Han har et spørgsmål til danskerne: Har du overvejet, at du kan blive den næste patient, der mangler en sygeplejerske?

Hvis du en dag bliver indlagt, vil du så helst betragtes som en opgave eller som et menneske af den sygeplejerske, der skal tilse dig?

Ønsker du, at der bliver taget udgangspunkt i netop din specifikke situation, eller at du bliver en krop, sygeplejersken småløber frem og tilbage til med medicin og dropstativer, mens hendes blik flakker mellem dig og den skærm, hun skal dokumentere din tilstand på?

De spørgsmål bør vi alle stille os selv i disse uger, hvor sygeplejerskerne strejker.

Sådan lyder opfordringen fra Jacob Birkler, som er filosof, ph.d. i medicinsk etik og tidligere formand for Etisk Råd. I årtier har han fulgt sygeplejersker på danske hospitaler for at blive ekspert i deres profession. Han har undervist sygeplejestuderende, og han har skrevet bøger, som bliver brugt i undervisningen.

I løbet af coronapandemien har han forsvaret sygeplejerskerne, når andre har kaldt dem for grådige, og før og under strejken har han forsøgt at trænge igennem med følgende besked til danskerne: Strejken handler også om dig.

Den handler ikke kun om løn, men om hver enkelt af os, der før eller siden kan få livsnødvendigt brug for at lade os indlægge og blive tilset af en sygeplejerske som patient.

- Sygeplejerskerne kæmper en langt større kamp for, at vi som patienter kan blive mødt af den værdighed, anstændighed og i særdeleshed menneskelighed, som de ønsker skal gælde på sygehuset, siger Jacob Birkler.

De protesterer, fordi de i dag ikke har rammerne til at lade netop de værdier gøre sig gældende i deres møde med patienter. Betingelserne, de arbejder under, er så sparsomme, at deres faglighed ikke kan foldes fuldbyrdet ud, lyder det.

Jacob Birkler mener, at vi alle bør bryde os om den deroute, som han har set sygeplejefaget glide ud af de seneste 10-20 år, for i sidste ende er det os, den potentielle patient, der mister livet i svinget, hvis rationaliseringer, dokumentationskrav og besparelser binder sygeplejerskernes hænder og forhindrer dem i at passe deres arbejde.

- Når de først begynder at råbe højt, er det, fordi der er noget galt, siger han:

- De løber fra tue til tue og slukker brande. Før kunne de tage udgangspunkt i den enkelte patient. Nu er patienten i stedet et tilgangspunkt, de går til med medicin og et dropstativ.

- Men hele sygeplejen handler jo om, at man møder patienten der, hvor denne er. Og når det bliver så vanskeligt, og rammerne bliver så forkrampede, bliver der råbt højt, siger Birkler.

Det gode hjerte betaler ingen husleje

Sygeplejerskerne har i høj grad råbt op om løn, men også om arbejdsvilkår. Alligevel bliver det fremstillet meget ensporet som udelukkende et spørgsmål om løn, mener Birkler.

Ifølge ham bliver det sådan, fordi lønnen er det mest målbare og konkrete at slå på tromme for, når man forhandler under den danske models rammer.

- De bliver mødt af Cepos og medier, som trækker noget statistik frem og gør det til et spørgsmål om tal: Hvad tjener de i øvrigt i forhold til denne og denne gruppe, og var lønnen i øvrigt ikke også god nok, hvis vi lige lægger pensionen oven i?

Ifølge Birkler handler det om langt mere end løn: det er en faglig kamp, hvor sygeplejen i mange år har stået i skyggen af lægevidenskaben og har været betragtet som noget, kvinder gjorde af deres gode hjerte.

- Når jeg taler med sygeplejersker, siger de, at det handler om agtelsen for deres fag og i særdeleshed en forståelse for deres arbejdsvilkår, som har undergået store forandringer de seneste år.

Ifølge Birker gør de forandringer, at sygeplejersken ikke altid kan udføre det arbejde, de faktisk er uddannet til: at yde professionel sygepleje og omsorg.

- Her bliver det reduceret til opgaver og ikke de mennesker, de gerne vil tage afsæt i. Sygeplejersken ved godt, hvad hun bør gøre, men hun har ikke rammerne til det. Det kalder jeg for moralsk stress.

Det er et nyt fænomen, som han ikke oplevede for 20 eller for ti år siden, og ifølge ham indkapsler det den praksis, der gælder i dag, hvor indlæggelser i højere grad handler om ”førstehjælp” end om næstehjælp, som han formulerer det. Her er der skåret ind til benet, så kun den højst nødvendige målbare behandling udføres.

- I Danmark har vi behandlingsgaranti, vi har ikke omsorgsgaranti. Det er meget godt udtryk for, at vi har en praksis, hvor sygeplejerskerne i højere grad skal gå hen til en opgave mere end at gå hen til et menneske.

Men alle mennesker har jo opgaver på deres job. Er det ikke fint nok, hvis sygeplejersken får tjekket sin liste af, givet det medicin, hun skal, og så smutter hjem?

- Der er selvfølgelig forskel på patienter: Nogle vil bare gerne have ordnet det, de skal have ordnet, så de kan komme hjem igen, men som mennesker er flest, kommer de jo ind i en situation, som er uvant for dem.

- Den kan være enorm smertefuld, håbløs, udsigtsløs, og de kan følge sig magtesløse. Alt ser anderledes ud fra et sengeleje. Hvad sker der? Hvad er min fremtid? Her er sygeplejerskerne en faggruppe, som er uddannet og dybt professionelle i at se patienten i lige præcis den dybt forandrede situation.

Mere end skidtmads

Han minder om, at hvis du blev syg i gamle dage, kunne der godt være tid til, at sygeplejersken sad hos dig som patient og vågede.

Jacob Birkler beskriver det som at have et vågent øje for patienten – et blik for patienten. Før corona fulgtes Birker med en sygeplejerske, som gjorde netop det.

- Hun sagde til mig: ”Jeg sidder her og får dårlig samvittighed. Nu løber de andre kolleger ude på gangen, og jeg sidder bare her.”

- Og hvad er det egentlig, det handler om? spørger Jacob Birkler, før han selv svarer:

- Sygepleje handler jo netop om at være hos patienten. Men i dag bruger sygeplejersken mere tid på den digitale patient end på patienten selv.

- Patienten er blevet en, man klikker på og ikke en, man kigger på. Det ved sygeplejerskerne udmærket godt, og det er de dybt frustrerede over.

Men hvorfor er det problematisk – kan vores familie og pårørende ikke lige så godt give os omsorg, når vi er syge? Skal sygeplejersken ikke bare give os medicin?

- Det handler jo om pårørende- og frivilligindsats, men vi skal huske på, at sygeplejersker er professionelt uddannet til at drage omsorg. De ønsker at være der ved patienten, for patienten, med patienten. Sygepleje er i nogen grad patientologi. Det er læren om: ”Hvor er den her patient er midt i alt dette? Så begynder jeg der.”

Birklers stemme bliver lidt mere bestemt:

- Nu skal vi også huske, hvad det her handler om. Det er de situationer, hvor du ikke bare er skidtmads, men hvor livet gør allermest ondt.

- Det er lige præcis der, man bliver mødt af et menneske og ikke bare af en bureaukrat, der går ind og hænger noget op i et dropstativ og går igen, men som rent faktisk ser, hvor du er, og som det vigtigste kan handle derudfra.

Birkler holder en lille pause.

- Jeg ved ikke, om du har været indlagt, men det, at der rent faktisk kommer en, mens man ligger der … det er meget svært at forstå, men det har en helt enorm værdi.

- Det handler om at blive betragtet som et menneske med en fortælling, ikke blot som en opgave, en udgift, en belastning eller en irriterende omstændighed, før sygeplejersken har fri og kan gå hjem.

- Det er lige præcis dét, der er det allervigtigste. Det er sygeplejens helligste gral, og det er det, vi er begyndt at fjerne grundlaget for i det danske sundhedsvæsen, fordi vi ikke kan måle omsorg. Fordi det er et menneske, der møder dig.

Men hvis det er en kamp, der gælder alle danskere, hvorfor er der så stadig en tredjedel af befolkningen, som ikke har taget stilling til, hvad de mener om strejken?

- Fordi det kommer til at handle om økonomi, sammenligninger, det bliver EM, OL, sommerferie, Aperol Spritz og nå ja, var der i øvrigt ikke også noget med bedre løn, og så var lønnen måske god nok alligevel, og hvornår griber Mette Frederiksen ind? Det gør hun først, når strejkekassen er tom, for så går der ti år, før de strejker igen.

Strejken kommer til at handle om alt muligt andet end det, som Birkler mener, den burde handle om: Hvad vi ønsker os, når vi bliver indlagt som patienter.