Bliver p-piller til mænd fremtidens prævention?

Sædcellens rejse gennem livmoderen er ikke nogen badeferie. Den kan nærmere sammenlignes med at gå Caminoen i klipklapper og opdage, at man har glemt både sovepose, lommelygte og drikkedunk.

Først skal den konkurrere mod hundrede millioner andre sædceller om at komme helskindet gennem livmoderhals og livmoder og frem til æggelederen. Her venter endnu en nærmest umulig opgave: At finde ægget.

For i modsætning til manden, som producerer over otte millioner sædceller i timen, modnes kun en håndfuld æg i kvindens æggestokke i hver cyklus, og kun et enkelt frigives i æggelederen.

Og som om sædcellens rejse ikke har været strabadserende nok, skal den nu lede efter et æg, der fylder en milliardtedel af æggelederens volumen. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere, at indersiden af æggelederen, hvor ægget gemmer sig, er en slimhinde fyldt med bittesmå folder, som mest af alt ligner en labyrint af grønkål.

Kun de allerbedste svømmere når frem, for de skal naturligvis også svømme imod strømmen. Halen er derfor afgørende. Uden en velfungerende hale kan sædcellen ikke svømme og derfor ikke nå frem til ægget.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi forskernes viden om sædceller er afgørende i jagten på at udvikle en p-pille til mænd. En jagt, der har været i gang, siden p-pillen til kvinder blev opfundet for over 60 år siden.

De første benspænd

I februar offentliggjorde amerikanske forskere deres foreløbige resultater af et nyt forsøg på at skabe en p-pille til mænd. Produktet hedder Triptonide og er baseret på kinesiske urter.

Her er det netop sædcellens evne til at svømme, der har været fokus på. Og selv om det langtfra er første gang, man forsøger at skabe en pendant til den traditionelle p-pille til kvinder, imponerer resultaterne forskere.

Blandt andre Anders Rehfeld, som er postdoc ved Rigshospitalet og forsker i udvikling af prævention til mænd.

– Det er banebrydende, fordi de har formået ikke at ramme sædcelledannelsen eller antallet af sædceller, men i stedet sædcellernes evne til at svømme, som dermed gør dem ude af stand til at befrugte ægget. Og så har de ovenikøbet vist effekt hos aber og mus, siger han.

Faktisk var en p-pille til mænd allerede på tale, da man udviklede pillen til kvinder.

Biolog og forsker Gregory Pincus, som var med til at udvikle den første p-pille til kvinder, testede den samme hormonelle tilgang til mænd helt tilbage i 1957.

– Tanken har været, at man skulle slukke for mandens sædcelledannelse. Men det er relativt svært, fordi manden producerer millioner af sædceller dagligt. Hvis du skal opnå en fuldstændig præventiv effekt, må der helst ikke være mange sædceller tilbage, siger Anders Rehfeld.

Siden har der været mere eller mindre lovende forsøg på at udvikle en p-pille til mænd. En af udfordringerne har været bivirkninger.

Den oplagte metode var at forsøge at reducere testosteron hos mænd for på den måde at sænke sædproduktionen. Men et lavere niveau af testosteron påvirker ikke kun sæden. Hormonet har også mange andre funktioner i kroppen. Det er blandt andet vigtigt for knoglemasse, muskelmasse, hårvækst og stemmen.

Og de forsøg med p-piller til mænd, der har været gennem tiden, er ofte ikke nået længere end tidlige kliniske forsøg, fordi forsøgspersonerne oplevede bivirkninger som nedsat sexlyst, manglende erektioner, vægtproblemer og i den mere alvorlige ende af skalaen påvirkning af leveren eller varig infertilitet.

Mænd laver damer – kvinder laver børn

Men det er langtfra kun teknologiske udfordringer, der har stået i vejen for at udvikle en p-pille til mænd, mener blandt andre Christian Graugaard, som er læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

– Det er ikke nyt, at man forsøger at udvikle p-piller til mænd, som ikke påvirker deres sundhed negativt. Der er bestemt nogle teknologiske muligheder, som ligger ligefor, og det er ikke den dybe tallerken, der skal opfindes.

- Hvis en medicinalvirksomhed virkelig ville skyde penge i det, så var produktet på markedet nu, siger han.

Der er nemlig stort set ingen medicin, der kommer på markedet uden et stort medicinalfirma i ryggen til at producere, distribuere og markedsføre produktet.

Men ingen har endnu meldt sig, når det handler om p-pillen til mænd. Derfor når de færreste forskere længere end tidlige kliniske forsøg.

– Det ligger så dybt indlejret i os som et kulturelt dogme, at det er kvindernes ansvar, og at den risiko, der følger med, skal kvinder påtage sig, fordi det er deres kroppe, pillerne skal beskytte. Jeg tror, at mange mænd vil opfatte det som ’umandigt’ at tage medicin, der påvirker deres kønsorganer og sædceller.

- Det er formentlig hovedårsagen til, at der endnu ikke er et medicinalfirma, der har satset seriøst på p-piller til mænd. De tror simpelt hen ikke på, at de kan sælges.

Ifølge Christian Graugaard har maskuliniteten historisk været tæt forbundet med kønsorganerne. Mænd har været anset som seksuelle væsener, mens kvinder traditionelt har været anset som dem, der var ansvarlige for reproduktionen.

– Mænd er blevet betragtet som seksuelle og aggressive og på evig jagt efter personer af det andet køn, som de kunne erobre, hvorimod de ikke kerede sig synderligt om forplantningen, medmindre den gav dem besvær. Reproduktionen var ikke mænds domæne, og samtidig var det en almindelig antagelse, at kvinder ikke var udstyret med nogen særligt veludviklet seksualitet, siger han.

Den slags indgroede forestillinger tager mere end et par generationer at ændre.

– I dag ved vi godt, at der er tale om kulturelle stereotyper, men det kan tage tid at slippe af med århundreders kulturelt arvegods. Det er et langt, sejt træk, som dybest set handler om, at der skal være nogle kvinder, der erobrer seksualiteten uden at kere sig om reproduktionen, og nogle mænd, som er optagede af at påtage sig et reproduktivt ansvar, siger Christian Graugaard.

Nej tak til bivirkninger

Men hvad med bivirkningerne ved p-piller til kvinder? Når man ser på de bivirkninger, der netop har bremset udviklingen af p-piller til mænd, kan det undre, at flere generationer af kvinder har affundet sig med nogle, der i flere tilfælde er ens og mindst lige så alvorlige.

Men ifølge Julie Rokkjær Birch, som er direktør på museet KØN, har man for det første ikke haft nok viden om bivirkninger, fordi der traditionelt ikke har været særlig stor forskning i kvindesygdomme.

Derudover har man langt hen ad vejen accepteret, at p-piller til kvinder har bivirkninger, også alvorlige, fordi man har ment, at fordelene har opvejet ulemperne.

– P-pillen var en kæmpe revolution for kvinder. Ikke bare for deres selvbestemmelse over egen krop, men også en frigørelse i forhold til at komme på arbejdsmarkedet og en seksuel frigørelse. Kvinders behov for at kunne beskytte sig har været så stort, at man har set bort fra bivirkninger, siger Julie Rokkjær Birch.

Noget kunne dog tyde på, at en udvikling er i gang.

Som den studerende Ida Strøier Bøge skrev i en kronik i Politiken i marts i forbindelse med sagen om AstraZeneca-vaccinen:

“Hvorfor boycotter vi en vaccine, når vi ikke engang ved, om den medfører større risiko for blodpropper, mens vi velvilligt stikker piller, vi ved kan seksdoble risikoen for selvsamme bivirkning, i hånden på helt unge piger?”

– Det er kun naturligt, at de yngre generationer ser mere kritisk på p-piller og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor det partout er dem, der forventes af tage p-piller, siger Graugaard.

P-piller “on demand”

Der er dog også plads til optimisme. Det mener i hvert fald Anders Rehfeld. Han hæfter sig ved, at det meste forskning i bivirkninger ved p-piller til kvinder har fundet sted inden for det seneste årti, og at debatten om p-piller er blevet en del af den nye ligestillingsdebat.

– Tiden er ved at være moden, og der er grobund for, at industrien fremover kan blive presset af samfundsudviklingen og turde investere i p-piller til mænd. Så snart de er overbeviste om, at mænd vil tage p-piller, har de jo halvdelen af jordens befolkning som potentielt marked, siger han.

Ifølge Anders Rehfeld er der dog et par teknologiske udfordringer, der skal overkommes, før det helt rette præparat vil komme på markedet.

– Jeg tror, at det, der vil være størst marked for, er, hvis du får en p-pille “on demand”, altså hvor du tager den før et samleje, og dagen efter har du genvundet din fertilitet, siger Anders Rehfeld, som lige nu selv forsker i et præparat, som kun virker i kroppen, når man har behov for det.

Skulle det alligevel ikke lykkes forskere at opfinde den forjættede p-pille til mænd i nærmeste fremtid, er der alligevel godt nyt til kvinder. Der er nemlig flere alternative præventionsformer i støbeskeen, som er fri for hormoner. Blandt andet det amerikanske produkt Phexxi, som er en hormonfri gel som alternativ til p-piller, og som sidste år blev godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA.

Og Anders Rehfeld er ikke i tvivl:

– Jeg tør godt love, at om 10 år behøver man som kvinde ikke at tage hormonel prævention.