”Er du kedelig eller luder?” Gammeldags normer holder liv i digitale krænkelser

I en seng på et pigeværelse sidder to veninder med ansigterne dybt begravet i deres mobiltelefoner.

De er 15 år, og som hos de fleste andre unge er det sociale medier som Snapchat, TikTok og Instagram, der flittigt bliver surfet rundt på.

Især Snapchat.

Her har pigerne flere gange modtaget uønskede dickpicks. Både fra fyre, de kender, men også fra helt fremmede.

Og det er netop snakken om delinger af nøgenbilleder på nettet, der er grunden til, at de to 15-årige piger sidder i sengen på pigeværelset.

De har nemlig sagt ja til at fortælle om deres tanker og oplevelser med deling af nøgenbilleder på nettet – både af sig selv og andre – med journalist Milla Mølgaard.

Milla Mølgaard står bag podcastserien ”Min teenager deler da ikke nøgenbilleder”.

I seriens otte afsnit undersøger hun, hvilke normer og dynamikker der udspiller sig blandt unge, når de deler sig selv og hinanden online.

– Podcasten er et forsøg på at skabe mere tilgængelig viden om digitale krænkelser. Billeddeling på sociale medier er noget, der berører alle unge og deres forældre, siger Milla Mølgaard.

– Jeg ved, at der sidder mange forældre derude med nerver på over, hvad deres sønner og døtre deler af sig selv og hinanden.

– Enten, fordi de har set, hvordan unge de seneste år er blevet retsforfulgt for at have delt billeder af andre ulovligt, eller fordi de har hørt om unge, der har fået billeder delt uden samtykke, og som har fået ødelagt rigtig meget af deres liv.

"Mine forældre har ingen anelse om, hvad jeg laver på nettet"

For Milla Mølgaard er arbejdet med digitale krænkelser ikke nyt.

Emma Holten er i dag feministisk aktivist og politisk rådgiver hos Kvinderådet, og siden hun som den første herhjemme stod frem i 2014 og fortalte, at hun var blevet udsat for en digital krænkelse, har Milla Mølgaard dækket emnet for Politiken, hvor hun var journalist indtil årsskiftet.

Hun har talt med adskillige ofre og krænkere, skrevet en undervisningsbog til udskolingen om emnet, og sidste år udkom hendes bog målrettet forældre med titlen ”Min teenager deler da ikke nøgenbilleder.”

En bog, Milla Mølgaard indså nødvendigheden af efter et besøg i en 8. klasse, hvor det stod klart, at rigtig mange unge ikke taler med deres forældre om, hvad de foretager sig på nettet.

– Der var en pige, som rakte hånden op og sagde: ”Mine forældre har ingen anelse om, hvad jeg laver på nettet.” Og så sad alle andre bare og nikkede.

– Siden har jeg læst undersøgelser, der tyder på det samme – et stort fravær af voksne i de unges onlineliv og en usikkerhed og berøringsangst fra de voksnes side, især når det kommer til det krydsfelt mellem teknologi og seksualitet, som billeddeling på sociale medier jo ligger i, siger Milla Mølgaard.

Missionen med bogen, der udkom sidste år, var at oplyse og inspirere forældre til at tage de nødvendige snakke med teenagerne om deres færden online på en god og tillidsvækkende måde.

Tør eller luder

Tilbage på pigeværelset fortæller de to 15-årige piger i podcasten om de normer, de ved, de er nødt til at leve op til.

De forklarer, at de balancerer mellem to poler. På den ene side bliver de set på som "tørre" og kedelige, hvis ikke de sender nøgenbilleder af sig selv rundt til andre.

Sender de noget intimt af sig selv, risikerer de på den anden side at blive udråbt som "ludere".

– Det er det dilemma, de står i, og det er de meget bevidste om. Da jeg skrev min bog for halvandet år siden, talte jeg med to helt andre piger, og de brugte præcis de samme udtryk.

– Det synes jeg er vildt. At det er blevet en ting, om man er "tør" eller "luder", siger Milla Mølgaard.

Hun fortæller, at pigerne generelt føler sig pressede, og at de faktisk lægger enormt meget bånd på sig selv, fordi de udover at skulle balancere mellem det at blive set på som tør eller luder, også skal håndtere, at der stadig i dag er et stort problem med victimblaming, hvis deres billeder ender i de forkerte hænder.

– At blive delt uden samtykke er et kæmpe kontroltab, og det kan give nogle traumer, fordi man mister magten over, hvem der ser en nøgen.

– Men derudover slås ofre for ulovlig billeddeling med den fordømmelse, rigtig mange af dem møder fra deres omverden.

– Mange får ubehagelige beskeder om, at de er klamme, og at de selv er ude om det, der er sket. Den skyld og skam, rigtig mange af dem i forvejen føler, bliver på den måde forstærket, og det får mange til at gå med det, der er sket, for sig selv, forklarer Milla Mølgaard.

50’erne har ringet

Det er dog ikke kun pigerne, der oplever at skulle forholde sig til stærke kønsnormer, når det kommer til billeddeling på nettet.

I et afsnit af podcasten taler Milla Mølgaard med to drenge, der fortæller, at de står i det modsatte dilemma.

For der klæber ikke kun nogle særlige forventninger til pigerne – det gælder også drengene.

– De oplever, at de skal fremstå seje, være opsøgende og udadvendte. At de ikke må være for søde, for så gider pigerne dem ikke.

– Man tænker: ”Hallo, 50’erne har ringet, og de vil gerne have deres kønsroller tilbage,” siger Milla Mølgaard.

Hun forklarer, at det i mange tilfælde handler om at opnå en form for social status blandt andre unge, når man vælger at dele billeder af andre uden samtykke.

– For nogle er det stadig socialt acceptabelt ikke at tage hensyn til pigerne, men i stedet dele billederne og så få noget valuta i banken hos de andre.

– Og så længe, de her normer består, er det rigtig svært at eliminere digitale krænkelser.

Milla Mølgaard lægger vægt på, at der ikke er nogen vindere blandt kønnene – faktisk er de forældede kønsnormer problematiske for alle, forklarer hun.

Hun oplever for eksempel, at de forventninger, der er til drengene, gør, at drenge, der bliver delt mod deres vilje, ender med at gå med det alene, fordi de ikke ved, hvordan de skal tale om det.

At være sårbar og offer passer nemlig ikke ind i fortællingen om den ”seje dreng”.

– Det er ikke sådan, at drengene vinder, og de bare har det for fedt, mens pigerne har det for nederen i de her normer.

– Jeg oplever, at mange unge faktisk har det svært over at skulle leve op til det her. For i det øjeblik, hvor de ikke kan leve op til de forventninger, der er til dem, har de et problem.

Hun understreger, at digitale krænkelser ikke er et ungdomsfænomen, men at det rammer på en anden måde, når man er ung.

– Når unge får deres nøgenbilleder delt uden samtykke, rammer det ofte rigtig, rigtig hårdt, fordi de er i en tid i deres liv, hvor de er ved at skabe deres identitet og definere sig selv, siger Milla Mølgaard.

”Det stopper ved mig”

Hvordan man kommer digitale krænkelser til livs og får skabt en vedvarende ændring i fremtiden, findes der ikke et enkelt svar på, siger Milla Mølgaard.

Hun henviser dog til en pointe, der bliver fremført af den feministiske aktivist Emma Holten i podcasten.

– Det, som Emma Holten siger, er, at vi skal forvente os mere af vores drenge, end mange af os gør i dag. Vi skal have nogle positive forventninger til dem i stedet for at sige ting som ”boys will be boys” og på den måde undskylde krænkende adfærd.

– I stedet bør man have en forventning om, at selvfølgelig kan man stole på drenge, og selvfølgelig er de ordentlige, siger Milla Mølgaard.

At dæmme op for digitale krænkelser blandt unge kræver, at der er nok, der siger: ”Delingerne stopper ved mig.”

Og samtidigt skal flere også sige: ”Du delte lige hende der videre, det er da mega ufedt. Jeg sidder ikke og hepper på dig og klapper dig på ryggen for at have krænket en, der er vild med dig og har delt noget i fortrolighed.” understreger Milla Mølgaard.

– Hvis man hjælper unge til at gøre det legitimt at sige fra, så er det et skridt i den rigtige retning. Men det tager lang tid, når det handler om kønsnormer, og der findes ikke et quickfix, siger hun.

Hun håber, at podcasten kan være med til at sætte fokus på de mekanismer, der træder i kræft rent menneskeligt, når en digital krænkelse finder sted.

Samtidigt håber hun, at den kan være med til at opmuntre og inspirere forældre til at snakke mere om de unges færden på nettet.