Den nat kollapsede fødeafdelingen: ”Der stod vogne med moderkager, der var blod på gulvet. Det lignede en krigszone”

Den sommernat mødte Bjarke Lund Sørensen ind til en fødeafdeling, der var kollapset.

Hans leder havde ringet og vækket ham: ”Jeg har brug for, du kommer,” havde han sagt.

Da Bjarke Lund Sørensen ankom, lå fødende alene på fødestuer. Der stod vogne med moderkager, og der var blod på gulvet. En studerende havde stået alene med en kvinde, der havde blødt voldsomt og skulle holde på moderkagen. Det var gået godt, men han var rystet, i chok.

- Det lignende en krigszone, siger Bjarke Lund Sørensen.

Det mindede ham om nogle af de scener, han har oplevet i Peru og Afrika, hvor han tidligere har undervist og arbejdet.

Dagen efter sagde en jordemoder op, fordi natten havde været så voldsom.

- Efter den nat gik det op for alle, at det ikke gik. At det ikke bare var et spørgsmål om, at vi skulle gøre tingene lidt mere effektivt. Det var vi langt forbi.

I stedet var de nået hen til et sted, hvor de ofte havnede i ”uforsvarlige” situationer som den sommernat sidste år.

Bagefter stod det også klart for Bjarke Lund Sørensen, at han nok ikke kunne blive ved med at arbejde som overlæge på Roskilde Sygehus’ fødeafdeling, hvis forholdene ikke blev bedre, og i januar sagde han op.

- Jeg mener ikke, det er forsvarligt at føre den afdeling videre, hvis ikke der kommer andre rammer og flere hænder, siger han.

Ifølge ham har cirka hver tredje jordemoderstilling været ubesat det seneste år.

Mandag landede den længe ventede politiske aftale, der skal sikre bedre forhold for de gravide, fødende og jordemødrene. Sundhedsministeren fortalte stolt, at nu skal førstegangsfødende have ret til todages ophold efter fødslen. 

Politikerne vil også have 100 flere ansatte på fødegangene, helst jordemødre, og en fastholdelses- og rekrutteringspakke skal få jordemødre til at blive på og søge mod de regionale fødegange.

Som for eksempel den i Roskilde.

Bjarke Lund Sørensen undrer sig.

Når man udsætter en fødsel

De sidste år havde han gentagne oplevet, at der var for få hænder til at håndtere akutte situationer. For eksempel hvis en kvindes blod ikke ville stoppe med at løbe efter hendes fødsel, og en anden kvinde samtidig havde brug for et kejsersnit.

- Det gjorde det usikkert. Og det gør rigtig ondt at være i de situationer, hvor man tænker: Det gjorde vi ikke godt nok, fordi der ikke var nok personale.

Han har arbejdet på Roskilde Sygehus’ fødeafdeling ad forskellige omgange siden 2005, og i de år har han set, hvordan nedskæring efter nedskæring har reduceret antallet af kolleger til et minimum – ja, til under et minimum.

Men sagen er den, at det er svært at effektivisere en fødsel. Eller planlægge hvornår den begynder, og hvor lang tid den tager.

- Det gør ondt, når man igen og igen skal forklare en gravid kvinde, at hendes kejsersnit først bliver i morgen eller i overmorgen – ”vi kan ikke sige det endnu”.

Det samme gælder, når man igen og igen skal fortælle en kvinde, at hendes fødsel alligevel ikke kan sættes i gang nu. Hun har fået at vide, at det er sikrest for deres barn, og det er svært at forstå, at igangsættelsen så kan blive udsat i måske flere dage.

- Det gør kvinderne stresset, og personalet presset. Det er en ubehagelig besked at komme med. Jeg har siddet med jordemødre, der græd, fordi de fik skæld ud i telefonen af en gravid, der havde ventet på et svar eller en opringning.

Men det sker, når der ikke nok personale.

Stewardessen må ikke være bange for at flyve

Derfor har Bjarke Lund Sørensen og hans kolleger, især jordemødrene, strukket sig: de er blevet efter arbejde, og de er mødt ind på ekstravagter.

Den ene efter den anden er gået ned med overbelastning, konstaterer han.

- Det sker, når man har været i tilpas mange situationer, som er ekstremt ubehagelige, hvor man tænker: Det var heldigt, at det gik godt.

Så begynder man at tage de situationer med sig hjem: De kører rundt i hovedet på en, og man får svært ved at høre, hvad ens familie siger. Man sover dårligt om natten, fordi tankerne myldrer rundt.

Når Bjarke Lund Sørensen har siddet til efterfødselssamtaler, er et typisk tema for mange forældre, at de oplevede et personale, der snakkede højt, var uenige, blev hektiske. Forældrene har oplevet det som skræmmende.

- Jeg er ikke bange for at flyve, men hvis jeg sætter mig ind i et fly, og stewardessen ser bange ud, bliver jeg det også, siger han.

Er der noget gravide og fødende har brug for, så er det tryghed, ro og nærvær. Det oplever de ikke, hvis deres læge virker bange. Sådan tænker Bjarke Lund Sørensen altid.

Man kan ikke forberede en fødsel over Skype

Han undrer sig over, hvor politikerne har tænkt sig, at de fødende skal ligge, når de snart får ret til at blive to dage efter fødslen.

På Roskilde Sygehus er der i hvert fald ikke plads.

- Så skal de ligge i lag, siger han.

Og hvad er det for et personale, der skal tage sig af kvinderne og deres familie?

Det seneste år har en tredjedel af deres jordemoderstillinger været ubesatte.

- Det kan overhovedet ikke lade sig gøre, siger han.

- Der kommer en rettighed, men der følger ikke ressourcer med, og den udhuling, der har været, bliver ikke rettet op.

Stod det til ham, skulle man også hellere prioritere bedre fødselsforberedelse i stedet for et ophold efter fødslen. Som det er i dag med forløb over Skype eller i store grupper i auditorier, oplever han, at de fødende kommer uforberedte til fødslen.

- Politikerne har i den her aftale igen overset det, der hedder svangreomsorg, konstaterer han.

At overleve en fødsel 

Den form for regler og krav, der kommer oppefra, men ikke lader sig gøre i virkeligheden, minder ham om sin tid i Peru og Tanzania, hvor han har arbejdet og forsket.

I en lille landsby i Andesbjergene måtte en fødselslæge sende soldater ud for at tvinge kvinder til at føde på hans ”klinik”, så han kunne leve op til myndighedernes krav.

Men på klinikken var der ikke rindende vand, og kvinderne fødte i et stort åbent rum, hvor folk, der gik forbi, frit kunne følge med.

- Jeg har set kvinder ligge og dø i fødsel, siger han.

Fordi myndighederne alligevel ikke kunne stille de nødvendige faciliteter til rådighed for, at kvinderne kunne overleve en fødsel.

På den måde kan et krav oppefra ende med at være noget, der udøver vold mod kvinder, konstaterer han.

Det er ikke der, vi er i Danmark endnu, men det begynder at give Bjarke Lund Sørensen ubehagelige mindelser.

Han er ked af det. Rystet og vred.

femina har forholdt Henrik Møller kritikken, som er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Han fortæller, at de har måttet bede 45 gravide kvinder om måneden om at føde på et andet fødested i regionen for at sikre patientsikkerheden på fødeafdelingen i Roskilde. Han mener, det er ansvarligt at drive afdelingen, som den er i dag. Han fremhæver, at de ligesom mange andre fødesteder har svært ved at rekruttere jordemødre.

Han vil ikke kommentere på Bjarke Lund Sørensens udlægning af den sommernat sidste år.