Hotellet er klassisk med guldpudsede bygninger og rødt tegltag. Men inde bag murene er noget helt særligt

Et tidligere psykiatrisk hospital og hotel i klassiske gulpudsede bygninger med rødt tegltag er så sent som i foråret omdannet til bofællesskab for voksne uden hjemmeboende børn.

De nye beboere i Stege på Møn er både par og enlige over 50 år, og blandt dem skiller Katja Bagge sig ud ved kun at være 48 år. Efter et informationsmøde om Residens Møn, som bofællesskabet hedder, blev hun inviteret til samtale, så ejerne af stedet kunne sikre sig, at hun oprigtigt ville fællesskabet og ikke bare søgte en lækker lejlighed med havudsigt.

Katja er oprindelig Mønbo men har i sit voksne liv boet flere steder i Danmark og arbejder som sygeplejerske på deltid 110 km væk i nordvestsjællandske Dianalund. Hun betaler 7000 kr. i leje, 1450 kr. til fællesudgifter og derudover forbrug:

– Jeg har tidligere haft hus og have og har også været gift, men senest boede jeg en periode i et sommerhus på Møn. Jeg havde længe været nysgerrig efter muligheden for at flytte i bofællesskab og greb chancen, da den bød sig i mit lokalsamfund, fortæller hun, som med vilje undlader at omtale sit nye sted som seniorbofællesskab:

– Vi skal jo også gerne tiltrække de lidt yngre i 50´erne. Og de vil føle sig gamle, hvis de kaldes som seniorer.

Katja er flyttet ind i en 65 m² lejlighed med altan i den del af komplekset, som var en idyllisk navigationsskole tilbage i 1700-tallet. Her var oprindelig fire værelser, som hun nu har fået ændret til to store rum. Det betaler hun 7.000 kr. om måneden for plus forbrug og fællesudgifter på 1.450 kr.:

– Min flytning hertil var ingen flugt fra det, hus og have kræver. Tværtimod er jeg klar til at tage min del og indgå i det havehold, som vi skal til at organisere. Jeg holder mig ikke tilbage for at påtage mig praktiske opgaver, lover Katja.

Uden børn og med en ikke særlig stor familie har det været vigtigt for hende at flytte ind et sted, hvor hun har kontakt med andre beboere i hverdagen. At andre lægger mærke til, hvis man en dag ikke kommer ud fra sin bolig, giver tryghed og sikkerhed, er hun overbevist om. Men der vil uundgåeligt komme udfordringer, forudser hun:

– Forskellig kemi er naturlig, og man kommer bedre ud af det med nogen end med andre. At flere beboere er en del ældre end mig, skræmmer mig ikke. De virker friske både mentalt og fysisk.

Konflikterne skal løses

Foruden de tidligere hotellejligheder skal nogle konferencerum bygges om til lejligheder. Restauranten med plads til 70, med udsigt over vandet og med terrasse og græsplæne foran skal derimod forblive fællesareal:

– Vi er så småt begyndt på fællesspisning. Men hvordan og hvor ofte det skal forløbe i fremtiden, har vi endnu ikke fået på plads. Det skal vi først blive enige om, og det er dejligt at få lov at være med til at bestemme fra starten, lyder det fra Katja.

Ud over fællesspisning er det planen, at beboerne samles i motionsrum, værksted og hobbyrum i kompleksets kælder samt mødes om kort- og brætspil i spisesalen. En har sågar medbragt sin kano, og særligt udendørsaktiviteter kan blive et kapitel for sig:

– Jeg håber, at fællesskabet kan motivere mig til at være aktiv og få mere motion end hidtil, erkender Katja og tilføjer:

– At være sammen med andre i det daglige og undgå at blive ensom som gammel. Det er vigtigst for mig. Derfor følte jeg ingen grund til at vente med at flytte ind, til jeg blev ældre.

– Vi skal selvfølgelig snakke om grænser og det at sige fra, hvis man gerne vil være alene, uden at der er noget galt i det. Det samme med de konflikter, som uundgåeligt vil komme. Dem skal vi kunne tale om og løse. Samtidig er vi nødt til at være tolerante over for beboernes forskelligheder og vaner.

Hvad hvis du som den yngste med en masse kræfter ender med at stå med den største arbejdsbyrde?

– Så er jeg klar til at bede andre tage over.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 35/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.