Deres ret til at danse i offentligheden blev taget fra dem. Nu tager de iranske kvinder dansen tilbage

De fem unge kvinder bevæger sig synkront til musikken, mens deres løsslupne hår følger med bevægelserne. De står foran to store boligblokke. Man kan ikke se, at det, kvinderne gør her, er livsfarligt for dem.

Men det er det.

Kvinderne er iranske, og dans i offentligheden har været forbudt i Iran i 44 år. Loven, der forbyder dans i gaderne, trådte i kraft efter den iranske revolution tilbage i 1979. Her blev Iran forandret fra et autokratisk vestligt orienteret monarki til en islamisk teokratisk republik.

Ifølge Rasmus Elling, der er Iran-forsker ved Københavns Universitet, stammer det strenge moralkodeks fra en konservativ læsning af islam, hvor kvinder skal opføre sig sømmeligt og ikke sensuelt. Det fortæller han til DR.

Når de fem kvinder udtrykker glæde og sensualitet gennem dansen, så bliver det fra regimets side set som politiske budskaber om, at regimet ikke kan kontrollere kvinders kroppe og væremåde.

Derfor endte kvinderne også med at blive arresteret. Både fordi de dansede i offentligheden, og fordi de ikke havde tørklæde på, som også er pålagt kvinder ved lov i Iran. De har sidenhen undskyldt offentligt.

Deres undskyldning er dog blevet beskyldt for at være tvunget frem af regimet.

Det er langt fra første gang, vi ser iranerne danse i offentligheden i forbindelse med protesterne efter Mahsa Aminis død sidste år i september.

Da protesterne begyndte, dansede kvinder i gaderne og smed deres tørklæder på bål.

Men dansen har ifølge Rasmus Elling fået større udbredelse og stærkere betydning, og derfor ser vi også flere videoer med dans på gaden i dag end før.

- De kan ikke organisere demonstrationer, organisere sig politisk, men de forstår at bruge sociale medier som politisk værktøj, siger han til DR.

Det er ikke ufarligt for kvinderne at bryde moralkodekset. Myndighedspersoner står ved metroindgange og tjekker at kvinderne bærer tørklæde. Iranske myndigheder er begyndt at sætte overvågningskameraer op i det offentlige rum.

Hverdagsprotesterne og mikroprotester fylder mere nu end de klassiske gadeprotester. Det kan skyldes – ifølge Rasmus Elling – styrets brutale håndtering, hvor flere tusinde er blevet anholdt, truet, fængslet og i værste fald henrettet af regimet.