Forvandler du dig til en husmor, når du arbejder hjemme?

Anne Sophie Lassen er ph.d.-studerende i økonomi ved CBS.

”Det private er politisk”.

Sådan lød en af de mest prominente paroler i kvindebevægelsen, der i 60’erne og 70’erne blandt andet satte fokus på kønsroller og parforhold.

Efter snart halvandet års coronapandemi, hvor pasning af børn og af arbejde er foregået side om side, er kvindebevægelsens slagord igen blevet højaktuelle.

For når virksomheder melder ud, at de vil tilbyde mere fleksible arbejdsvilkår med færre dage på kontoret, er der risiko for en fremtid, hvor kontorlandskaberne bliver (endnu mere) mandsdomineret.

Ulige fordeling af ansvar i hjemmet og tilbuddet om et permanent hjemmekontor udgør en farlig cocktail, der kan få fatale konsekvenser for ligestillingen.

Arbejdslivet, som vi kendte det for halvandet år siden, kommer ikke tilbage. Sådan lyder det fra mange arbejdspladser, der vil holde fast i hjemmekontorerne. Med mulighed for både besparelser for virksomheder og bedre balance mellem job og privatliv for de ansatte er optimismen stor.

Jonglering

Især for børnefamilier kan et tilbud om mere fleksibilitet og hybride arbejdsvilkår lyde besnærende. Men det er et tveægget sværd. For i langt de fleste familier er det stadig oftest mor, der henter og bringer, laver aftensmad og planlægger legeaftaler.

Under nedlukningerne blev det enormt synligt, at netop det er tilfældet - mødre jonglerer arbejde og børnepasning. Men det er langt fra nyt. I de fleste danske familier tjener manden mest, og derfor kan den arbejdsfordeling nærmest virke naturlig.

Men det er er vigtigt at huske på rødstrømpernes gamle paroler. Valg, som vi foretager i familien, er formet af samfundets strukturer og kønsroller.

Når danske kvinder bliver mødre, mister de cirka 20 procent af deres løn. De går ned i tid eller skifter job for at få mere fleksibilitet. I bytte for mere tid til børnepasning, vasketøj og madpakker får danske kvinder en lavere løn og en dårligere pension.

Effekten bliver kun en smule mindre, når børnene bliver større. Mænd mister derimod ikke indkomst af at blive far. Mødre pendler kortere end fædre, og når danske børn skal til lægen, er det i over 90 procent af tilfældene mor, der må tage fri.

Kontorets fordele

”Hvis jeg dog bare kunne arbejde hjemmefra i dag”, har danske mødre med børn, der skulle til fire års undersøgelse garanteret tænkt, før vi kendte til corona. Det er nemt at forestille sig, at mere fleksible arbejdsforhold virker kærkomment for travle mødre.

Men heri ligger en stor risiko. Kvinder mister netværk og indflydelse på arbejdspladsen.

For på kontoret er der mere anerkendelse, mere social interaktion, indflydelse og magt. Det er nemmere at banke i bordet til fysiske møder. Over frokosten og i kaffepauser skabes der vigtige faglige og sociale bånd.

Hvis ikke man er synlig på kontoret, bliver man måske glemt, når holdet skal sættes på det nye spændende projekt. Det kan have stor betydning for karriere og forfremmelser.

Der er stadig langt mellem de kvindelige ledere i danske virksomheder og organisationer. Men antallet vokser.

Den udvikling kan gå i stå. Hvis mænd vender tilbage til kontoret i højere grad end kvinder, er det sandsynligt, at forskellen i antallet af mænd og kvinder med indflydelsesrige stillinger igen vil blive større.

Hvis beslutningerne om, hvem der skal arbejde hjemmefra, bliver taget uden den nødvendige refleksion, risikerer vi store tilbageskridt for ligeløn og kvinders muligheder.

Årtiers kvindekamp for ligestilling på arbejdsmarkedet kan sættes over styr.