråler jo, hvor man lige er i sit liv, og hvordan man har det med sig selv. Men selvfølgelig har min højde tvunget mig til at have et mere sofistikeret syn på mandlighed eller maskulinitet.

I dag er 38-årige Stefan Pellegrini gift med sit livs kærlighed. De har været sammen i otte år og gift i to. Og de har endda mødt hinanden på Tinder, fortæller han:

– Hun er måske 4-5 centimeter højere end mig. Hun har da sagt til mig, at hun på første date lige hurtigt tænkte: “Hold da op, han er ikke særlig høj.” Men så var der heller ikke mere i det end det. For vi fandt hinanden på et dybere plan.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: