Samfund
31. oktober 2023

En ung kvinde var på vej hjem fra byen, da to mænd forsøgte at bortføre hende

Politiet har bedt om hjælp til at finde gerningsmændene.
Af: Silje Qvist
politi

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var natten til søndag, at de to mænd forsøgte at bortføre en 22-årig kvinde centralt i Herning. Hun havde været i byen og var på vej hjem langs H.P. Hansens vej, da klokken var halv tre om natten.

Politiet spørger om offentlighedens hjælp, da de ikke er lykkes med at finde de to gerningsmænd.

Det skriver TV 2 Midtvest.

Ifølge politiassistent Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning kom de to mænd kørende i en stationcar, som stoppede foran den unge kvinde.

De to mænd gik ud, tog fat i kvinden og forsøgte at tvinge hende ind i deres bil.

Kvinden modsatte sig voldsomt, og det gjorde, at de to mænd til sidst gav op, så hun kunne flygte fra dem.

De to mænd kørte derfra i vestgående retning.

Kvinden kender ikke de to mænd, der forsøgte at bortføre hende.

Politiet har efterfølgende været ude med hundepatruljer og afhørt et par vidner. Det har dog ikke resulteret i, at de har kunnet identificere de to gerningsmænd, så derfor beder de om hjælp fra offentligheden. Selv efter flere henvendelser har der ikke været et gennembrud i sagen.

De to gerningsmænd beskrives som værende i alderen 25 til 35 år. De var mørke i huden og talte dansk med accent. En var klædt i en hvid T-shirt og mørke bukser, den anden var i helt mørkt tøj.

Bilen, de to gerningsmænd kørte i, var af ældre dato. Den beskrives som en metalblå Ford Focus stationcar med lodrette baglygter.

Kender du noget til sagen, kan du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også