Et klap i røven, en klam bemærkning. Ny aftale vil sende seksuel chikane ud af arbejdsmarkedet
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister og daværende ligestillingsminister Peter Hummelgaard var klar i mælet, da han indkaldte til trepartsforhandlinger om seksuel chikane i november 2020:
– De mange kvinder, der er stået frem og har fortalt om seksuel chikane, skal ikke have gjort det forgæves. Det er nu, vi skal handle, bryde tabuet og ændre kulturen på arbejdspladserne. Seksuel chikane skal ikke være acceptabelt i Danmark.
Få måneder forinden havde Sofie Linde åbnet danskernes øjne for en ubekvem sandhed om det danske arbejdsmarked: At sexisme og seksuel chikane trives i bedste velgående og er yderst tilpasningsdygtig.
Det viste sig at være svært at finde den branche, hvor det ikke havde fundet sted.
Derfor indkaldte ministeren til trepartsforhandlinger, og nu kan parterne præsentere en færdig aftale, som de alle forpligter sig på at efterleve. Aftalen udstikker nogle klare rammer, som parterne er enige om skal gælde på danske arbejdspladser.
Den består af 16 initiativer, som skal modarbejde seksuel chikane på arbejdspladser og bane vejen for en kulturforandring, hvor virksomheder får nemmere ved at forebygge seksuel chikane og håndtere det, hvis det alligevel sker.
Her vil trepartsaftalen blandt andet skabe forbedringer
- En alliance nedsættes, som skal sørge for, at fokus på seksuel chikane bevares. Den skal bestå af relevante organisationer, og regeringen vil afsætte fem millioner kroner til den
- Retsstilingen for elever og lærlinge, som udsættes for seksuel chikane, skal forbedres
- Der skal mere fokus på seksuel chikane i virksomheders arbejde med deres arbejdsmiljø – for eksempel i arbejdspladsvurderinger (APV)
- Reglerne præciseres, så arbejdsgiver ikke er i tvivl om sit ansvar og sine pligter
Kilde: bm.dk
Et af initiativerne lyder blandt andet, at virksomhederne skal udforme konkrete anvisninger for, hvordan de håndterer og forebygger seksuel chikane.
Et andet lyder, at de ansatte har pligt til at videregive oplysninger om seksuel chikane.
Et tredje vil forbedre lærlinges vilkår, når de udsættes for seksuel chikane på en læreplads.
Den generelle holdning
Anette Borchorst er professor ved Aalborg Universitet, hvor hun har forsket i arbejdsmarked og ligestilling i flere årtier. Aktuelt er hun ved at gennemgå sager om seksuel chikane de seneste fire årtier.
– Aftalen er en klar markering af, at man tager seksuel chikane mere alvorligt, siger hun.
I mange år den generelle holdning nemlig været, at der slet ikke var noget problem med seksuel chikane. Men træerne vokser heller ikke ind i himlen med den nye aftale:
– Aftalen er et skridt på vejen, men den er ikke en revolution, siger Anette Borchorst.
Hun fremhæver blandt andet initiativet om, at ansatte har pligt til at sige det højt, hvis de ser seksuel chikane foregå på arbejdspladsen.
Ifølge hende lægger det sig i slipstrømmen af #MeToos opgør med tavshedskulturen.
– Det er skridt på den vej, som #MeToo har banet. Jeg sidder med sager tilbage fra 80’erne, og frem til #MeToo var det ikke noget, man talte højt om, fordi det var forbundet med så meget skam og skyld.
Aftalen er ifølge Anette Borchorst også med til at vise, at tolerancen for seksuel chikane i disse år svinder ind. Men vil man virkelig have kulturændringen til at slå igennem, er det nødvendigt at indskrive seksuel chikane i overenskomsterne.
Ligestillingsminister Trine Bramsen kalder aftalen for ”stærk og vigtig” i en pressemeddelelse og fremhæver den også som et vigtigt signal om, at seksuel chikane ikke tolereres på arbejdspladser eller i samfundet.
– Det kræver en gennemgribende kulturændring, som vi alle skal bidrage til og tage ansvar for.