Der er sket meget, siger statsministeren. Men rådgivere taler stadig med folk, der ikke forstår samtykke

Det er generalsekretær for Sex & Samfund, Majbrit Berlau, der byder statsministeren og partilederne fra støttepartierne velkommen i Sex & Samfunds lokaler på Amager.

Og alle politikere og fagpersoner, der deltager i arrangementet, er enige i, at der er noget at fejre. I dag den 1. september er det nemlig to år siden, at de fire partiledere blev enige om, at vi i Danmark skulle have en samtykkelov.

Majbrit Berlau kalder det ’en af de allervigtigste lovgivninger i nyere tider’, men hun lægger heller ikke skjul på, at der er masser af arbejde forud.

For én ting er en lovgivning. En helt anden ting er den kulturforandring, som hun oplever mangler.

– Nu har vi fået en lovgivning, men Danmark famler på, hvad en samtykkekultur er for noget. Der er brug for et sprog og en afklaring af, hvad samtykke er for en størrelse, der er ingen kulturforandring i gang endnu, siger hun.

At sproget omkring lovgivningen mangler, hører Sex & Samfunds mange rådgivere eksempler på hver dag. De får mange henvendelser fra folk, der er i tvivl om, hvordan samtykkelovgivningen fungerer i praksis.

– De er simpelthen i tvivl om, hvad den her samtykkelovgivning betyder. De er i tvivl om, hvordan udtrykker jeg det, hvordan gør jeg det godt for den anden, hvordan sikrer jeg mig, at jeg har samtykket osv., siger hun.

De fire partiledere, der repræsenterer hvert sit parti i den røde blok, nikker. De fortæller, at de gerne vil hjælpe den kulturændring på vej, der mangler – og det skal ske gennem øget fokus på sex og samtykke på landets ungdomsuddannelser.

Femina har gennem længere tid sat fokus på den manglende seksualundervisning på landets gymnasier og på andre ungdomsuddannelser – lige på det tidspunkt, hvor de fleste begynder at have spørgsmål til blandt andet sex og samtykke.

Eleverne har flere gange selv taget kampen i egen hånd og råbt op om den manglende undervisning. I februar oprettede Børne- og Undervisningsministeriet en pulje på to millioner kroner, som skulle styrke netop seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Og nu har regeringen planer om at øge mængden af penge, der skal gå til undervisning i sex, grænser og samtykke for landets ældre elever. I finanslovsudspillet for 2023 lægger de nemlig op til at øge tilskuddet med to millioner kroner årligt.

’Kun en start’

Selvom Sexlinien egentlig er målrettet de unge mellem 14-25 år, så er det langt fra kun den aldersgruppe, Sex & Samfund rådgiver dagligt omkring samtykkeloven.

– Vi får henvendelser fra rigtig mange andre også, i øvrigt også forældre, som har brug for at få rådgivning. De henvendelser tyder på, at der er brug for det her sprog og for en kultur, også for dem, der er over 25 år, skulle jeg hilse at sige. De har også brug for sproget til dem selv og deres partnere, siger hun.

Der er ingen tvivl om, at de ekstra penge vil falde på et tørt sted, fortæller Majbrit Berlau. Hun understreger samtidig, at de blot er en start.

– Vi er nødt til at erkende, at det her er et langt sejt træk, og det er ikke gjort med en kampagne nu og her. Det er noget, vi er nødt til at øve os på gennem flere år, fordi vi har opdraget hinanden i vores samfund til at tænke og tale om det på en helt anden måde, så det er en start, men jeg tror, det er vigtigt, at vi siger til hinanden, at det kun er en start. Der skal mange flere initiativer til, siger hun.

Hvilke andre tiltag kunne skubbe den her kulturændring i den rigtige retning?

– En mere storstilet kampagne, der rammer hele Danmark kunne være et rigtig godt sted at starte, fordi det er ikke kun unge mennesker, der har brug for at få samtykke i sex, det gælder os alle. Vi synes jo, at der skal være en særskilt samtykkelinje, hvor du kan ringe for at få rådgivning, siger hun.

Det er dog ikke det, politikerne har fokus på.

De unge må ’undervise’ de ældre

De glæder sig i første omgang over, den indflydelse samtykkelovgivningen allerede har haft.

De er også klar over, at der er vej endnu for både yngre og ældre generationer, men hvordan kulturforandringen helt præcist skal rulles ud i praksis, er de noget mere tøvende omkring.

Nu snakker I meget om ungdommen, og at de to millioner skulle målrettes undervisning på ungdomsuddannelserne, men hvad med de ældre generationer, som Sex & Samfund til dagligt oplever, også har svært ved, hvordan samtykkelovgivningen egentlig fungerer i praksis?

Pia Olsen Dyhr:

– Det er i hvert fald sværere at ramme dem, der er på vores alder og over, men noget af det, der påvirker mig allermest, det er de unge piger, jeg har hjemme hos mig. De har et helt andet syn på køn, de har et helt andet syn på grænser. De er meget mere bevidste om det sprog, de bruger.

– Jeg tror, de flytter nogle grænser for os hele tiden, og det, tror jeg nærmest, er det bedste. Jeg tror ens børn i virkeligheden kan skubbe os i den rigtige retning. Det har vi set på klimaområdet, det ser vi også på det her område.

Mette Frederiksen:

– Der er sket meget allerede herhjemme, for den der latterliggørelse omkring samtykke, der var i starten, den er, så vidt jeg kan se, nærmest forsvundet, og nu har den sat sig i en refleksion.

Men der er jo lavet nogle ret store undersøgelser, der blandt andet viser, at der blandt mænd mellem 16-30 år florerer såkaldte voldtægtsmyter, eksempelvis at mændene mener, at kvinder hævner sig, når de beskylder mænd for voldtægt, eller at man skal sige nej, ellers er det ikke en voldtægt. Hvordan kommer man det til livs?

Mette Frederiksen:

– Jeg tror, at det er et langt sejt træk, som det er med alle andre kulturforandringer. Tingene skal på bordet, det skal vendes, og det skal drejes, og vi skal udfordre hinanden, og så flytter vi grænserne.

– På den måde synes jeg, at der er en parallel til revselsesretten, hvor vi jo også egentlig over relativ kort tid i Danmark er gået fra, at det var almindeligt at slå sine børn og bruge vold som en del af opdragelsen til, det finder stadigvæk sted, men langt de fleste forældre i dag bruger ikke vold som opdragelsesmetode, og det har vi jo flyttet på mellem en eller to generationer. Det er ret vildt.

Hvad med kulturen i retssystemet og i politiet. De skal jo også gribe de her ting an på en helt anden måde?

Pia Olsen Dyhr:

– Der er jo også sket noget, fra dengang politiet kaldte det husspektakler til, at der faktisk er flyttet nogle grænser. Vi har besluttet nu i politiforliget, at der skal oprettes en særlig enhed i forhold til voldtægter, og det var rigtig vigtigt for SF, fordi vi godt kunne se, at der er nogle spidskompetencer, man skal have, ligesom man skal have det, når man underviser i seksualundervisning.

– Det er det med, hvordan man stiller spørgsmålene, og at der er en enhed med særlige kompetencer. Det er det, vi har besluttet, der skal sidde i Rigspolitiet. Det skal ikke ligge kun i de enkelte politikredse, der er simpelthen nødt til at være noget mere ekspertise.

I takt med samtykkelovgivningen, har vi også set en stigning i antal anmeldelser, og samtidig hører vi også, at der er rigtig lange ventetider på psykologhjælp til folk, der har været udsat for seksuelle overgreb. Nogle steder helt op til over et års ventetid, og i juli meldte blandt andre Rigshospitalet ud, at de var blevet nødt til at lukke ventelisten for patienter, der henvender sig mere end en måned efter overgrebet. Har I gjort jer nogle tanker om, hvordan man kunne håndtere de problemer?

Pia Olsen Dyhr:

– Det kræver, at vi får flere ydernumre, for det er jo det, der er hele udfordringen, og det er noget af det, vi har taget op i finanslovsforhandlingerne. Det kræver ressourcer, og i virkeligheden også at sikre et retskrav til de voldtægtsofre, der er. Det er noget, vi i hvert fald stadigvæk arbejder på, og som i hvert fald er vigtigt for SF.

Sofie Carsten Nielsen:

– Nu ruller det næste. Så må vi se på, hvad det får af konsekvenser, og så må vi jo tage det og kigge på det. Nogle gange er der politiske løsninger, nogle gange er der nogle andre ting, men det er det, der sker med hele kulturændringen, så kommer den ligesom ud i alle de led, hvor der er behov for det.