Da det var allerværst, vejede hun 37,5 kilo. Nu har hun et vigtigt budskab

Advarsel: Artiklen indeholder beskrivelser af spiseforstyrret adfærd.

Hun voksede op med en smartphone i hånden. Om aftenen bad forældrene hende om at lægge den væk, så hun kunne sove. Men det kriblede i fingrene.

“Hvem skriver? Hvad sker der? Går jeg glip af noget?”

Det var de tanker, der kørte rundt i Cecilie Pedersens 13-årige hoved, når hun lagde sig i sengen om aftenen.

Når hun mødte i skole morgenen efter, gik snakken på, hvad klassekammeraterne havde set på Instagram og Facebook siden sidst. Hun var nødt til at holde sig opdateret og altid være tilgængelig, følte hun.

Det var ikke, fordi hun selv postede meget. Men når hun gjorde, var det først efter, hun havde sendt billedet til sine veninder, der kunne bekræfte hende i, at billedet var godt. For Cecilie selv fandt altid kun fejl.

– Det handlede om, at jeg spejlede mig i dem, der var seje og så godt ud. I situationerne tror jeg ikke, at jeg tænkte over, hvad der interesserede mig. Eller hvad der påvirkede mig. Jeg var bare optaget af det, der så godt ud, forklarer Cecilie Pedersen.

Men det, hun så på sociale medier, påvirkede hende gennem alle ungdomsårene. Så meget, at hun godt 10 år efter, hun første gang loggede på platformene, udviklede en livstruende spiseforstyrrelse.

I dag har hun lært at styre sin spiseforstyrrelse. Hun kan ikke lide at kalde sig "rask", men føler nærmere, at hun ved hjælp af de værktøjer, hun har fået, har taget kontrollen over sygdommen.

Og så har hun har et særligt budskab til både unge og deres forældre.

Cecilie Pedersen er i dag 25 år, arbejder i en børnehave og er bosat i Valby i København. Hun voksede op på Amager med sin familie og levede en stille og rolig tilværelse, som mange andre børn og unge gør. Hun havde et godt liv, men glemte det sommetider, forklarer hun.

Allerede tidligt i sine ungdomsår blev hun ramt af tanker om, at hun ikke var god nok. Det var især hendes spejlbillede, hun kæmpede med. De tanker blev kun forstærket af at se på de smukke, polerede influencers, hun fulgte på sociale medier.

“Hvordan kunne de have så fedt et liv og se så godt ud,” tænkte hun.

– Jeg var i forvejen usikker på min krop i den alder. Og jeg spejlede mig meget i de mennesker, der var omkring mig. Men dem kunne jeg kommunikere med, og jeg kunne se deres adfærdsmønstre. Det kunne jeg bare ikke med dem, jeg fulgte på sociale medier, forklarer Cecilie Pedersen og fortsætter:

– Jeg kunne bare se, at de spiste lækker mad og holdt ferie. Så det blev til virkeligheden for mig.

Hun kiggede på de unge kvinder og tænkte på, hvordan de kunne være så tynde hele tiden. Når Cecilie selv spiste en pizza, blev hun oppustet. Det gjorde de ikke.

Tankerne om kroppe og mad voksede sig kun større med årene. Og i 2020 under den første coronanedlukning stak det for alvor af for 21-årige Cecilie.

Cecilie var på det tidspunkt startet på studie og sad derhjemme dagen lang. Hun brugte timevis på online undervisning, der kun blev erstattet af timevis af scrolling på Instagram.

– Jeg så intet realistisk. For jeg mødte ikke længere nogen på gaden. Jeg så heller ikke rigtig mine veninder, og når jeg gjorde, var vi pakket ind i tøj, fordi det var koldt udenfor. Vi spiste heller ikke længere sammen. Så jeg gik meget ind i mig selv i den periode.

De kaninhuller, hun faldt ned i, præsenterede hende for endeløse videoer om mad, træning, kalorier og lækre ferier. Alt det, som føltes uopnåeligt.

Men i forsøget på at opnå det uopnåelige, tilmeldte Cecilie sig et online coach-forløb på nettet, og hun modtog med ét klik en skræddersyet kost- og træningsplan.

1200 kalorier om dagen måtte hun spise, hvis hun gerne ville spare lidt op til weekenden. Hun vejede al sin mad, selv agurker og salatblade. Hun måtte for alt i verden ikke gøre noget forkert.

– Og så stak det egentlig bare af derfra, fordi jeg begyndte at se resultater. Jeg begyndte at tabe mig.

På halvandet år tabte hun 30 kilo. Hun vidste godt, at noget var galt, og hun ville gerne stoppe den spiseforstyrrede adfærd. Men hun kunne ikke.

– Jeg havde ikke lyst til at veje 37,5 kilo. Det var jo ikke det, jeg drømte om. Det var bare kontrollen i det, der styrede mig. Hvis jeg slap kontrollen, var jeg ikke sikker på, at jeg ville se perfekt ud. Jeg var bange for at komme til at veje noget, der i mine øjne ikke var godt nok.

I fem måneder var hun voldsomt spiseforstyrret. Det var først, da hendes far en dag satte sig ned ved siden af hende og spurgte, hvad der skete, at noget ændrede sig.

– Så brød jeg pludselig sammen. Der var egentlig ikke en lang erkendelsesproces. For jeg vidste egentlig godt, at jeg havde brug for hjælp, forklarer Cecilie.

På det tidspunkt havde hun knap kræfter til at gå op ad trappen, og blodprøverne, hun fik taget, viste, at hendes krop var i forfald.

Hver uge blev hun målt og vejet hos lægen og fik besked om, at hvis hun ikke hurtigt tog på, ville hun blive indlagt. Spiseforstyrrelsen var livstruende.

Men det lykkedes hende efterhånden at tage på igen. Særligt psykoterapi hjalp. Hun kunne stille og roligt vende tilbage til sit liv – og slippe kontrollen.

Men når hun tænker tilbage på sit ungdomsliv, er der noget, hun ville ønske, hun havde været i stand til: At unfollowe de profiler, der påvirkede hendes selvbillede negativt.

Hun håber, at andre unge bedre kan mærke efter, hvad der gavner dem, når de scroller på sociale medier, end hun kunne.

– Lyt til din mavefornemmelse og stol på den, hvis noget ikke føles godt. Hvis du så savner profilen senere, kan du altid gå ind og følge den igen.

Men den vigtigste besked retter hun mod forældre til de børn og unge, der altid har telefonen ved hånden.

– Der er mange forældre, der siger: “Læg nu din telefon væk.” Det er bare ikke så nemt. Og jeg tror, man kommer længere med at prøve at forstå, hvorfor det er vigtigt, at de har deres telefon på sig. Og hvorfor de bliver draget af den.

– I stedet for at udskamme, at den hele tiden er i nærheden, siger Cecilie Pedersen.

Hun foreslår også, at der snakkes mere om sociale medier rundt om middagsbordet, og at forældre spørger ind til, hvad børnene ser på Instagram, og hvad de tænker om det, de ser.

– Hav en lidt mere nysgerrig tilgang til, hvad der foregår på telefonerne, uden det bliver på en anmassende måde, siger Cecilie Pedersen.

Hun er ikke længere styret af sociale medier, men har stadig profiler på forskellige platforme. I dag er hun hurtig til at unfollowe profiler, hvis hun mærker, at de påvirker hende negativt.

Cecilie Pedersen er ikke længere tilknyttet psykiatrien, men går fortsat hos en privat psykoterapeut og til kontrol ved egen læge.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: