Børns skolegang er for mange forældre blevet en hobby, og det gør Paprika Steen rasende
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Legeaftaler, diskussioner om sukkerpolitik, udflugter, frugtordning, og så er der det, som Paprika Steen aldrig kommer til at forstå.
Nemlig forældrefester, hvor man drikker sig i hegnet med de andre forældre. Som om det skulle have nogen indflydelse på, hvordan ens børn trives i skolen, siger hun i et interview med Jyllands-Posten.
Men faktisk har hun selv været en af de hykleriske forældre, som hun krummer tæer over i dag.
Det er også derfor, han har kunnet lave filmen ”Fædre og mødre”, som handler om forældres engagement og tilgang til deres barns skolegang, der ifølge hende i dag har taget en helt forkert drejning – og det gør hende rasende.
– En af mine veninder sagde, at folk i dag går til skole, som de går til tennis og fodbold. Det er blevet en lige så stor aktivitet at have børn i skolen, som det er at gå til en hobby. Og det er så rigtigt, siger hun til Jyllands-Posten.
”Forældrebashing”
I filmen følger man Piv og Ulrik, der vil flytte deres datter, Hannah, til privatskole.
Et skifte, der ifølge Piv er fuldstændig livsafgørende for deres familie. Privatskolen har nemlig et værdiregelsæt, som lyder: ’Et godt samarbejde omkring børnene giver et godt sammenhold mellem børnene'.
Og det er nemlig det omkring børnene – forældrene – der tager alt opmærksomheden på filmlærredet. De har travlt med at deltage, samarbejde, ordne, bage og arrangere – ja, travlt med at male et perfekt billede af … sig selv.
Ligesom i filmen bliver det overdrevne engagement ifølge Paprika Steen et symbol på forældrenes egen usikkerhed.
– På hvilke præmisser deltager du? Deltager du for dit barns skyld? Eller fordi du er bange for ikke at komme med i klubben, Mulle? siger Paprika Steen til mediet.
Men hun er ikke ude på at hænge forældrene ud. Hun er nærmere træt af den forældrebashing, som ifølge hende har fundet vej fra Christiansborg til de danske hjem.
Som eksempel nævner hun skolereformen, som blev indført med Christine Antorini og Helle Thornings regering. Den indførte heldagsskole og inklusion.
Hun nævner også dengang Anders Fogh sløjfede sabbatåret og satte turbo i skolesystemet. Det er den præstationstilgang til skolelivet, der ifølge hende også har sat sig i forældrenes dna – og den gør ifølge hende ikke noget godt, hverken for børnene eller forældrene.
Katrine Greis-Rosenthal spiller rollen som Piv og som moren, der gør alt for at være med i hulen. Som mor til tre børn i 0., 3. og 7. klasse kan hun sagtens genkende billedet af overengagerede forældre, der gør deres børns skolegang til deres eget projekt.
Brev til Anna Mejlhede: Hvordan kan jeg hjælpe min datter?
Det er lige præcis derfor, at filmen gør sig så aktuel – og derfor hun håber, at publikum vil tage en særlig ting med fra den.
– Jeg håber, at den får folk til at kigge lidt indad og spørge sig selv, om der er noget om snakken hos dem selv. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi blev bedre til at inkludere dem, der har det svært, og huskede, at det altså er børnene, der går i skole, ikke os.
– Det ville også være virkelig godt at få en snak med lærerne om, hvornår de gerne vil have, at vi forældre involverer os, og hvornår vi skal trække os. Og en debat om, hvordan Aula skal bruges, tak!, siger hun i et interview med femina, der udkommer senere på måneden..