Ellen fjernede brochurerne mod fri abort i venteværelset. Så efterlyste hun kvindernes vidnesbyrd

"Min søster var syg i flere dage. Hun havde spist brun sæbe, for hun havde hørt noget om, at sæbevand virkede på den måde. Det var i 1947.

En af mine svigerinder skoldede sig grimt, da hun satte sig over en spand med kogende vand. Det, havde hun hørt, skulle hjælpe.

Min veninde fik foretaget en abort i femte-sjette måned, og spulede et levende drengefoster ned i toilettet. Hun var desperat, for ægtemanden var ikke faderen.

Alle mine svigerinder har fået foretaget en ulovlig abort. En af mine brødre foretog selv en abort på sin kone, og det var nær endt galt."

Sådan skrev en kvinde til Ellen Ryg Olsen tilbage i 1992.

Ellen havde efterlyst beretninger fra kvinder, der havde oplevet illegale aborter. Hun modtog 109 breve i alt.

I mere end 30 år har Ellen gemt brevene.

Brevene er ikke blot aborthistorie. De fortæller historien om kvindeliv, og hvordan kvinder særligt levede med samfundets fordømmelse. For de oser af det tunge pres om, at kvinder skulle opføre sig på en bestemt måde – og særligt hvad de ikke skulle gøre.

Sådan begyndte det

Det var en helt særlig episode, der gav Ellen ideen til at indsamle kvindernes fortællinger.

– Har du set, hvad de har lagt ude i vores venteværelse? Spurgte hendes kollega, da Ellen arbejdede som praktiserende læge.

Ellen gik straks ud i derud. Brochuren var ikke til at overse. ”Respekt for menneskeliv” stod der på forsiden.

Og inde i brochuren stod der, at hvis man tog til lægen for at få foretaget en abort, så kunne man risikere at føde for tidligt eller få en graviditet uden for livmoderen efterfølgende.

Det var jo helt forkert.

De mange brochurer smed Ellen ud, og så begyndte hun at skrive om abort, så synet på abort ikke skulle farves af brochurer som den, der lå i klinikken. For det syn på abort gjorde hende vred.

– Selvfølgelig er der potentielt liv i det væv, der kan udvikle sig til et menneske. Men det er der jo også i alle de æg, vi bløder ud i den ene måned efter den anden, fortæller Ellen og fortsætter:

– Min grundindstilling var, at nu havde vi fået fri abort, og så kunne folk, der ikke var tilhængere af abort, bare lade være med at få en.

Ellen mente, at hvis abortmodstanderne skulle forstå, hvad det er, de tager fra kvinder, skulle de også vide, hvordan abort var for kvinder, før den blev lovlig i 1973. Derfor besluttede hun sig for at indsamle vidnesbyrd fra kvinder, der selv havde fået eller havde udført illegale aborter.

Ellen fik 109 breve.

Den ældste kvinde, der skrev, var født i 1907. Den yngste kvinde var fra 1947.

– Den ene historie var mere gribende end den anden. De var præget af, at kvinderne havde behov for at fortælle historien, for de havde aldrig før fortalt den til en levende sjæl.

Fra aborten dengang

Gennem brevene fik Ellen et ærligt og ufiltreret syn på abortens rolle. For selv om aborten var enormt tabubelagt i samfundet i 30’erne og op efter, så var det for mange en lettelse, at man kunne lave den illegalt.

– Nogle kvinder skrev i brevene, at de syntes, det var dejligt, da de lærte at lave abort med et kateter. Det gjorde livet lettere, og man kunne slappe mere af, når man elskede.

Det var ikke velset, at kvinder udtrykte deres lyst. Manden var i fokus, og frygten for at blive gravid fyldte for mange kvinder.

Præventionen var ikke let tilgængelig. Pessaret skulle udskrives af lægen, og det var ikke alle kvinder, der kunne få lov til at få det. Kondomerne kunne kun købes på særlige steder som for eksempel hos barberen eller i gummivarebutikker. Man måtte dog ikke reklamere for dem.

Når kvinderne udførte aborter selv, skete det oftest ved brug af kateteret. Et langt gummirør, som kvinderne førte hele vejen op i livmoderen, så det slog en lille krølle. Det kunne kvinderne gå rundt med i et par dage, indtil de aborterede.

At bruge strikkepinde var en mindre brugt metode. Den foregik ved, at kvinder stak en strikkepind op i livmoderen, og når spidsen ramte fostervævet, aborterede de.

Brugte man strikkepinden, kunne man komme til at stikke hul på muskelvæv, og det kunne føre til indre blødninger, infektion og i værste fald død.

Nogle kvinder gik til kvaksalvere for aborter, andre gik til læger og jordemødre. De brugte ofte sæbevand – eller eddikevand – og sprøjtede det ind i livmoderen med en øresprøjte. Fordi sæbevandet var basisk, irriterede det vævet, så livmoderen udstødte fosteret.

For nogle kvinder kostede det en halv månedsløn at få aborten udført, og beløbet var større, end kvinderne havde til rådighed. Derfor måtte kvinderne ofte ud og låne pengene.

Metoderne var ikke ufarlige, og de var meget smertefulde. Når kvinden aborterede, kunne der være en risiko, hvis de eksempelvis ikke fik moderkagen med ud. Så kunne kvinden bløde i flere dage og få bughindebetændelse.

Kvinderne var i fare for at miste deres liv, men også for at få infektioner, som i sidste ende kunne gøre dem sterile.

– Konsekvensen var for mange kvinder, at de aldrig mere fik børn. Som en af dem skrev: ”Det blev en dyr abort på mange måder.”

Men de tog chancen. Kvinderne kom fra alle slags samfundslag, men desperationen var den samme.

Kvinden, der var imod abort

Det var en stor forandring for lægerne, da aborten blev fri, og de kunne udføre den ved et kirurgisk indgreb.

Ellen har selv udført adskillelige lovlige aborter på kvinder gennem sit liv som læge. En stor del af det var at tale med kvinderne om deres beslutning. Ellen var ligeglad med, om de valgte graviditeten fra eller til, så længe de gjorde det, der var det rigtige for dem selv.

Selv om aborten var fri, var kvinder stadig desperate, når de ønskede aborten.

På et tidspunkt kom en kvinde ind i Ellens praksis.

– Ellen, jeg er modstander af fri abort. Men jeg er blevet gravid, fortalte kvinden.

Det var sket til en fest, hvor hun havde været sammen med en gift mand, der havde egen familie. Hun var selv enlig mor til en dreng på 10 og stod fast ved, at det ikke kunne gå med et barn til.

– Du bliver nødt til at henvise mig.

– Det gør jeg gerne. Men det er på den betingelse, at du er klar over, at alle de andre kvinder, der kommer her og beder om abort, har lige så gode og valide grunde, som du har, til at få en abort. Så du skal ikke være forarget på dem, ligesom du ikke skal være forarget på dig selv, svarede Ellen.

– Det at være enlig mor i 1930’erne-1950’erne var jo helt nede under gulvtæppet. Det var et udtryk for, at kvinderne sløsede rundt med dem selv og deres krop. Der var aldrig nogen, der tænkte på, hvem den anden del af graviditeten var.

Skammen hang på kvinden, selv om hun kun var den ene del af uheldet. Sådan var det også før i tiden.

På den måde bliver aborten også led i et større spørgsmål om ligestilling.

– Aborten giver kvinder en mulighed for at planlægge eget liv. Hvis man tager aborten fra kvinderne, så ødelægger man muligheden for, at kvinder trygt vil kunne planlægge deres eget liv, have drømme og forfølge de drømme. Det skal ikke være begrænset af, hvilket køn man har.

… Til aborten i dag

Selv om man i dag er nået længere med synet på abort og ikke mindst tilgængeligheden, så kan Ellen stadig blive ramt af, hvordan kvinder udskammes, når de tager et valg, der er fornuftigt for dem selv.

Som når unge kvinder udskammes for et højere forbrug af fortrydelsespiller.

– Jeg vil have det frem, at kvinder tager fornuftige valg. Og så er det vigtigt for mig at vise, at vi er en del af en historie, som stadig fortsætter den dag i dag.

For aborthistorien er ikke skrevet færdig. Herhjemme diskuteres det, om grænsen for abort skal hæves. I USA diskuteres det, om fri abort skal forbydes eller ej. Flere end 20 delstater har forbudt eller begrænset adgangen til abort, siden Roe v. Wade-afgørelsen fra 1973 blev omstødt sidste sommer.

– Det har mange aspekter, men noget af det er klart kvindeundertrykkelse. Der er nogen, der ikke synes, at en del af menneskeheden skal have lov til fri at planlægge deres liv.

Ifølge Ellen forsvinder aborten ikke ved, at man forbyder den. Den bliver illegal som før 1973, og det kan sætte mange kvinder i en livsfarlig situation.

– Jeg har hørt så mange historier fra kvinder, der er gået igennem en abort. Men jeg har aldrig hørt om nogen, der har taget nemt på det.