Da Marie fik diagnosen, var det et chok: Men så faldt brikkerne på plads

Marie Jensen fik ideen til at skrive en bog om voksne kvinder med ADHD, da hun fik sin egen diagnose og opdagede, at der i den grad mangler fortællinger, som viser de mange forskellige måder at have ADHD på, og den måde diagnosen kommer til udtryk i forskellige livsfaser, især som kvinde.

– Nogle er udadvendte og har altid fået at vide af omgivelserne, at de er for meget. Andre er langt mere stille og introverte og måske sværere at få øje på. Mange er en blanding og har masser af drivkraft på nogle områder og sidder måske og håndterer store projekter i deres arbejde, men kan samtidig ikke følge deres barn til fodbold, tømme opvaskemaskinen eller få en dagligdag til at fungere uden at brænde sammen konstant, siger Marie Jensen, der aldrig ville have troet, at hun havde ADHD.

– Jeg havde jo ikke haft problemer med at sidde stille og koncentrere mig i skolen. Jeg havde også taget en uddannelse, så det kunne umuligt være det, tænkte jeg. Men jeg havde nogle andre ting at slås med, som jeg ikke helt forstod, hvad skyldtes.

– Da jeg fik diagnosen og begyndte at tale med andre kvinder om det i en gruppe for sendiagnosticerede kvinder, faldt brikkerne langsomt på plads for mig. Jeg kunne genkende så meget af mig selv i de andres historier, selv om vi også var forskellige, siger Marie Jensen, der har skrevet bogen for at få nuancerne i ADHD mere med.

– Det kan være svært at forklare, at det kan være de daglige gøremål, som mange ikke regner for noget, som kan være meget udfordrende. En af kvinderne i bogen er for eksempel politiker på Christiansborg. Hun sidder med store, tunge lovforslag om ting, der kræver overblik, uden problemer, men hun kan samtidig ikke pakke en kuffert.

– I mit eget tilfælde måtte min mand stå for at lave mad, mens jeg sad og skrev på bogen. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at stable et måltid på benene. Hver gang jeg kiggede ind i køleskabet og så råvarerne ligge derinde, så det komplet uoverskueligt ud for mig. Når jeg fokuserer på noget, er der kun plads til det.

Opslugt helt og aldeles

Det, hun beskriver, hedder hyper fokusering. Det er én af de ting, især kvinder med ADHD kender vældig godt: Du bliver helt opslugt af én ting og lukker alt andet ude. En anden velkendt følelse er det dårlige selvværd.

– Selvværdet er røget for de fleste af de voksne kvinder, jeg har talt med. Især for dem, der er vokset op i rammer, hvor de ikke er blevet set og forstået, og hvor der ikke er blevet taget hånd om dem. Miljøet betyder utrolig meget. Det at have et arbejdsliv, hvor du kan bruge din energi og iderigdom til noget positivt, er en styrke.

– Men selvfølgelig er det ikke alt, for selv om du har placeret dig selv på rette hylde arbejdsmæssigt, er der jo stadig ting, der laver knuder. Ingen mor bryder sig om at tænke: ”Hvorfor kan jeg ikke gå til fodbold med mit barn? Hvorfor kan jeg ikke overskue at betale regninger? Smøre madpakker?”.

– Det er så svært at forklare for omgivelserne, fordi det handler om en hjerne, der fungerer på en anden måde. Man taler om neurodiversitet. Kapitel 12 i bogen består af mine personlige regler og strategier til at klare hverdagen, og det var et svært kapitel for mig at skrive. Det kom så tæt på.

– Det var hårdt, og der er også meget skam forbundet med at have vanskeligheder ved helt almindelige ting, som er så lette for andre mennesker. Som at børste tænder for eksempel. Selv det har jeg et system for, og så kan du godt regne ud, hvorfor dagligdagen kan være meget anstrengende at komme igennem, siger Marie Jensen.

Hun har også skrevet bogen for at sætte ord på det, der ellers kan være så svært at forklare.

– Det hjælper at låne andres ord til at beskrive, hvordan du har det. Det er lettere at sige: ”Jeg har det ligesom Mette eller som Pusle, eller den situation på side 132, den kender jeg virkelig godt”. Og det er forløsende at høre andre fortælle og mærke, at man ikke er alene om de svære følelser. Hver kvinde i bogen, som fortalte om sit liv, skolegang, parforhold og alt mulig andet, havde elementer i deres historie, hvor jeg tænkte: ”Gud, jamen det er ligesom mig”. Jeg forelskede mig i dem alle sammen.

En sidste ting, der efter Marie Jensens mening går igen i alle historierne i bogen og i virkeligheden, er behovet for et kick.

– Alle, jeg har talt med, har et dopaminkick, de jagter. Nogle spiser helt vildt meget, andre dyrker meget sport og yderligere andre skal lige have sig et glas vin eller mange. Men det er vigtigt at understrege, at alle har ADHD på hver deres måde, og hos nogle er symptomerne mere indgribende i livet end hos andre. Især hvis man har gået med en ubehandlet diagnose i mange år, er der ofte andre diagnoser oveni, omsiggribende funktionsnedsættelse eller kronisk udbrændthed.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 2/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.