Camilla opfordrede til at købe plettet og hullet børnetøj. Så væltede det ind med reaktioner

- Mine børn har lov at være børn, og så kommer der pletter på deres tøj. Jeg er også ligeglad med, at der er pletter på mit tøj. Det gør mig virkelig ikke noget.

Den holdning delte influenceren Camilla Aakjær med sine over halvtreds tusinde følgere på Instagram, efter hun for nylig faldt over et opslag i en børnegruppe på Facebook fra en, der ikke mente, at det er okay at sælge en kjole med en gammel plet på.

Og det undrede Camilla Aakjær. Hvorfor skulle det ikke være okay, hvis kjolens kvalitet ellers var god og prisen sat derefter?

- Det er jo rene pletter, vi snakker om. Så hvorfor skal jeg kassere noget, der ikke fejler noget?

Derefter væltede det ind med reaktioner.

Selvom mange var positivt stemt over hendes opfordring til at genoverveje, om det virkelig er nødvendigt at smide den kjole ud, bare fordi der er kommet en plet på den, så havde mange også den modsatte holdning.

“Det kan man da ikke få sig selv til”, “det ser usoigneret ud”, skrev de i kommentarfeltet, ligesom ordet “snusket” blev brugt flere gange, fortæller Camilla Aakjær.

Blandt de over 200 private beskeder, der landede i hendes indbakke, var der også en pædagog, som skrev, at hun i hvert fald ikke vil sende sit barn i institution i tøj, der har pletter på. Pædagogen havde nemlig selv arbejdet i en børnehave og havde derfor erfaret, hvordan andre pædagoger snakker om de børn, der ankommer i tøj, der er plettet eller hullet.

Da Camilla Aakjær delte den besked i sin Instagram-story, var der flere pædagoger, der stemte i.

- Det gjorde mig helt vildt vred. Det er jo det syn, jeg gerne vil væk fra: At man tænker, at folk, der kommer i plettet eller hullet tøj, kommer fra et et snusket hjem, hvor der er noget galt. Det er så langt fra, hvad jeg selv tænker.

Ifølge Camilla Aakjær hænger fordommene sammen med kravet om, at man skal se ordentlig ud, og udadtil ligne en, der har styr på tingene. Det handler med andre ord om signalværdien. Men den køber hun ikke.

- For mig er det hverken mit eller mine børns tøj - eller for den sags skyld pletterne på det, der fortæller noget om, hvem vi er, slår hun fast.

Det er ikke fordi, hendes to sønner på seks og tre år udelukkende går i genbrugstøj, det samme gælder hende selv. Hun køber også nyt, men før hun svinger dankortet, har hun altid først forsøgt at finde tingene brugt.

Det skyldes nok, at hun med sine 29 år er en del af en yngre generation, der har mere fokus på bæredygtighed, gætter hun på.

- Genbrug er blevet en ting nu i modsætning til, da jeg var barn. Dengang var genbrugstøj for dem, der ikke havde råd til nyt, og jeg tænker måske, at det er der, mange af fordommene kommer fra.

Selvom hun mener, at det er en forældet måde at anskue tingene på, så er det stadig et stort problem i dag, mener Camilla Aakjær. Det er der flere grunde til.

For det første bidrager det til den forbrugskultur, der hersker inde i mange Facebookgrupper for børnefamilier, som blandt andet den gruppe, hvor hun i første omgang så opslaget om den plettede børnekjole, der var til salg.

Eksempelvis er der rabatkoder til mange hjemmesider med børnetøj, og så laver administratorerne opslag som: “Vis din kurv, og hvor meget du har købt for”, forklarer Camilla Aakjær.

- Det er et sygt forbrug, vi har, og det er simpelthen noget svineri, der foregår derinde. Jeg synes, det er underligt at køre hinanden op til at forbruge så vanvittigt. De opfordrer til at shoppe amok.

Ifølge Camilla Aakjær er det tydeligt, at mange af gruppemedlemmerne udelukkende køber tøj via diverse webshops for at kunne lægge et screenshot op af, hvor mange penge de har brugt.

- Jeg husker det som om, at der var en, der skrev: “Ej, se de her ti Konges sløjd-kjoler, jeg købte sidste år. Mit barn gider slet ikke gå i kjoler, men jeg synes bare, de var så søde,” fortæller hun.

Ifølge Camilla Aakjær er det netop dét tøj, som efterfølgende ender i butikker som Børneloppen, fordi man ikke må sælge børnetøj, der fejler noget der. Deres kunder vil have tøj, der er så godt som nyt, fortæller hun efter selv at have talt med Børneloppen.

- Og for mig er det sådan helt… Hvad foregår der? Altså, hvad er meningen med det?

- Jeg vil gerne ændre, hvordan man ser på brugt tøj. At man kan være ligeglad med en plet eller et hul. Det er jeg selv.

For det andet ønsker Camilla Aakjær at sætte fokus på, hvordan vi omtaler og dømmer folk ud fra deres udseende. Og her har forældre et kæmpe ansvar, mener hun.

Hvis forældre eksempelvis gør meget ud af, at man ikke har plettet eller hullet tøj på og fortæller deres børn, at årsagen er, at det ser snusket eller klamt ud, så vil børnene på et tidspunkt tage det med videre i skolen. Når de så ser et barn, der har hullet eller plettet tøj på, så vil de sige: "Hvorfor har du det? Det er klamt, det er snusket, og det er ulækkert,” siger hun.

- Så vil mit barn jo tage det til sig, fordi han har ikke lyst til at føle sig udenfor.

- Men jeg har ikke et problem med, at der er pletter på hans tøj, og derfor har han ikke et problem med det. Men han får et problem med det den dag, der er andre børn, som siger til ham, at det er et problem.

Hvornår er tøjet så for beskidt til at tage på både for dig og for dine børn?

- Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke sætte en grænse for andre, men jeg vil gerne opfordre til, at vi stopper med at smide tøj ud, hvor der er en plet på. Det er ikke fordi, at vi aldrig skal smide noget ud, men der bliver smidt enormt meget tøj ud, der ingenting fejler.

Hvad vil du gerne sige til dem, der har en holdning til dine børns og din egen påklædning?

At de skal være ligeglade. Det har jo ikke noget at gøre med, hvem jeg er. Og jeg synes, det er underligt, at der er nogen, der bestemmer, hvem jeg er, bare ved at kigge på mit tøj.