"Det handler om at kunne tage nogle samtaler på vores præmisser og have et sted, hvor vi føler os repræsenteret"
Foto: Mathilde Schmidt
For over 10 år siden i Kronprinsensgade i København mødte Naima Yasin og Ingrid Baraka hinanden.
De havde studiejobs i henholdsvis Ilse Jacobsen og Summerbird, der delte samme indgang.
– Vi var tit på vagt om lørdagen med tømmermænd, og Naima lokkede med Summerbird-smagsprøver. Vi stak begge lidt ud der midt i Kronprinsensgade, og det var bare rart at være tæt på en anden sort veninde, siger Ingrid om deres første møde.
Dengang var Naima og Ingrid i starten af 20’erne, og de var begge lige flyttet til København for at studere.
Efter tiden i Kronprinsensgade gik de i hver deres retning, men i sommeren 2016 mødte de hinanden igen på musikfestivalen Musik i Lejet.
– Vi talte om, at vi manglede et medie at spejle os i, der taler op til os og ikke ned til os som sorte kvinder, siger Ingrid.
Pigeprisen 2021
A Seat At The Table, Aphinya Jatuparisakul og De Grønne Pigespejdere er nomineret til Pigeprisen 2021.
PlanBørnefondens Pigepris gives til en person eller organisation, der i sit arbejde gør en forskel for at fremme pigers ligestilling. PlanBørnefonden uddeler i år Pigeprisen i samarbejde med femina.
Her kan du stemme på den finalist, du synes, fortjener at vinde PlanBørnefondens Pigepris 2021.
Prisuddelingen finder sted 9. oktober.
Mødet på festivalen blev første skridt til at producere podcasten “A Seat at the Table” med emner, der optager sorte kvinder i Danmark.
En podcast, der skal give plads til endnu flere mennesker ved bordet, der kan komme med nye nuancer og perspektiver til eksisterende emner.
I dag har de lavet 79 episoder og er langtfra færdige.
Fra hår til racisme
“Min mor har altid sagt, at jeg aldrig skulle glatte mit hår. Jeg havde en periode, hvor jeg ville glatte det, og hun havde rigtig stærke holdninger omkring, at jeg ikke skulle gøre det.”
Sådan siger Ingrid i det allerførste afsnit af “A Seat at the Table”, hvor hår blev det første ud af mange emner.
A Seat at the Table
Ingrid Baraka, 33 år, og Naima Yasin, 34 år, startede i 2017 podcasten ”A Seat at the Table”, hvor de som sorte kvinder i Danmark hver uge stiller skarpt på emner, der optager dem.
De har indtil videre optaget 79 afsnit.
– Hår er bare mere komplekst, end man tror. Vores krøllede hår kan betyde, at vi ikke får et arbejde, og vi kan ikke gå i Matas og finde den rigtige shampoo. Det er et strukturelt og systemisk problem, siger Naima.
Hvilke emner tager I ellers op?
– Vi har været omkring dating, hudfarve, køn, feminisme og interseksualitet. Alt, hvad der egentlig handler om os og vores liv i Danmark. Det, vi i sidste ende har til fælles, er universelle udfordringer, som handler om, at man gerne vil blive set, hørt og valideret i sine følelser, siger Naima.
– Vi er ikke de første, der snakker om det her, og vi bliver heller ikke de sidste. Det handler om at kunne tage nogle samtaler på vores præmisser og have et sted, hvor vi føler os repræsenteret, tilføjer Ingrid.
Opgør med stereotyper
Naima og Ingrid fortæller, at når de sidder i studiet og optager, så sætter de sig selv og deres personlige historier i spil. Derfor ændrer podcasten sig også, i takt med at de ændrer sig og får nye oplevelser.
– Vi tager nogle kampe op med nogle stereotype fortællinger, som fastholder os i bestemte positioner. Det kan handle om, at pigen med det store afrohår er et politisk statement eller om den hyperseksualiserede sorte kvinde, siger Naima.
I dagligdagen oplever de også jævnligt, at der bliver stillet undrende eller stereotype spørgsmål til deres liv.
Ingrid Baraka er den ene halvdel af podcasten "A seat at the table".
– Engang var de meget karikerede som “Kan du vaske dit hår?” eller “Hvorfor skal du have solcreme på, når du ikke bliver solbrændt?”. Den slags spørgsmål får vi i en eller anden variation hele tiden, siger Ingrid.
Vil skabe forandring
I dag er podcasten nået til et sted, hvor det for Naima og Ingrid ikke kun handler om at være sort kvinde i Danmark.
De fortæller, at det i lige så høj grad handler om at finde de mennesker, som har lyst til at tage den daglige kamp med dem.
– Vi vil gerne skabe et fællesskab, hvor vi har de her udfordringer sammen. Når vi eksempelvis snakker om antiracisme, så er det for at skabe en mere ligeværdig verden for alle. Det er ikke kun et sort problem, det er et problem for alle, siger Ingrid.
Derfor deler Naima og Ingrid også med lytterne, hvad de selv gør for at tage del i ligestillingen, og hvordan de bedst muligt bliver klædt på til at være rummelige mennesker.
For de har lært, at det ikke længere er nok at snakke om tingene, men at det også kræver handling at skabe forandring. Noget, de håber, lytterne bliver inspireret af.
"Det rum, vi skaber, er til en vis grad ret indforstået, så man får virkelig et unikt indblik i, hvad det vil sige at være os," siger Naima Yasin.
– Og så vil vi gerne bruge vores platform til, at andre, der er i en anden situation end os, også kan dele deres historie. Så de selv kan komme ud med historien, uden at vi skal tage den fra dem, tilføjer Naima.
Lytterne vil lære
Fra starten har idéen med podcasten været, at Naima og Ingrid skulle lave indhold, som de selv syntes, ville være interessant. Noget, de og andre sorte kvinder i Danmark kunne spejle sig i.
Derfor var det også en overraskelse for dem, at det primært er hvide kvinder, der lytter med.
Jalal er en minoritet i en minoritet: ”Loven kan ikke beskytte mig”
– For cirka et år siden var der rigtig mange, der fik øjnene op for os. De brugte os som udgangspunkt til at uddanne sig selv om sorte minoriteters erfaringer, og hvordan man generelt kan bakke op om en racismefri verden, siger Ingrid.
– Og det giver også mening, at vores sorte venner ikke lytter med, for det er deres levede liv. Det rum, vi skaber, er til en vis grad ret indforstået, så man får virkelig et unikt indblik i, hvad det vil sige at være os, siger Naima.
Den indre pige
Da Naima og Ingrid fik at vide, at de var nomineret til Pigeprisen, var begejstringen stor. Særligt fordi det er en pris, der handler om, at man skal være der for pigerne.
– Det er et segment, der betyder meget for os. Der er stadig en pige inde i os, som vi både prøver at trøste, synliggøre og opløfte, siger Ingrid.
– Ja, det er sindssygt rørende. Vi har selv oplevet unge mennesker, der har fundet trøst i, at vi kan stå frem og sige de her ting, som de ikke selv har haft ordforråd eller mod til, siger Naima.
Hvordan har I det med at være et forbillede for andre piger?
– Det er så vildt. Alle burde handle som et forbillede, og det prøver vi også på. Vi er opmærksomme på at snakke om det, der giver mening for os. Hvis vi ikke føler os gode nok til at tage den samtale, så gør vi det stykke arbejde, der skal til, for at finde de rigtige mennesker, siger Naima.