Danske fødende fortjener bedre forhold – det viser jeres historier med al tydelighed
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
De seneste 16 måneder har vi her på femina dækket de kritisable forhold for fødende på de danske fødegange.
For 10 måneder siden lovede sundhedsminister Magnus Heunicke så flere penge til fødeområdet og nationale rettigheder til de fødende.
De midler er nu fordelt – mere præcist skal 475 millioner kroner bruges på blandt andet at ansætte 100 nye jordemødre, sikre ret til to døgns indlæggelse for førstegangsfødende og virtuel ammevejledning.
Kritikere spørger dog, hvor disse jordemødre skal komme fra, når fødeafdelingerne har svært ved at rekruttere nye jordemødre til afdelingerne på grund af de dårlige forhold.
Hver gang, vi hos femina har bragt historier fra de danske fødeafdelinger rundt om i landet, har I, der læser med, flittigt fortalt via kommentarer og private beskeder om jeres egne utrygge og stressende fødsler.
Vi har samlet en række vidnesbyrd fra jer, der på egen krop har oplevet de kritisable forhold på de danske fødeafdelinger.
Vidnesbyrdene er kvindernes egne, og de er ikke efterprøvet journalistisk. Vi har redigeret for længde og forståelighed.
Marlene
– Jeg fødte min søn ned i et toilet på sygehuset. Han blev født for tidligt og døde (det vidste vi og de, at han ville). Der var ikke plads andre steder end på barselsgangen, så jeg delte toilet med glade nybagte mødre og babyer hele den uge, jeg var indlagt og kæmpede for hans liv.
Kvinderne råbte op. Nu er aftalen, der skal sikre bedre fødsler på plads. Men langt fra alle er tilfredse
Mette
– Jeg har født to gange på Hvidovre Hospital. Begge gange frygtede jeg at blive sendt hjem med det samme uden hjælp til amning og opstart - og begge gange blev vi smidt hjem på røv og albuer få timer efter. Begge gange gik amningen i vasken til stor sorg for mig.
– Første gang fik jeg en efterfødselsreaktion, der tog et år at komme over, og hele min første tid med mit første barn husker jeg kun for noget negativt.
Anna
– Vores sidstfødte kom til verden på Rigshospitalet - og min søn og jeg kunne ikke ligge sammen. Der lå jeg på et barselsafsnit alene og uden mit barn. Ikke én gang kom der personale ned til mig.
– Min mand hentede mig selv. En af gangene “lånte” han en kørestol, så jeg kunne komme op og se min søn! Han hjalp mig op ad sengen, så jeg kunne blive mere mobil, han hjalp mig i bad og skiftede mine bind.
Amanda
– Fødslen af min datter har spillet en kæmpe rolle i et hårdt efterfødselsforløb for mig med en svær fødselsdepression, medicinering og indlæggelse, men også for min datter var den hårde fødsel noget skidt. De overså, at baby kiggede både op og skævt og valgte at kæmpe videre med en udmattet fødende, selvom baby ikke ville trænge ned.
– De kaldte mig også et navn, der ikke var mit. Vi fik aldrig rigtig etableret fuld amning, fordi hun og jeg var kørt over, og fordi vi ikke fik støtte i den første tid.
Anna
– Jeg fik taget fostervandet for at sætte fødslen i gang. Jeg lå så i en drivvåd seng fuld af fostervand i 3 timer efterfølgende, indtil en jordemoder spurgte, om jeg havde tisset i sengen.
– Jeg lå på ventestue og havde derfor ingen fast jordemoder og blev tilset sporadisk af fem forskellige jordemødre, indtil jeg endelig blev flyttet ind på en stue. Jeg fødte halvanden time senere min søn, som ikke trak vejret. Jeg blev syet sammen, samtidig med at han lå på bordet og blev sat i gang af to læger og jordemødre, og jeg var helt i chok.